De sidste måneder har der været heftig aktivitet i vores ekspert-kvalifikation, og vi kan nu udnævne to nye stærke eksperter til vores panel.

På cyklingen har Ulrik Schaarup demonstreret store evner og viden, og har gennem flotte analyser og spilforslag vist at han er absolut værdig til at løfte den tunge arv fra tidligere tiders "cykel-stormestre" her på sitet.

Gennem kvalifikationen ramte Ulrik rigtigt på 14 ud af 20 spilforslag, og tager således en flot tilbagebetaling på 130% med sig over på den faste plads som vores nye cykel-ekspert.

Også på den spanske Primera Division er der kommet frisk blod til at assistere vores eksisterende ekspert, Martin. Daniel Svendsen træder ind som fast mand på ligaen efter en kvalifikation hvor han opnåede en tilbagebetaling på 132%, baseret på 10 træffere ud af 18. Undervejs har Daniel udvist stort mod på en liga der pga. jævnbyrdigheden ofte kræver det, og han ramte bl.a. 2 gange odds over 4, hvor han med andre ord fangede bookmakerne på det forkerte ben. En bedrift Daniel har i sinde at fortsætte med når hans plads i panelet er permanent!

Vi byder velkommen til de to nye, og håber de begge kan holde den flotte stil og dermed sikre endnu flere gode tips og rare penge til brugerne af BetXpert.com!