Sponsoreret indhold fra Betsafe

Spilleselskabet Betsafe er fra årsskiftet blevet ny bettingsponsor for Rungsted Ishockey i Metal Ligaen. Sponsoratet skal blandt andet løfte tilskueroplevelsen omkring hjemmekampene. 

Rungsted Ishockey fra den danske Metal Liga og spilleselskabet Betsafe indgår nu et sponsorsamarbejde, der i første omgang strækker sig frem til sommeren 2016. Samarbejdet indebærer blandt andet, at Betsafe bliver eksponeret på spillertrøjerne og på hjemmebanen Saxo Bank Arena i Hørsholm. Bookmakerens danske landechef har dog også andre ambitioner med sponsoratet:

"Som en af de førende aktører i spillebranchen har vi stor erfaring med at navigere i krydsfeltet mellem forretning og underholdning. Den kombination vil vi forsøge at bringe i spil på en måde, så det kommer publikum til gode. Vi har nogle forskellige tanker om, hvordan vi vil løfte tilskueroplevelsen og i det hele taget gøre Rungsted Ishockey til en af de mere farverige klubber i ligaen. I sidste ende er vi overbeviste om, at det giver vores sponsorat mere værdi", siger Tony Brandenborg, landechef for Betsafe i Danmark.

Blandt de initiativer, som Betsafe barsler med, er installeringen af gratis wifi til tilskuerne i Saxo Bank Arena samt organiseringen af en række underholdningsindslag i forbindelse med kampene. Og ambitionerne om at skabe en festlig ramme omkring holdet var udslagsgivende for Rungsted Ishockeys beslutning om at indgå samarbejdet:

"Hos Rungsted Ishockey vil vi gerne underholde publikum. Vi er klar over, at tilskuere i dag kræver mere end "bare" ishockey. Med indgåelsen af denne sponsoraftale med Betsafe, ser vi mange muligheder for at udvikle totaloplevelsen ved at gå til ishockey i Saxo bank Arena", siger Rungsteds direktør Thomas Friberg.

Betsafe vil første gang være at finde på Rungsted-trøjerne, når Rungsted Ishockey fredag 9. januar møder Odense Bulldogs i Metal Ligaen. Kampen spilles klokken 19.45 og transmitteres live på den nye tv-kanal, TV2 Sport.