I aften kl. 18 møder det danske fodboldlandshold Finland i en træningskamp - som optakt til næste onsdags VM-kvalifikationskamp mod Albanien. Opgøret i Tampere skal benyttes til at prøve nogle anderledes ting og nogle nye spillere af, og truppen indeholder da også en række talenter, der ikke før har spillet på A-landsholdet.

Folk som Allsvenskans topscorer Søren Larsen, Viborgs målfarlige forsvarer Michael Graugaard, FCKs Hjalte Nørregaard, Brøndbys Daniel Agger samt AaBs Allan K. Jepsen og Rasmus Würz . Dertil kommer Esbjergs Jan Kristiansen, FCKs Michael Silberbauer og Brøndbys Morten Skoubo, der stadig er våde bag ørerne og kun har 2-3 landskampe i bæltet.

Hvor mange af disse, der får spilletid mod Finland er svært at sige, men en del af dem skal nok få chancen, at dømme efter Morten Olsens udsagn: "Vi vil forsøge nye spillere på nye pladser for at se, hvilke muligheder vi har."

Sidste nyt fra saunaen i den danske lejr er, at førstemålmand Thomas Sørensen kun får een halvleg - hvilket vil sige, at Jesper Christensen, der har været i truppen mange gange, men aldrig fået spilletid, endelig får sin debut. Derudover er Thomas Helveg meget tvivlsom, og hans plads kunne evt gå til BIF-stortalentet Daniel Agger. Aggers klubkollega Per Nielsen har vrøvl med ryggen og er derfor ikke taget med til Finland (årsagen til Michael Graugaards udtagelse) - han vil dog være med i Albaniens-truppen.

Se Brian Nielsens analyse af kampen - og det medfølgende spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/lk/#48309

Truppen mod Finland:


Jesper Christiansen
Thomas Sørensen
Brian Priske
Daniel Agger
Jan Kristiansen
Michael Gravgaard
Niclas Jensen
Per Krøldrup
Thomas Helveg
Allan K. Jepsen
Christian Poulsen
Daniel Jensen
Hjalte Bo Nørregaard
Michael Silberbauer
Rasmus Würtz
Thomas Gravesen
Dennis Rommedahl
Jon Dahl Tomasson
Kenneth Perez
Martin Jørgensen
Morten Skoubo
Søren Larsen