Det store Oscars-show er tilbage, når prisuddelingen finder sted natten til den 25. februar. BetXperts underholdningsekspert analyserer de største kategorier og de forskellige films vinderchancer samt gennemgår forskellige odds på Oscars-kategorierne.

And the Oscar goes to... alle mænd og kvinder i filmfaget drømmer om at vinde en Oscar, og natten til den 25. februar vil endnu en stjerneregn blive drysset ud til 24 forskellige kategorier.

Denne optakt tager et kig på de vigtigste priser samt de bedste odds på Oscars i de mindre kategorier.

Intet show uden en vært, men denne Oscarsuddeling er en undtagelse, idet der ikke er fundet en vært til at lede showet. Efter den seneste officielle udmelding får vi for første gang siden 1989 et show uden en vært, men dog med presenters til de forskellige Academy Awards. 

Odds på Oscars hos Danske Spil her

De nominerede i alle kategorier er blevet offentliggjort, og denne sæsons topscorere i antal nomineringer er Netflix-perlen Roma samt magtdramaet The Favourite, der begge er nomineret i 10 forskellige kategorier.

Sidste år var oddsmæssigt et ret forudsigeligt show, da 83 procent af vinderne var oddsfavoritter op til showet, mens kun fire priser gik til småoverraskelser. Alle disse fire var endda andenfavoritter (der plejer normalt at være flere). Endnu en gang var den ene af disse fire overraskelser pudsigt nok selveste hovedprisen best picture/bedste film, som er en kategori, der nu har overrasket bookmakerne i flere år i træk.

Flere filmpriser fra sæsonens øvrige awardshows har allerede været uddelt, ligesom Goldderbys afstemninger sidste år ramte utrolig præcist, og disse vil selvfølgelig blive medtaget i analyserne. Flertallet af Goldderbys eksperter peger på filmen "Roma" som bedste film.

Bemærk, at det ved Oscars er professionelle fagfolk, skuespillere mv., der stemmer og ikke presse- og filmnørder som ved Critics Choice. 

Bedste film (picture) odds

Odds for bedste film 2019 Bedste odds Bookmaker
Roma 1,60
Green Book 4,00
BlacKKKlansman 31,00
Black Panther 31,00
Bohemian Rhapsody 31,00
The Favourite 31,86

A Star Is Born 65,00
Vice  151,00

Odds for den bedste film er senest opdateret den 22. februar klokken 09:30. Ved odds fra Betfairs Spillebørs er 6,5 % kommission trukket fra. Det er derfor væddemålets effektive odds, der er angivet. Odds kan eventuelt matches højere på Betfairs Spillebørs, men der kan være lav likviditet. 

Odds: Roma er stor favorit

Forudsigelse: Roma

Hvor er værdien? Odds på Roma er faldet stødt, og selvom den er min favorit, så ser jeg ikke værdi i dens lave odds. Måske er Roma for atypisk og kunstfilmisk. Green Book bør være største udfordrer til Roma, mens jeg ikke tror meget på The Favourite, selvom den har fået ti nomineringer, da den er blevet forbigået i nogle kategorier ved andre awardshows og endda tabte til Roma ved britiske BAFTA.

Roma, som er favorit, er en flot film, men også en grim ælling blandt svaner, idet det er en sjælden Netflix-film i Hollywood-land, og så er det en udenlandsk (mexicansk) film. Aldrig tidligere har en udenlandsk film vundet best picture, selvom der har været 10 gode kandidater siden 1929 som eksempelvis Life Is Beautiful, Babel og Crouching Tiger.

Men favoritrollen er helt fortjent. Instruktøren Alfonso Cuarón har tidlige vundet som instruktør med blandt andet Gravity, og han har her kreeret et mesterværk af en (kunst)film. Hvert billede siger 1.000 ord og er en fryd for øjet, og Cuarón bryder alle filmkunstens regler. På intet tidspunkt fortæller han os, hvad vi skal lægge mærke til i billedet. Der er intet af den dramatiske struktur, vi er vant til. Filmen er flygtig og magisk, som livet også er det.

Roma vinder over 2,5 Oscars til odds 1,65 hos Nordicbet (Ved seneste opdatering har bookmaker fjernet spillet)

Roma forudses at vinde 3-4 Oscars: Bedste instruktør (92 % sandsynlighed), bedste udenlandske film (90 % sandsynlighed), bedste cinematografi (80-90 % sandsynlighed) og bedste film (67 % sandsynlighed). Chancen for at misse en af de tre første Oscars er maksimalt 34 % -  udover hovedprisen. Der kan dog være en chance for, at Hollywood straffer en Netflix-film. Der kan være lav limit. Chancevurdering = 80 %

Roma har udover samtlige instruktørpriser vundet størstedelen af de vigtige priser i sæsonen indtil nu - blandt andet  hovedprisen ved Critics Choice, BAFTA og Venedig filmfestival. I alt 158 priser mod The Favourites 134 og Green Books 47 ifølge imdb.com. Green Book og Bohemian Rhapsody vandt en Golden Globe som bedste film i henholdvis komedie og drama. Her var Roma kun nomineret som bedste udenlandske film, og den løb da også med prisen der. Green Book vandt for bedste manuskript ved Golden Globe, og bedste cinematography gik til Roma ved Critics Choice.

Odds på Roma hos Betfair Sportsbook her

Ved Producers Guild Awards vandt Green Book, ved Directors Guild Awards vandt Roma og ved Screen Actors Guild Awards vandt Black Panther (dog som skuespiller-crew).

Roma vinder flere Oscars end The Favourite til odds 2,17 hos Nordicbet (Ved seneste opdatering har bookmaker fjernet spillet)

Roma forventes at vinde 3-4 Oscars, mens The Favourite står til at vinde 2-3 Oscars. Roma har nok 80 % chance for over 2,5 Oscars og 55 % chance for over 3,5 Oscars. The Favourite  har ca 55 % chance for over 2,5 Oscars og 25 % chance for over 3,5 Oscars. Der kan være lav limit på spillet. Samme antal Oscars betyder, at væddemålet er tabt. Chancevurdering = 55 %

First Man, som åbnede som storfavorit i odds 4 i sommer, er slet ikke nomineret til hovedprisen, og A Star Is Born, som var favorit før jul, er blevet voldsomt undgået ved alle de største prisuddelinger. Den er i øvrigt et remake fra en Oscarvinder fra 1937 og hele to senere remakes, hvor de stemmeberettigede nok mere foretrækker nytænkning.

A Star Is Born vinder samlet præcis 1 Oscar til odds 7,50 hos Betfair Sportsbook (nu faldet til odds 1,72)

Filmen er favorit i to kategorier, og den bør ret sikkert tage for prisen for bedste sang (85 % sandsynlighed), mens prisen bedste lydmix er mere usikkert (55 % sandsynlighed). Samlet er er der derfor fitfy-fifty-chance for, at en af dem misser. Derudover har filmen seks andre nomineringer, der alle ligger mellem odds 12-50. Chancevurdering: 30 %

Alle elementer ved filmfaget skal selvfølgelig helst spille sammen for at ramme den bedste film, og jo færre nomineringer jo mindre lader de stemmeberrettigede til at kunne lide filmen generelt og omvendt. Især kategorien "bedste instruktør" plejer at tælle på plussiden for at vinde hovedprisen for bedste film. Men de to er dog langt fra helt uadskillelige. I seks af de seneste 11 år har bedste instruktør også betydet bedste film. De stemmeberrettigede er knap 8000 professionsfolk fra 15 filmhåndværksbrancher. Oscarvindere vælges normalt klogt og fair af de professionelle.

Bedste mandlige hovedrolle odds

Odds for bedste mandlige hovedrolle Bedste odds Bookmaker
Rami Malek, Bohemian Rhapsody 1,15

Christian Bale, Vice 8,85

Bradley Cooper, A Star Is Born 30,00
Viggo Mortensen, Green Book 67,00
Willem Dafoe, Eternity's Gate 101,00

Odds for den bedste mandlige hovedrolle er senest opdateret den 22. februar klokken 09:30. Ved odds fra Betfairs Spillebørs er 6,5 % kommission trukket fra. Det er derfor væddemålets effektive odds, der er angivet. Odds kan eventuelt matches højere på Betfairs Spillebørs, men der kan være lav likviditet. 

Forudsigelse: Rami Malek

Hvor er værdien? Rami Malek er siden Golden Globe faldet til odds 1,35 hos Danske Spil* fra odds 6. Efter BAFTA er de øvrige ikke steget til det dobbelte, som de burde, hvis man tager oddsfaldet på Rami Malek i betragtning. Jeg giver ham 80%.

Rami Malek vinder en Oscar for bedste mandlige hovedrolle til odds 1,35 hos Danske Spil (nu faldet til odds 1,15)

Han er blevet rost for sin rolle i Bohemian Rhapsody og han har vundet ved Golden Globe, BAFTA og ikke mindst den toneangivende Screen Actors Guild Award. Chancevurdering: 80 %

Rami Malek spiller en flot og svær rolle som Freddie Mercury i Bohemian Rhapsody, hvor især kropssproget er imponerende. Christian Bale spiller solidt i vicepræsidentfilmen Vice. Rollen som favorit har vekslet lidt mellem de to, men Malek har igen overtaget. Især efter BAFTA, hvor han faldt fra odds 1,6.

Der har i skrivende stund været afholdt fire større awardsshows i bedste mandlige hovedrolle-kategorien, og Rami Malek vandt i den store dramakategori ved Golden Globe, hvor Christian Bale dog også vandt i den lidt mindre komediekategori. Ved Critics Choice vandt Bale, mens Rami Malek vandt BAFTA samt den meget vigtige Screen Actors Guild Award, som udpeges af skuespillere, og derfor plejer at være en solid indikator.

Viggo Mortensen er nomineret i denne kategori, men dansk-amerikaneren skal ikke forvente at hive en Oscar hjem. 

Bedste kvindelige hovedrolle odds

Odds for bedste kvindelige hovedrolle Bedste odds Bookmaker
Glenn Close, The Wife 1,18
Olivia Colman, The Favourite 11,29
Lady Gaga, A Star Is Born 23,00
Yalitza Aparicio, Roma 51,00

Odds for den bedste kvindelige hovedrolle er senest opdateret den 22. februar klokken 09:30. Ved odds fra Betfairs Spillebørs er 6,5 % kommission trukket fra. Det er derfor væddemålets effektive odds, der er angivet. Odds kan eventuelt matches højere på Betfairs Spillebørs, men der kan være lav likviditet. 

Forudsigelse: Glenn Close

Hvor er værdien?  Lady Gaga var tidligere spået som favorit, men nu er Glenn Close bookmakernes klare favorit. Lady Gaga vandt også en skuespiller-Golden Globe for sin rolle i American Horror Story: Hotel i 2016.

Glenn Close vandt med filmen The Wife både Golden Globe, Critics Choice (delt med Lady Gaga) og den vigtige Screen Actors Guild, mens Olivia Colman med britiske The Favourite vandt BAFTA og i den lidt mindre komediekategori ved Golden Globe og Critics Choice.

Det bør gøre Glenn Close til favorit. Især Screen Actors Guild er en vigtig indikator. Hun har tidligere været Oscarnomineret hele syv år uden at vinde, og nomineret 13 gange til Golden Globe med tre sejre. Hun lå før Golden Globe i cirka odds 4 efter Lady Gaga, som i år kun har vundet ved Critics Choice (delt med Glenn Close)

Glenn Close har fået stor ros og fører stort afstemningen på Goldderby, hvilket også bør gøre hende til fortjent favorit.

Bedste originalmanuskript odds

Odds for bedste originale screenplay Bedste odds Bookmaker
The Favourite 1,50
Green Book

3,81

Roma 9,88
First Reformed 15,00
Vice 41,00

Odds for bedste originalmanuskript er senest opdateret den 22. februar klokken 09:30. Ved odds fra Betfairs Spillebørs er 6,5 % kommission trukket fra. Det er derfor væddemålets effektive odds, der er angivet. Odds kan eventuelt matches højere på Betfairs Spillebørs, men der kan være lav likviditet. 

Forudsigelse: Green Book, The Favourite eller First Reformed

Hvor er værdien? Green Book (vandt ved Golden Globe for bedste manuskript) eller First Reformed (vandt ved Critics Choice). 

"The Favourite" vandt som forventet ved britiske BAFTA, og den er derfor faldet fra odds 1,90. Sjovt nok vandt favoritten hverken ved Golden Globe eller Critics Choice, selvom den var nomineret. Det blev derimod outsideren First Reformed og Green Book (god biografisk film om en hvid chauffør og en sort pianist, som oplevede racepolitiken i fordoms USA).

The Favourite har udover BAFTA vundet en del i kategorien ved mindre awardshows, og de fleste eksperter på Goldderby tror på favoritten, selvom den har fået to nederlag. Det er klart, at der kunne være en del bias ved en britisk film ved BAFTA, som på hjemmebane høstede flere priser.

Roma bør nok heller ikke vinde lige præcis denne kategori, da den ikke rigtig er så scriptbaseret. Jeg ser altså fin værdi i Green Book. First Reformed kan være et interessant spil, hvis oddset er lidt højere. Min chancevurdering for First Reformed til at vinde er syv procent. 

Green Book vinder en Oscar for bedste originalmanuskript til odds 4,33 hos Betfair Sportsbook  (nu odds 3,81 hos Betfair Spillebørs)

The Favourite vandt hverken ved Golden Globe eller Critics Choice, selvom den var nomineret. Det blev derimod henholdsvis Green Book og First Reformed. The Favourite vandt dog på hjemmebane ved BAFTA, hvor First Reformed ikke var nomineret. Chancevurdering: 28 %

De øvrige kategorier

Jeg vil blot kort nævne favoritterne i disse kategorier. Ofte kan der lettere findes værdi i nogle af de mindste kategorier, da de modsat de større kategorier ofte endnu ikke har fået uddelt priser og vindere ved de andre awardshows. Her er bookmakerne lidt mere på bar bund. De kategorier, som de seneste år har overrasket oddsmæssigt som underdog-vindere, er især (i prioriteret rækkefølge): korte dokumentar, kortfilm, dokumentar, lydklip, visuelle effekter, bedste film, filmredigering og kostumer.

Odds på de øvrige kategorier hos bet365 her

Bedste fotografering (cinematography)

En kategori med en kæmpe favorit. Roma bør vinde sikkert med dens nyskabende og storstrålende billeder i gråtoner, motivvalg og kameraføring. Roma vandt ved Critics Choice.

Bedste instruktør

Alfonso Cuarón ligger i odds 1,05 og bør vinde ganske sikkert. Han sætter nye standarder, har høstet samtlige awardshows, og så ligger hans film, Roma, som favorit til bedste film.

Bedste mandlige birolle

Mahershala Ali står som favorit, han har vundet alle større awards, og han bør også vinde vinde en Academy Award her.

Bedste kvindelige birolle

Regina King står som favorit, og hun har vundet flere awards, men hun bør ikke være helt så sikker som Mahershala Ali hos mændenes birolle.

Bedste udenlandske film

Roma bør vinde sikkert. Den er nomineret i 10 kategorier og endda storfavorit til Best Picture.

Bedste scenografi (production design)

The Favourite er favorit og vandt ved BAFTA. Jeg tror, at Black Panther måske kan overraske, da den vandt ved Critics Choice, og der er flere på Goldderby, der har den til at vinde.

Bedste kostumer

The Favourite er favorit, og den vandt blandt andet BAFTA. Jeg tror, at Black Panther måske kan overraske i odds 4,50 (vandt ved Critics Choice, og flere på Goldderby har den til at vinde).

Bedste animerede film

Spider-Man er favorit og bør vinde. Den vandt blandt andet ved Golden Globe, BAFTA og Critics Choice. 

Bedste filmatisering (adapted screenplay)

BlacKKKlansman står som favorit, og de vandt ved BAFTA, men If Beale Street Could Talk vandt ved Critics Choice.

Bedste filmredigering (editing)

The Favourite stod som favorit, ind til Vice overraskede ved BAFTA. Det er en svær kategori at bedømme, og kategorien overrasker af og til. First Man vandt ved  Critics Choice, men er ikke nomineret. Hos Goldderby tror mange på Bohemian Rhapsody (ej nomineret ved Critics Choice) og Vice.

Bedste dokumentar

Free Solo vandt BAFTA og står ret lige med RBG. Årets mest lige tvekamp. RBG er steget fra odds 1,80 til 2,00. Før BAFTA-sejren var Free Solo-oddset på cirka 2,30, mens det siden da er faldet til 1,80. Det svarer til en chancestigning på blot 10 procentpoint fra cirka 45 % til 55 %, selvom den vandt. Jeg synes derfor, odds 1,80 på Free Solo virker interessant. Det er årets mest jævnbyrdige tvekamp, i en kategori som ofte har overrasket.

Bedste korte dokumentar

Black Sheep står som favorit i denne bookmakernes traditionelt mest usikre kategori, som tidligere år har overrasket med tocifrede odds på vinderen. Hold derfor øje med odds.

Bedste kortfilm

Marguerite står som favorit med Skin på andenpladsen.

Bedste makeup og hårstyling

Vice står som favorit, og den vandt da også ved Critics Choice.

Bedste filmmusik (score)

If Beale Street Could Talk står som favorit, efter at begge favoritterne, First Man, som vandt ved både Golden Globe og Critics Choice, og A Star Is Born, som vandt ved BAFTA, slet ikke blev nomineret. Det er derfor en ret åben kategori i år, som måske kan overraske, hvilket gør det sjovere at være bettor. Eksperterne er ikke helt enige, men flest peger dog på If Beale Street Could Talk. Jeg synes ikke, at det er det bedste felt denne sæson.

Bedste sang

Shallow (Lady Gaga og Bradley Cooper) bør få denne. Det er en af de mere sikre kategorier ifølge bookmakerne, og den har vundet de større priser hidtil - som et plaster på såret for skuffelserne i de andre kategorier.

Bedste lydklip/redigering

First Man står som favorit. Mon filmen tager denne ene statuette hjem? Det er dog en kategori, der plejer at overraske. Eksperterne er delte, men tror en smule mere mere på First Man end på A Quiet Place. Sidstnævnte kan overraske, og den fås til odds odds 5,00 hos flere bookmakere.

Bedste lydmix

A Star Is Born står som favorit efterfulgt af First Man. På Goldderbys forudsigelsesside er der ikke enighed mellem eksperter og top-brugere, men flest peger dog på favoritten. Bohemian Rhapsody vandt for bedste lyd ved BAFTA, og den står i odds 7 hos Danske Spil. (Edit 19/2: faldet til under odds 2)

Bedste visuelle effekter

Avengers står som stor favorit. Black Panther vandt en BAFTA, men er ikke nomineret. Dette er traditionelt en kategori, hvor jurymedlemmerne hellere vil se nogle få rigtig gode effekter end en masse halvgode.

Se odds på Oscars hos Bwin her