For første gang nogensinde var begge semifinaler ude i 7 kampe. Fredag venter første finalekamp, som er en gammel dansk klassiker mellem Esbjerg og Herning. Mike Larsen gennemgår odds og alt, hvad du skal vide om finalen.

Back in the 90's var Esbjerg - Herning den store kamp i dansk ishockey. Og nu står vi her så igen.

5 af 6 sæsoner fra 91/92-96/97 endte med en finale mellem disse to hold med Herning som mestre i 4 af de 5 finaler.

Det var en storkamp dengang, og man tænker stadig tilbage til den gang, hvor holdene definerede dansk ishockey. 

Begge semfinalerne kom ud i 7 kampe, hvor det var det hold, der scorede først, der vandt i 13 af 14 kampe. Det vidner noget om hvor vigtigt, at det første mål er i serierne.


Esbjerg besejrede SønderjyskE med 4-3 i kampe efter at have været foran med 3-1 i kampe. Mens Herning Blue Fox slog Frederikshavn med den eneste udesejr i serien i sidste kamp

Odds og tips - finalen

Følg Mike Larsens tips her.

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Esbjerg Energy 1,80
Danske Spil
Herning Blue Fox 1,90 Danske Spil

Bookmakerne lægger op til, at det bliver en meget jævnbyrdig finale, hvis man skal tage guldoddsene for en rettesnor.


Hermed en kort gennemgang af finalen for at se på matchuppet, og om der evt. kan komme nogle overraskelser i serien, eller om Esbjerg bare er for stærke i en serie over syv kampe?

Esbjerg Energy - Herning Blue Fox

Esbjerg Energy valgte Rødovre til deres kvartfinaleserie, og de gik også videre med 4-2. Det lignede en serie, hvor Esbjerg ville vinde med 4-0, men pludseligt hentede Rødovre en sejr i Esbjerg i 3. kamp, og da de også sejrede i 4. kamp på hjemmebane, så var serien åben igen.

Esbjerg var dog for stærke i bredden på holdet, og kunne dermed tage seriesejren på 4-2 efter et par overtidssejre.


Esbjerg kunne ikke vælge modstander i semfinalen, men blev i stedet for valgt af de forsvarende danske mestre, SønderjyskE, som havde haft et godt tag på Esbjerg i løbet af sæsonen.

Esbjerg sejrede i de første kampe og lignede en finaledeltager, da man var foran med 3-1 i kampe, men SønderjyskE fik den ud i en afgørende 7. kamp, hvor det var Esbjerg, der var stærkest.

Hernings kvartfinaleserie blev lige så tæt, som man havde forventet, da den endte i syv kampe. Herning havde fordelen af hjemmebane i 7. kamp, hvor man tog sejren foran eget publikum.


Netop hjemmebanen blev vigtig i semifinalen mod Frederikshavn, hvor de første 6 kampe i serien endte med hjemmesejre. Dog var det Herning, der havde marginalerne i den afgørende kamp, der blev spillet i Frederikshavn. Her sejrede Herning med 3-1 og sikrede sig billetten til finalen.

Det bliver afgørende i finalen

Målmandsspillet kan blive en afgørende faktor for serien, hvor Esbjerg har en god målmandsduo i Jeff Frazee og Nikolaj Henriksen. Henriksen så desværre ud til at blive skadet i kamp 6 mod SønderjyskE, da han ikke var at finde i målet eller på bænken til kamp 7, tirsdag aften.

Herning har landsholdsmålmand, Simon Nielsen, og den rutinerede ræv, Lubos Pisar, til at tage tiden i målet. Simon Nielsen har været en klar forstærkning af målmandsposten for Herning, da han kom hjem til barndomsklubben midt i sæsonen. Nielsen har været fænomenal med en redningsprocent på 92,86, og han har kun lukket 1,77 mål ind pr. kamp, som han har spillet – ganske flotte tal af ham.

Begge hold er gode defensivt. Hos Esbjerg er det værd at lægge mærke til især Wade Bergman, han har spillet et flot slutspil med vigtige mål og afgørende defensivt spil. Han har været en marathonmand for Esbjerg og har taget de ekstra minutter på isen, der har været nødvendige. Han har scoret 5 mål og fået 12 point totalt over 13 kampe.

Mike Dalhuisen leverer en stærk fysisk indsats i hver kamp, og er ikke en spiller, som man ønsker at rende ind i, da man slår sig på ham. Nicholas B. Jensen og Kasper Jensen har også leveret ganske solidt over hele slutspillet for defensiven i Esbjerg.


Hernings defensivt er styret af danse Daniel K. Nielsen og svenske Elias Granath. Daniel Nielsen er Hernings marathonmand, der gerne spiller 30-35 minutter af kampen, hvis det er det, der kræves af ham. Han er nummer 1 på Hernings pointliste qua hans mange assister.

Granath er den defensivt stærke back, der lukker godt ned for modstandernes farlige offensive kort. Han er +5 i +/- statistikken som en af de bedste på Hernings hold.


Rasmus Nielsen, Ales Sova og Mathias Pedersen skinner ikke igennem, men gør det, der er nødvendigt for at holde modstanderne fra at score mål, hvilket må være en backs primære formål.

Esbjerg har en stærk offensiv, hvor bl.a. man har set en del til Matthew Pistilli, Aaron Lee og Tyler Gron er begyndt at stemple ind i kampene. Mario Lamoureux har man ikke set så meget til i slutspillet endnu, hvor det er blevet til to mål i 12 kampe. Mon ikke, at han har lidt ekstra til finalekampene.


Det er ikke kun de udenlandske spillere, der scorer mål for Esbjerg. Også de danske spillere, som Esben Nielsen, Sune Hjulmand og Søren Nielsen leverer varen, når det er påkrævet. Hele 15 spillere er noteret for min. ét mål i slutspillet for Esbjerg ud af 22 spillere, der har spillet kamp indtil videre. Ganske godt billede på den bredde, som Esbjerg har i det offensive. Man kan ikke altid vide sig sikker på, hvor scoringerne kommer fra.


Det vidner om en stærk bred trup, når Esben Nielsen og Sune Hjulmand tager plads i 4. kæden, hvor de begge har bidraget med en del fight og tempo, hvilket har været med til at holde de andre spillere friske, da de ikke har fået så mange skift som andre holds topspillere har.


Hos Herning er det kun 12 forskellige spillere ud af 23 spillere, der er noteret for minimum et mål i slutspillet. Topscorer er Jordan George, der har lavet 7 mål i slutspillet for Herning, og han har fundet ind i et godt samspil med den tidligere NHL-spiller, Jerred Smithson, der viste sit værd i kampen mod Frederikshavn. Tomas Sinisalo er også begyndt at lyse op efter, at han kom op i A-kæden med Smithson, hvor Smithson tiltrækker en del opmærksomhed.


Herning har også en Steffen Frank og Kasper Degn, der begge har prøvet en del finaleserier og har erfaringen i disse kampe. Unge Kristoffer Lauridsen har fået en del spilletid og en del tillid fra Mario Simioni i slutspillet, hvilket han også har høstet en del mål på.

Spiltanker: Esbjerg bryder Herning/SønderjyskE-dominans

Jeg forventer en tæt serie mellem holdene, hvor det ikke ender med storsejre til nogle af holdene, og kampe, der kan gå begge veje.

Esbjerg har det store offensive arsenal, men er også gode defensivt. Herning er ikke stærke offensivt, og må ikke forventes at score en del mål, men de lukker heller mange mål ind i serien. 

Kigger man tidligere i denne sæson, så har Esbjerg haft et meget godt tag på Herning i denne sæson, hvor de har vundet fire af kampene. Herning fik dog deres sejr i Esbjerg, mens Esbjerg sejrede i begge kampe i Herning. 

Jeg spår en Esbjerg-sejr med 4-1 i kampe.