Spanien vs Kap Verde (15/6) - Odds og spilforslag
Spanien har en overkommelig første VM-kamp, da de møder Kap Verde. Det afrikanske land, som har et indbyggertal på kun lidt over en halv million, optræder for første gang i VM. Gruppe H er hård, men mirakler kan ske. Se odds og spilforslag til Spanien mod Kap Verde her.
Spanien - Kap Verde odds
Resultat-oddsene afspejler den enorme forskel i kvalitet. Tager Spanien alle tre point, kan du blot få odds 1,13. En Kap Verde-sejr giver helt op mod 35,00 gange igen. Sammenlign selv diverse odds på kampen via tabellen nedenfor.
Spilforslag: Spanien - Over 20,5 skud til odds 2,07 hos Betano*
Det taler for:
- Spanien er gigantiske favoritter, og jeg kan ikke se hvorfor de ikke skulle få en absurd mængde skudforsøg. De har en ekstremt farlig sammenhængende offensiv, og de kan lige så godt forsøge at vinde med så meget som muligt. Opgøret mod Kap Verde er en oplagt mulighed for at opbygge en uslåelig målscore.
- I deres kvalifikationskampe til VM fik de 21, 14, 33, 24, 21 og 24 skudforsøg. Det svarer til et gennemsnit på 22,8 skud pr. kamp, og de gik altså over linjen 5/6 gange.
- Spanien scorede 21 mål i de 6 kval-kampe. De vandt blandt andet 6-0 over Tyrkiet samt 4-0 over både Georgien og Bulgarien. De La Fuentes mandskab “nøjes” altså ofte ikke med 1-0 eller 2-0-sejre.
- I min optik er Kap Verdes eneste håb for at begrænse skudmuligheder en uigennemtrængelig high- eller mid block. Det er en enormt risikabel strategi, hvilket formentlig ikke kaster point af sig, og derfor tror jeg, at de lader være.
Vær opmærksom på:
- Siden det er den nemmeste kamp i gruppen, kan De La Fuente vælge ikke at starte med de stærkeste elleve for at spare spillere. Det vil formentlig trække niveauet ned en anelse, hvilket kunne føre til mindre dominans og dermed færre forventet skud.
- Spanien kan også vælge at spare energi ved at trække tempoet fuldstændigt ud af kampen, skulle de komme foran med et eller to mål. De kan også føre til færre skudforsøg.
- Lamine Yamal forventes ikke at spille meget (eller overhovedet), da han for nylig vendte retur fra en skade. Han havde det højeste gennemsnit på hele 5,5 skud pr. kamp i kvalifikationskampene til VM.
- Spanien vandt deres seneste kamp 3-1 over Peru, men de blev kun noteret for 8 skudforsøg. De stillede med den forventede startopstilling til dette opgør.
Optakt: Ekstrem overlegenhed
Størstedelen af fodboldfans ved, at Spanien er et af verdens bedste landshold. Men deres dominans over de seneste år virker stadigvæk chokerende, når man zoomer langt nok ud.
I VM-kvalifikationen endte spanierne på 16 ud af 18 mulige point. De scorede 19 mål i de første 5 kampe uden at lukke et eneste mål ind.
Tyrkiet fik kæmpet sig frem til en overraskende 2-2’er i det sidste opgør, til trods for en rimelig stor forskel i xG (3,08 vs 1,43).
Nations League-finalen i 24/25-sæsonen er Spaniens seneste nederlag. Dog skulle Portugal hele vejen til straffesparkskonkurrence for at tage trofæet, da kampen stod 2-2 efter 90 minutter. I semifinalen slog de Frankrig.
I den forrige udgave vandt Spanien turneringen. De er også forsvarende europæiske mestre, da de vandt 2-1 over England i EM 2024.
Efter Nations League-triumfen i 22/23-sæsonen har Luis De La Fuentes mandskab spillet 29 betydende kampe (venskabskampe ikke inkluderet), og de har ikke tabt i regulær spilletid en eneste gang.
Det er blevet til 24 sejre, 4 uafgjorte ét nederlag mod Portugal i den førnævnte Nations League-finale.
Lidt om Kap Verde
Med omkring 600.000 indbyggere blev Kap Verde det tredje mindste land (målt på indbyggere) til at deltage i turneringen, da de endeligt kvalificerede sig i oktober 2025. Island holdt rekorden, indtil Curacao snuppede den i år.
Men hvordan kvalificerede nationen sig overhovedet? De startede ikke suverænt i kvalifikationsgruppen. Kap Verde havde fire point efter tre runder, da de spillede uafgjort mod Angola, vandt mod Eswatini og tabte til Cameroon.
Dog løftede de efterfølgende niveauet. Med seks sejre og en enkelt uafgjort i de sidste syv kampe endte Kap Verde på 23 point. Det var nok til at tage førstepladsen, da Cameroon, som var klare favoritter, blot sluttede på 19 point.
Kigger man på truppen, lægger man måske ikke umiddelbart mærke til noget særligt. Men der er noget interessant ved de udvalgte.
Kap Verde var tidligere en portugisisk koloni, og det viser sig i spillernes forbindelse til Spaniens naboland. 7 ud af 26 Kap Verde-profiler spiller nemlig i den portugisiske liga til daglig.
Forventede startopstillinger
- Spanien: Simon - Porro, Cubarsi, Laporte, Cucurella - Ruiz, Rodri, Pedri - Torres, Oyarzabal, Baena
- Kap Verde: Vozinha - Moreira, Costa, Pico, Paulo - Semedo, Pina - Mendes, Monteiro, Cabral - Dailon
Tilføj kommentar