Qatar vs Schweiz (13/6) - Odds og spilforslag
Lørdag aften tørner Qatar og Schweiz sammen i første runde af gruppe B. Det mellemøstlige land skal forsøge at gentage en mindre triumf fra 2018, hvor de slog dagens modstander med 1-0 i en venskabskamp. Det bliver dog en meget vanskelig udfordring. Se odds og spilforslag til Qatar mod Schweiz her.
Qatar - Schweiz odds
Murat Yakins hold er klare favoritter til at starte stærkt ud. Vinder Schweiz kan du få odds 1,26. En sejr til Qatar giver i øjeblikket intet mindre end 15,00 gange igen. Nedenfor kan du selv sammenligne odds på tværs af bookmakere.
Se også odds på vinderen af VM.
Spilforslag: Johan Manzambi - Over 0,5 skud inden for målrammen til odds 1,77 hos Unibet*
Det taler for:
- Dette er den mest ujævne kamp i gruppen, hvis man sammenligner det umiddelbare styrkeforhold og FIFA-rankings (55. vs 19.)
- Opgøret mod Qatar er en fuldstændig oplagt mulighed for at tage tre enormt vigtige point. Derfor tror jeg ikke, at Schweiz sparer på tempoet og aggressiviteten. Jeg forestiller mig en 3-0 eller 4-0-sejr til Schweiz. Målscoren kan også blive vigtig.
- Qatar har i deres seneste tre kampe tilladt deres modstandere 3, 3 og 7 skud på mål. Det er ret gode tal, indtil man nævner, at det er mod El Salvador, Irland og Tunesien.
- Bet365*, Unibet* og Betano* har “Schweiz - Over 5,5 skud på mål” til omkring odds 1,80, mens Expekt* er helt nede i 1,57.
- Manzambi spiller til dagligt i Bundesligaen, som er én af, hvis ikke den mest, offensive liga i verden. Han har fået mindst ét skud på mål i 20/36 kampe for Freiburg (på tværs af Bundesliga og Europa League). Dog inkluderer det også kampe, hvor han har spillet som defensiv midt. Det gør han ikke på landsholdet. I de fire kampe, hvor Manzambi er startet inde hos Schweiz, har han enten spillet højre wing eller angriber. I 3/4 har han fået ét skud på mål.
- Bet365*, Betano* og Expekt* har spillet til omkring odds 1,50.
- Unibet* har, ligesom de andre bookmakere, også fået Power Sub. Hvis han bliver skiftet ud, overføres væddemålet til indskifteren.
Vær opmærksom på:
- Qatar kommer formentlig til at forsvare på livet løs, da det er den sværeste kamp i gruppespillet. Hvis de formår at sætte proppen i, kan Schweiz få svært ved at få afslutninger inden for målrammen.
- Der er fortsat ikke meget landsholdsstatistik at gå ud fra, når det kommer til Manzambi. Han er blot 20 år gammel, og derfor er det bestemt også en mulighed, at Yakin vælger en mere erfaren spiller.
- Hvis Manzambi får lov til at starte inde, men Schweiz vil have mere defensiv stabilitet senere i kampen, kan det igen være ham, der bliver skiftet ud grundet hans manglende landsholdserfaring. Hvis det bliver for en defensiv profil, giver Power Sub ikke meget.
Optakt: En mirakuløs kvalifikation?
Qatar startede deres kvalifikationsrejse helt tilbage i slutningen af 2023. Her skulle de møde Afghanistan, Indien og Kuwait ad to omgange.
Med fem sejre, en enkelt uafgjort og en samlet målscore på 18-3, strøg Qatar let videre til næste kvalifikationsrunde. Her begyndte udfordringerne.
De skulle møde fem hold. Igen ad to omgange. Indledningsvis tabte de 3-1 til UAE og spillede 2-2 mod Nordkorea. Deres første sejr kom mod Kyrgyzstan, hvor resultatet blev 3-1.
Efter sejren skiftede de med at vinde og tabe indtil kvalifikationsrunden var slut. Samlet set endte de på 4. pladsen med 13 point. Den absolut laveste placering, som stadig gav en chance for VM-kvalifikation.
Qatar mødte Oman i to afgørende kampe. Den første endte 0-0, men de sikrede sig en 2-1-sejr i returopgøret og endte altså med en plads i VM 2026.
Nations League blev vendepunktet
Schweiz har i den grad været et stærkt, europæisk landshold i nyere tid. Til EM 2024 vandt de mod Ungarn og spillede uafgjort mod Skotland og Tyskland. Det sikrede dem andenpladsen.
I ottendedelsfinalen vandt de 2-0 over Italien, inden England slog dem via straffesparkskonkurrence i den efterfølgende knockout-runde.
Nations League-kampagnen var knap så rar. Schweiz tabte fire ud af seks kampe, herunder mod Danmark, Serbien og 2x Spanien, mens de resterende to endte uafgjort. De blev allersidst i gruppen og røg derfor ud.
Men siden da har resultaterne set pæne ud. I de fire venskabskampe efter Nations League vandt de over Luxembourg (3-1), Mexico (4-2) og USA (4-0), mens opgøret mod Nordirland endte 1-1.
I VM-kval’en vandt de fire og spillede to uafgjort, hvilket placerede dem øverst i gruppen.
I de fire venskabskampe op til VM-turneringen har de spillet uafgjort mod Norge og Australien, vundet over Jordan og lidt et enkelt nederlag mod Tyskland.
Otte sejre, fem uafgjorte og ét nederlag i de seneste 14 kampe er uden tvivl acceptabelt.
Forventede startopstillinger
- Qatar: Abunada - Al Oui, Miguel, Khoukhi, Elamin - Gaber, Fathi, Laye - Abdurisag, Afif, Junior
- Schweiz: Kobel - Widmer, Elvedi, Akanji, Rodriguez - Freuler, Xhaka - Ndoye, Manzambi, Vargas - Embolo
Tilføj kommentar