Topbrag i Gruppe G, hvor FC København besøger Leicester. Se optakt til det opgør fra fodboldekspert Frank Pilantra, der også giver et overblik over oddsene til de øvrige Champions League-topkampe.

FC København har imponeret i de første Champions League-kampe og holder samtidig også en sikker vinderkurs i Superligaen, og det giver optimisme inden det store gruppebrag mod Leicester.

Skulle det lykkes at hente point på King Power Stadium vil FCK stå med ret gode kort for sensationelt at kvalificere sig videre til ottendedels-finalerne.

Der er dog lang vej til slutspillet, men Ståle Solbakken har formået at samle et hold, der kan skabe en vældig tæt kamp om videre kvalifikation fra gruppespillet.

Ståles stærke defensiv under pres

Den italienske Leicester-manager Claudio Ranieri har holdt på offensive stjerner som Mahrez og Vardy, der ellers var eftertragtede på sommerens transfermarked og får de gang i samarbejdet i front, så kan FC København-forsvaret få en travl aften.

Derudover har Leicester forstærket sig med den store angriber Islam Slimani og den fikse Ahmed Musa, der også kan få en rolle mod FCK. På midtbanen er den tidligere FCK´er Daniel Amartey nu makker med Danny Drinkwater, mens vi naturligvis finder Kasper Schmeichel i Leicester-buret.

Leicester fører gruppen efter en 3-0 sejr over Club Brügge, mens Porto blev besejret med 1-0 i Leicester. Bookmakerne har da også Leicester i favoritrollen.

Leicester-FCK: 1 til odds 1,94 hos Jetbull

Der venter en svær kamp for FCK´erne, da Leicester umiddelbart er bedre besat på samtlige pladser og Kasper Schmeichel og hans Leicester-kammerater har en klar fordel af en opbakning fra fansene på lægterne.
Vores ekspert Estadisticas giver 55% chance for Leicester-sejr.
Læs den ekspert-analyse her

Tirsdag 18. oktober kl. 20:45 (Se MatchCenter)

Leicester Uafgjort FC København
1,94 3,60 4,70
Jetbull
Bet365
888sport

Se også info-analyse til denne kamp fra Jesper Sørensen.

sæsonstarten i Premier League har vist, at Leicester langt fra er uovervindelige for tiden og de har ikke fundet samme stabilitet og organisation som i sidste sæson. Det kan FCK måske udnytte til at skabe en målfattig kamp.

Leicester-FCK: Under 2,5 mål til odds 1,73 hos Unibet*

Leicester har et stærkt midterforsvar med Morgan og Huth, så FC København kan få svært ved at overliste Schmeichel. Mon ikke FCK vil være godt tilfredse med at hente 0-0 på King Power Stadium og forsøge at bremse Leicester-stjernerne med et stort fokus på de defensive opgaver.
Jeg synes, det tyder på en målfattig affære og odds 1,73 for Under 2,5 er interessant. Kom gerne med input.

Club Brügge skal nedlægge Porto

Det ville være glimrende for FCKs chancer for at kvalificere sig til slutspillet, hvis det lykkes for Club Brügge at få mindst uafgjort mod portugisiske Porto.

Porto var ellers udset som stærkeste hold i gruppen, men de har kun fået et enkelt point. Endnu værre ser det ud for belgiske Club Brügge, der stadig er uden point efter klare nederlag til Leicester og FCK.

Det kan blive interessant at følge Porto-talenter som André Silva og Diogo Jota, mens Club Brügge har den lille colombianske angriber José Izquierdo, der kan lave ravage i Porto-defensiven.

Bookmakerne har dog ikke den store tillid til Club Brügge og de har udpeget Porto som favoritter.

Tirsdag 18. oktober kl. 20:45 (Se MatchCenter)

Club Brügge
Uafgjort Porto
4,60 3,75 1,85
Unibet
Bet365
Sportingbet

Eriksen på hård opgave mod Leverkusen

Monaco fører lige nu den ultra-spændende gruppe E, hvor Tottenham og Leverkusen også kæmper om at havne i Top2.

Så der er lagt op til et dramatisk brag på BayArena, hvor Leverkusen med den træfsikre Javier 'Chicarito' Hernández skal sparke den tyske klub til sejr. Leverkusen har ikke fået den bedste sæsonstart i Bundesligaen og indtager 10.pladsen her efter de første 7 spillerunder.

Så går det noget bedre hos Tottenham, der er lige i hælene på Manchester City i Premier League. De har tilmed må klare sig uden den skadede bomber Harry Kane, mens der endnu ikke er blevet åbnet for målkontoen hos den nyankomne Spurs-angriber Vincent Janssen.

Der er blot scoret 4 mål mod Tottenham i de 8 spillerunder i Premier League, og det kan også blive den defensive sikkerhed, der bærer Spurs og Christian Eriksen igennem de 90 minutter på BayArena.

Tirsdag 18. oktober kl. 20:45 (Se MatchCenter)

Leverkusen Uafgjort Tottenham
2,25 3,55 3,55
Bet365 888sport
Danske Spil

Det kan blive et meget jævnbyrdigt opgør, hvor både Leverkusen og Tottenham vil have fokus på at undgå nederlag. Det kan være fristende at se nærmere på odds 3,55 for det uafgjorte resultat.

Pep vender tilbage til Camp Nou

Onsdagens store brag finder vi i Barcelona, hvor Pep Guardiola kommer på visit. Pep kender alt til Barcelonas kvaliteter og svagheder. Den snu manager har måske et par taktiske tricks i ærmet til at stoppe Messi, Neymar og Suarez og føre Manchester City til triumf.

Manchester City har fået en glimrende start og ligger på førstepladsen i Premier League, hvor den stenrige storklub bl.a hentede en flot sejr på Old Trafford mod ærkerivalerne Manchester United.

I seneste gruppekamp fik Manchester City blot uafgjort 3-3 i Glasgow mod Celtic, mens Barcelona hentede en 2-1 sejr ude mod AC og Jannik Vestergaard i Gladbach-forsvaret.

Barcelona er naturligvis storfavoritter i egen hule, men de har oplevet nederlag til både Alaves og Celta Vigo i denne sæson. Der må være defensive bekymringer hos Barcelona, der måske også lidt savner keeperen Claudio Bravo, der blev hentet til Manchester af Pep Guardiola.

Efter en kort skadespause var Lionel Messi tilbage i Barca-trøjen og kom da også på måltavlen i 4-0 sejren over Deportivo La Coruña i seneste La Liga-runde.

Onsdag 19. oktober kl. 20:45 (Se MatchCenter)

Barcelona Uafgjort Manchester City
1,53 4,80 6,30
Bet365 Sportingbet Unibet

Se info-analyse fra Rasmus Jørgensen til denne kamp.