Blottede bryster bliver der nok desværre ingen af denne gang, men alligevel kan det varmt anbefales at tænde for TV2, når den 39. Super Bowl går i gang i nat kl. 00.25 i Jacksonville, Florida. Man kan selvfølgelig også vælge at åbne for fjernsynet et par timer før og få hele optakten med - og dermed få mest muligt ud af Bøjgaard & Elming (samt den indkaldte ekspert-kommentator, Morten Andersen) der i begivenhedens anledning er flyttet fra ZULU til moder-kanalen.

NFLs finale - reelt verdensmesterskabet i amerikansk fodbold - er simpelthen noget af det største, der findes i sportsverdenen. En institution.

Men skærer man gennem al hurlumhejet - musikstjerne-optræden og de mange tilskueres kolossale forventning om et SHOW der siger spar 2 - er der i sidste ende blot tale om en ganske almindelig football-match mellem 2 hold à 11 mand. Der skal ud og tæve hinanden. Bedårende enkelt.

Glemmes skal det dog ikke, at det er 2 forbandet gode mandskaber, der står over for hinanden. New England Patriots anført af quarterback Tom Brady er storfavoritter, men man skal ikke afskrive Philadelphia Eagles med Donovan McNabb og Terrell Owens (hvis sidstnævnte bliver klar), der kan finde hinanden i blinde.

På BetXperts søsterside, NFLXpert, finder du ikke færre end 4 grundige og kompetente analyser af kampen. Læs dem, spil på kampen, sæt fut i popcornene - og tænd så for den fjerner!

NFLXperts analyser: http://www.nflxpert.com/picks/view.asp