Efter et par uger med kvalifikation til ledige pladser som ekspert for NBA i vores panel, har vi nu fundet ikke mindre end 2 velegnede eksperter til at bistå Jesper Nyenstad med analyser og gode spilforslag fra NBA.

Nye på NBA-teamet er således Andreas Rasmussen og Brian Pedersen, som begge har vist stabilitet, gode analyser og gode indtjeninger gennem hele kval'en. For Andreas er der faktisk tale om et "come-back". Da dette site startede i februar 2001 under navnet Sportsindex.dk, var det med Andreas som ekspert for NBA. Desværre var det begrænset tid der trak ham væk fra ekspert-tjansen dengang, men efter et par år væk, har han nu atter tiden på sin side, hvilket ike mindst afspejles i hans fremragende analyser!

Byd velkommen til vores to nye NBA-eksperter - samlet set ligger de 3 i teamet på en aktuel tilbagebetaling på 131%, så selvom sæsonen endnu er ung, har de tilsyneladende ganske godt styr på gamet!

 Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.