Nok er Brøndby at finde i den bedre halvdel af SAS Ligaen, men spilleselskabet Betsafe.com har ikke ret stor tiltro til, at Vestegnens drenge får bugt med Rosenborg fra Norge, i kampen om at nå UEFA Cuppens gruppespil.

Således kan danske fodboldoptimister hente 2,20 gange indsatsen, hvis man tror på, at Tom Køhlerts tropper over to kampe kan overvinde de mangfoldige norske mestre fra Rosenborg. Nordmændene er dog relativt klare favoritter, hvis man spørger Betsafes danske manager, Benjamin Leander.

"Jeg vil rigtigt gerne have to hold videre til gruppespillet i UEFA Cuppen, men for at være realistisk, så er Brøndby undertippede her. De møder et Rosenborg-hold, som har rejst sig efter et par middelmådige sæsoner og spiller godt for tiden. De har stor europæisk erfaring og er skræmmende stærke hjemme på Lerkendal. I øvrigt er deres træner jo Erik Hamrén, som har mødt Brøndby mange gange som træner for AaB, så han ved garanteret hvordan de skal spilles" udtaler Leander, der samtidig også har svært ved at se hvor Brøndbys mål skal komme fra.

"Morten Duncan er ude af form, Peter Madsen har ikke scoret i en betydningsfuld kamp meget længe, David Williams er ude med skade. Som dansk fodboldfan håber jeg naturligvis altid på succes for holdene, men dette bør blive for en stor mundfuld for Brøndby", siger Leander, som dog er optimist hvad angår FC Københavns chancer mod russiske FK Moskva.

"Modsat Rosenborg er FK Moskva jo et hold, som ikke rider på en bølge for tiden. De ligger langt nede i den russiske række og scorer meget få mål. Kan FC København nøjes med at tabe bare 1-2 i Moskva er mulighederne meget fine for avancement, og så vandt de jo så sent som i 2007 over Lokomotiv Moskva på udebane, som er et markant bedre hold end FK Moskva".

Avancement til FC København belønnes med 1,55, mens en skuffende exit giver indsatsen 2,30 igen.

Betsafes odds for Brøndby og FC Københavns bedrifter i UEFA Cup
Brøndby – Rosenborg 2,20 – 3,25 – 3,15
Rosenborg – Brøndby 1,75 – 3,40 – 4,85

FK Moskva – FC København 2,10 – 3,25 – 3,40
FC København – FK Moskva 1,65 – 3,55 – 5,50

Brøndby går videre til UEFA Cuppens gruppespil?
JA - 2,20
NEJ - 1,60

FC København går videre til UEFA Cuppens gruppespil?
JA - 1,55
NEJ - 2,30