Hidtil har man via mobilenheder kunne logge på bookmakere uden brug af NemID. Det er slut fra årets udgang efter man går fra Java til JavaScript...

Siden spillelovens indtræden i januar 2012 har man skulle bruge NemID til at logge på hver gang man ville placere et spil hos en bookmaker. Eneste undtagelse var, hvis man benyttede sig af mobile enheder som telefoner og tablets, der ikke understøttede Java, som er en forudsætning for at NemID virker.

Det smuthul bliver nu lukket af Spillemyndigheden og udvikleren DanID, der har annonceret at Java-løsningen bliver udfaset ved udgangen af 2014 og erstattet af en løsning bygget på JavaScript. De tekniske detaljer til side betyder det, at NemID-login kommer til at virke på mobile enheder og der er derfor ikke længere nogen undskyldning for udbyderne til at tilbyde login uden NemID.

Tilladelselsindehaverne skal have foretaget migration fra Java til JavaScript inden udgangen af 2014, så de fortsat kan udbyde spil på det danske marked, det skriver Spillemyndigheden på sin hjemmeside.

Summa summarum: fra 1. januar 2015 skal alle login, uanset platform, ske via digital signatur (NemID).