Spænding i topklasse - og et tip med stor betvalue har vi såmænd også. Jo, NBA giver skam smæk for skillingen!

Vi er nået til kamp 7 og den ultimative styrkeprøve i NBA-finaleserien mellem texanske San Antonio Spurs og de forsvarende mestre fra Detroit Pistons. Med stillingen 3-3 er det meget nemt: Vinderen af nattens kamp er dette års mester!

Nemt er det derimod ikke at forudsige, hvem der vinder. Spurs lagde jo ud som lyn og torden og vandt seriens to første kampe, der begge blev spillet i Texas. To uhyre sikre hjemmesejre, med henholdsvis 15 og 20 point. Men Pistons udlignede via to endnu mere sikre hjemmesejre.

Derefter havde Pistons chancen for at hente sig en føring i en tredje hjemmekamp, og holdet var da også meget tæt på tage stikket hjem. Men Spurs vandt via overtid: 96-95... Og så lignede det en stensikker Spurs-sejr på hjemmebane: Matchbold i Texas!

Men Detroit overraskede ved at vinde 95-86 - og nu står vi så her: Spurs har igen hjemmebane i denne kamp, men Detroit ser ud til have momentum med sig og ligner det mest homogene hold.

Ifølge NBA-ekspert Christer Godt Jørgensen, er et spil på Detroit til overvældende odds 3,11 en ren gave.

Christer forudsagde i øvrigt før finaleserien, at Detroit ville vinde 4-3 - og kan altså nå at få ret...

Læs Christers analyse af den store finalekamp og se hans tip - der inkluderer et kamptip, et handicap-ditto og et par topscorer-spil: http://www.betxpert.com/ekspert/nba/

Kampen går i gang kl. 03:05.