Barcelona har smidt forspringet, og Madrid-klubberne kommer sprintende. Hvem løber med La Liga-mesterskabet? Frank Pilantra ser på oddsene og har et frisk bud på slutstillingen.

Barcelona har domineret størstedelen af denne sæsons La Liga, hvor det til tider har været ren opvisning. Det så bestemt ikke ud til, at vi skulle få den store spænding om mesterskabet, og de fleste regnede med, at det kun var et spørgsmål om, hvor mange point Barcelona ville vinde ligaen med.

Men med tre katalanske liga-nederlag i træk er Madrid-klubberne nu lige i hælene på Barcelona.

Hos ærkerivalerne Real Madrid har cheftræner Zinedine Zidane stor succes efter fyrede Rafael Benítez. Med ligatopscorer Cristiano Ronaldo i målhumør har kongeklubben nu hentet 7 ligasejre i træk; heriblandt den overraskende 2-1 sejr over Barcelona på Nou Camp.

Der er også masser af fightervilje hos Diego Simeones Atletico Madrid-tropper, der tankede selvtillid og gejst, da de flot fik elimineret Barcelona i Champions League-kvartfinalerne.

Det kan ende med, at vi skal have målfoto til at adskille de 3 mesterskabskandidater, og der er lagt op til en yderst spændende sæsonafslutning, hvor det hele ser ud til først at blive afgjort på absolut sidste spillerunde.

Forsvarer Barcelona deres førsteplads eller bliver de overhalet af formstærke Atlético Madrid eller Real Madrid?

Et kig på tabellen viser præcis hvor tæt topstriden er.

Livestream El Clásico: Her kan du se Barcelona - Real Madrid

La Liga efter 35. runder Point Målscore
Barcelona 82 +73
Atlético Madrid 82 +43
Real Madrid 81 +72

Skulle to hold ende med samme antal point er det indbyrdes opgør, der tæller først. Her er Barcelona bedst mod begge Madrid-klubber. Hvis Atlético Madrid og Real Madrid slutter á points, så vil Atlético være bedst grundet de indbyrdes opgør tæller mere end den samlede målscore.

Bookmakerne: Barcelona snupper guldet

Trods formnedgangen og de skuffende resultater i de seneste kampe, så har bookmakerne fidus til at Messi, Suarez og Neymar kommer tilbage på vinderkurs, og Barcelona igen vinder mesterskabet og beholder deres plads på den spanske trone.

La Liga 2015/16 Vinder-odds

Bedste odds Bookmaker
Barcelona 1,50
Bet365
Atlético Madrid 4,50
Unibet
Real Madrid 6,00
Danske Spil

Men får træner Luis Enrique presset de sidste kræfter ud af Barca-truppen, der virker godt slidt efter en lang sæson?

Der har været stort pres på de bærende profiler som Pique, Mascherano, Busquets og Iniesta. Og I de opgør hvor denne erfarne stamme ikke har ramt niveau, så blev Enrique´s mandskab reddet af den skarpe MSN-offensiv.

Barcelona slog alle rekorder med deres imponerende ubesejrede række på 39 kampe uden nederlag. Det hele vendte dog med Real Madrids El Clásico-sejr, der satte en stopper for Barcelonas historiske stime.

I de seneste 5 kampe har Barcelona dog kun scoret 4 mål; heraf 2 scoringer i Champions League-kampen mod Atlético Madrid, der jo på dette tidspunkt var blevet reduceret til 10 mand.

El Clásico optakt: FC Barcelona - Real Madrid er begge i krise

Ser vi nærmere på tallene for frontduoen Messi, Luis Suarez og Neymar, så har de tilsammen spillet 133 kampe for Barcelona i denne sæson (og scoret 110 mål). Det kan vi sammenligne med Real Madrids stjernetrio med Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Gareth Bale, der tilsammen har spillet 97 kampe (og scoret 89 mål).

Den store forskel er, at Luis Enrique har insisteret på at stille i stærkeste opstilling i alle turneringer. Barca-stjernerne skulle derudover til VM for Klubhold tilbage i december, mens Real Madrid-spillerne var på vinterferie.

Og så røg Real Madrid ud til Cadiz allerede i første runde af Copa del Rey på en skrivebordsbeslutning for at have benyttet Denis Cheryshev uden at have tjek på, at den russiske midtbanespiller havde karantæne.

Pilantra: Barcelona snubler på målstregen

Kan Barcelona virkelig leve op til favoritværdigheden og genvinde mesterskabet? De er bestemt et oplagt pick, men de har momentum imod sig, og der kan ikke være råd til ret mange flere pointtab, hvis Barcelona skal have lov til at beholde La Liga-trofæet på Nou Camp.

Skader og karantæner kan blive afgørende i en tæt slutspurt, og her er især Atlético Madrid udsat, da de ikke har samme trupbredde som især Real Madrid, der virker til at have den bedste trupbredde.

Til gengæld virker Real Madrid mere afhængige af superstjernen Cristiano Ronaldo end Barcelona er af Lionel Messi. Atlético Madrid vil naturligvis være yderst svækkede, hvis de skule stille uden deres topscorer Antoine Griezmann, men Real Madrids mesterskabschancer ser i højere grad ud til at hænge på Ronaldo.

Barcelonas favoritværdighed bakkes yderligere op af det resterende kampprogram, der ikke umiddelbart ser skræmmende ud for katalanerne. De vil naturligvis være massive favoritter i samtlige af 5 sidste kampe.

En anden vigtig pointe er Champions League-turneringen, der kan komme til at få enorm betydning. Det kan komme til at koste vigtige point i ligaen, at både Atlético Madrid og Real Madrid skal have fokus på Champions League-semifinaler, mens Barcelona kun skal bekymre sig om ligakampene (samt en Copa del Rey-finale mod Sevilla efter sæsonafslutningen).

Champions League-program

26. april: Manchester City-Real Madrid

4. maj: Real Madrid-Manchester City

27. april: Atlético Madrid-Bayern München

3. maj: Bayern München-Atlético Madrid

Sådan ender de sidste kampe

Det kan være tæt på umuligt at forudsige resultaterne, og det tegner til at blive yderst tæt i slutspurten. Her er en gennemgang af de afgørende kampe i de sidste 5 spillerunder og dermed også et bud på, hvem der vinder det spanske mesterskab.

20.april: 34. spillerunde

Deportivo La Coruña 0-8 Barcelona

Athletic Bilbao 0-1 Atlético Madrid

Real Madrid 3-0 Villarreal

23. april: 35. spillerunde

Barcelona 6-0 Sporting Gijón

Atlético Madrid 1-0 Málaga

Rayo Vallecano 2-3 Real Madrid

Bud på resultat:

30. april 36. spillerunde

Betis 2-1 Barcelona (Se MatchCenter)

Atlético Madrid 3-0 Rayo Vallecano (Se MatchCenter)

Real Sociedad 2-1 Real Madrid (Se MatchCenter)

8. maj 37. spillerunde 

Barcelona 5-1 Espanyol

Levante 1-2 Atlético Madrid

Real Madrid 2-0 Valencia

15. maj 38. spillerunde

Granada 0-5 Barcelona

Atlético Madrid 3-0 Celta Vigo

Deportivo La Coruña 1-3 Real Madrid

LA LIGA-SLUTSTILLING

1. Atlético Madrid 89 point

2. Barcelona 88 point

3. Real Madrid 87 point

Guldmedajlerne ryger altså noget overraskende til Diego Simeone og Atlético Madrid-spillerne. Så for at finde værdien i bookmakernes La Liga vinder-odds lader det til, at vi skal over i retning af odds 4,50 hos Unibet* og 888sport*.

Men det er selvfølgelig blot et bud. Kom meget gerne på banen med hvem I har fidus til bliver La Liga-vinderen.