Man må håbe Michael Laudrup har læst op på den nordiske krigshistorie, før han i aften sender sine mandefaldsramte Brøndby-drenge i ilden mod svenske Kalmar i tyvstarten på Royal League 2005/2006... Det ligner nemlig en kamp mod overmagten.

I 1718 belejrede søhelten Tordenskjold fæstningen Carlsten ved den svenske by Marstrand (ligger på vestkysten, et par hundrede kilometer fra Kalmar på østkysten). Problemet var blot, at den danske lejr kun rådede over 500 soldater, og at Carlsten var blandt Europas stærkeste fæstninger. Der skulle list til: Tordenskjold inviterede den svenske kommandant til inspektion af de danske tropper og ved at flytte dem fra gade til gade narrede han fjenden til at tro, at danskerne var meget talrige. Svensken opgav, og Tordenskjold indtog Carlsten. Deraf vendingen "Tordenskjolds soldater"...

I aften er Michael Laudrup i nogenlunde samme situation. Hans tropper er stærkt decimerede pga skader og landsholdstjeneste, og den svenske overmagt er på hjemmebane i noget der ligner en fæstning (Kalmar har kun tabt 2 kampe på eget græs i år).

Læs Paw Nicolaisens analyse af kampen, der starter kl. 20:35: http://www.betxpert.com/ekspert/royal/#52415

Se også forumdebatten om kampen: http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=17401&ForumID=1#21


Royal Leagues officielle åbningsdag


Royal League er den inter-skandinaviske klubturnering, der er skabt for at holde de bedste klubber fra Sverige, Norge og Danmark i form vinteren over. Turneringen går ind i sin anden sæson.

Brøndbys første royale kamp er rykket frem til i dag fordi klubben skal spille UEFA Cup på Royal Leagues officielle åbningsdag: D. 24. november.

Første runde:

11. november:
Kalmar-BIF

24. november:
IK Start-Hammarby
FC Midtjylland-Vålerenga
Lillestrøm-FC København
AaB-Djurgårdens IF
Lyn-IFK Göteborg

Grupperne

Gruppe 1: FC København, Brøndby, Lillestrøm og Kalmar FF
Gruppe 2: Vålerenga og Start, FC Midtjylland og Hammarby
Gruppe 3: Djurgården, IFK Gøteborg, Lyn og AaB