Mere end 20 tips har fundet vej til forsiden af BetXpert denne søndag. Vi forsøger at samle overblikket her. Byd endelig ind med dine bedste tips...

Søndag er som altid en rigtig aktiv dag på et bettingsite som BetXpert. Denne søndag er der også masser af værdispil at hente, hvis man er klar til at spille i de eksotiske ligaer. I dag kan vi nemlig præsentere tips fra Brasilien, Norge, Rusland, Italien og mange andre steder. Her kommer et udsnit af de bedste spil.

Klokken 12:30: De første par spil blev afgjort i nat, men kigger man på dagtimerne, så er der to interessante spil klokken 12:30. I Italien har Emil Birkeland Klintorp kig på et målfattigt opgør mellem Chievo og Milan, mens Toke finder udeværdi i det russiske opgør mellem Mordovya og Krasnodar.

Klokken 13:00: Før kampene i Italien og Rusland er blevet afgjort, er der skiskydning i Oslo. Skikongen Nicolai Kristensen har fundet to spil, der starter klokken 13:00. Blandt andet finder han værdi i Tiril Eckhoff i duellen mod Kaisa Mäkäräinen i massestarten.

Klokken 15:00: Igen er der både italiensk og russisk bold klokken 15:00. Denne gang har Mark Blucerchiato fundet værdi i at Roma besejrer Udinese, mens Toke endnu engang har fundet russisk værdi. Frank Pilantra har også et tip ude på dette tidspunkt. Han har nemlig fidus til at Palmeiras hiver point ud af opgøret mod Sao Paulo.

Klokken 16:00: Kan Martin Fourcade overhovedet besejres? Det kan han nok godt – og Nicolai Kristensen har fundet værdi i at Johannes Bø gør lige netop det. Sandsynligheden er ikke gigantisk, men den er der, og den er stor nok til at holde værdi. Andetsteds har Rasmus Jørgensen fundet værdi i opgøret mellem to hold, der i den grad har stjålet mediebilledet i den forgangne uge, nemlig Brøndby IF og Randers FC.

Klokken 17:30: Det er ikke altid, man kan finde værdi. Jesper Sørensen har kigget nærmere på Borussia Dortmund i deres opgør mod Mainz 05 denne søndag. Kan du spotte værdien i den kamp, så byd endelig ind i kommentarerne. Der er dog fundet værdi på dette tidspunkt – igen skal vi en tur til det russiske, hvor Toke har spottet værdi på et spil på Rubin Kazan.

Klokken 21:00: Vi springer lige et par timer frem. Brugertipperen Oddsogtips har en fidus til at brandvarme Ousmane Dembele kan score mindst to gange mod Lyon. Sandsynligheden er ikke kæmpe stor, men til odds 21 har han fundet værdi.

Hvor har du fundet værdi denne søndag? Byd gerne ind i kommentarerne til denne artikel. Måske kunne du endda med fordel dele dine tips i chatten