BetXperts seks tip til landskampene lørdag endte med et solidt overskud på 4,47 enheder (eller en tilbagebetaling på 174,5%), godt hjulpet på vej af den norske udligning mod Danmark. Søndag kan vi byde på endnu et landskampstip, foruden anbefalinger fra de næstbedste rækker i Danmark og Italien, samt en ligakamp i Brasilien og cykling fra Frankrig.

Med sommertiden over os og en times søvnunderskud på kontoen, er der til de morgenfriske et cykeltip fra Jacob Nordestgaard. I det franske cykelløb Criterium International har han fundet værdi i at Tiago Machado på søndagens korte enkeltstart noterer sig for en bedre tid end Samuel Sanchez. Læs tippet her (og bemærk spilstop kl. 9.00!).

Frank Pilantra byder ind med to tip til årets korteste dag - et tip på en målfattig første halvleg af venskabslandskampen mellem Brasilien og Skotland samt uafgjort i det brasilianske opgør mellem Sao Paulo og Corinthians. Klik ind på denne side og læs Franks tip.

Mens størstedelen af de bedste rækker Europa over holder fri i denne weekend pga. landskampene, er det samme ikke tilfældet med de lavere rækker, og vi kan derfor byde på et tip fra den næstbedste danske række. Her mødes FC Vestsjælland og AB kl. 13, og Tommy Shearer har fundet værdi i et spil på at begge klubber går fra banen med et point på kontoen.

I den italienske Serie B tager Crotone - der i skrivende stund ligger til at skulle spille nedrykningsslutspil efter sæsonen - imod Empoli, og her har Jens Bøye fundet værdi i et spil på at gæsterne tager mindst ét point med hjem. Læs tippet her.

Søndagen byder på næsten fuldt program i Serie B, foruden kampe fra den næstbedste spanske række og de lavere engelske rækker. Klik ind på vores Match Center for at se en oversigt over dagens kampe, og opret gerne en tråd om en kamp, hvis du har noget at byde ind med omkring det pågældende opgør.