De spanske hold har et pakket program efter landsholdspausen med tre kampe på en uges tid, og i midtugerunden dækkes der op til et par interessante opgør i top og bund. Læs Andros' La Liga-debat og bliv klædt på til 30. spillerunde af den bedste spanske række.

29. spillerunde bød på flere interessante opgør og ikke mindst interessante resultater. Formstærke Getafe led et overraskende, men fortjent nederlag hjemme mod Leganés, som fik vist, at et lokalbrag bare er en helt anden ting end en ordinær fodboldkamp.

Med Getafes nederlag bed Valencia sig fast i kampen om Champions League-pladser ved at slå Sevilla 1-0 på Sanchez Pizjuan. Zidane tog endnu en sejr med 3-2 over Huesca, som dog næppe kan kaldes en triumf. Bundproppen var bedst i flere passager og havde i den grad fortjent at få point med hjem fra Bernabeu mod det reservespækkede Real Madrid-mandskab.

Atlético Madrid fik rådet bod på nederlaget mod Juventus ved at knuse Abelardos tropper i Alavés, og Barcelona hev en hårdt tilkæmpet sejr i hus hjemme over en stædig lokalrival i form af et hårdt arbejdende Espanyol-hold.

I bundzonen ragede Celtas 3-2 sejr over Villarreal op som rundens absolut mest iøjnefaldende resultat, da Celta vendte 0-2 til 3-2 i en anden halvleg, hvor den tilbagevendte leder, Iago Aspas, fik sat en tryk streg under, hvorfor han er så ualmindelig vigtig for Vigo-mandskabet.

Med sejren over den direkte rival er nedrykningskampen igen vidt åben, og man går dermed ind til en interessant 30. spillerunde i denne midtuge med spændende opgør i top og bund.
29. spillerunde bød betting-mæssigt på et lille plus, da to ud af fire spilovervejelser holdt stik, mens et gik galt, og et gav pengene retur.

30. spillerunde klemmer sig ind mellem to weekend-runder og byder på flere interessante kampe. Vi prøver at belyse dem alle forholdsvis indgående, da der lurer spænding og vigtige point i stort set alle opgør i midtugen. Der skal på ny kæmpes om ultra vigtige point i dødskampen i bundzonen, og hele topfeltet er i røre. Her er der nu ekstra spænding om billetterne til de to europæiske turneringer. 

Atlético Madrid - Girona

Kampen spilles tirsdag den 2. april klokken 19.30. Se mere info i vores matchcenter

Atlético skal bygge videre på sidste weekends 4-0-triumf for især at holde et genrejst Real Madrid-hold tre skridt fra livet. Simeone og co. har kun ligaen at koncentrere sig om efter et tidligt exit fra Champions League, så der bør blive fokuseret kraftigt på igen at skabe et positivt resultat. Og man bør forvente, at Simeone igen ruller det tunge skyts ud.

Der er ingen karantæner i Atlético-truppen, og man forventer, at Lemar og Diego Costa er eneste tvungne fravær.

Girona tabte sidste weekends hjemmekamp mod Bilbao med 1-2 og skal derfor igen til at passe på i bundzonen. Der er kun fem point ned, nu hvor Celta vandt i weekenden. Endnu et nederlag kan skabe unødvendig spænding på ny.
Girona tager til Madrid uden sin topscorer Stuani, som er småskadet. Keeper Bono forventes også fortsat at være ude, men den gamle rutinerede keeper, Iraizoz, er en ganske glimrende afløser. I forsvaret mangler den faste center Juanpe, da han har karantæne.

Espanyol - Getafe

Kampen spilles tirsdag den 2. april klokken 20.30. Se mere info i vores matchcenter

Espanyol søger med lys og lygte efter en triumf, der vil kunne kickstarte den sidste fjerdedel af sæsonen, således at der ikke kommer for meget panik i de sidste spillerunder. De seneste tre runder har kun givet et point, så bundfeltet er rykket faretruende tæt på igen. Der er kun fem point ned til Celta lige under stregen inden tirsdagens hjemmekamp mod Getafe.

Træner Rubi har ingen nye bekymringer i truppen. Eneste nævneværdige fravær er den fortsat skadede forsvarsgeneral, David López.

Getafe kom i den grad ned på jorden igen og på den værst tænkelige måde, da man i weekenden led et fortjent 0-2 nederlag mod ærkerivalen Leganés i det sydlige Madrid.

Det fik træner Bordalás til at råbe lidt af spillerne og konstatere at ‘vi kan ikke gå og bilde os ind, at vi er noget, som vi ikke er’ med hentydning til at holdet måske har troet sig lidt for store og for gode i kampen mod det klart mere beskedne Leganés-mandskab.

Getafe bør derfor vende tilbage til det, der har været holdets varemærke: stort fokus og koncentration. Holdet lever netop på at være den ydmyge, hårdtarbejdende enhed, som står i skyggen af alle de andre store Madrid-hold. Det er derfor tilbage til rødderne for Bordalás’ tropper mod Espanyol.

Getafe har et nyt fravær. Midtbanen Flamini, men det er uden betydning.

Villarreal - Barcelona

Kampen spilles tirsdag den 2. april klokken 21.30. Se mere info i vores matchcenter

Villarreal er presset til at skabe et positivt resultat i den værst tænkelige kamp. Det er ikke bare topholdet Barcelona - det er tilmed Villarreals onde ånd. Man har det bare notorisk svært mod gæsterne fra Catalonien, og tirsdag aftens kamp bliver næppe nogen undtagelse. Med nederlaget mod Celta er Villarreals buffer nu kun på et point ned til nedrykningszonen, så Callejas tropper SKAL reagere her.
Den faste centerforsvarer Funes Mori vender tilbage fra karantæne, men der forventes stadig et væld af fravær i form af skader, heriblandt igen backen Jaume Costa, den centrale midt Trigueros og angriberen Gerard Moreno, der alle ville have været i spil til startopstillingen.

Barcelona skal reelt ‘bare’ cruise det sidste stykke ind over målstregen. Mesterskabet ligner en realitet efter sidste weekends 2-0-sejr hjemme over Espanyol. Der er fortsat 10 point ned til Atlético Madrid med 27 point tilbage at spille om, så det skal gå gruelig galt, hvis man skal glide i svinget.

Det er ikke utænkeligt, at træner Valverde så småt begynder at dosere lidt for at have friske kræfter til de kommende Champions League-kampe. Champions League er klubbens helt store målsætning i denne sæson, og det er en ambition, der i den grad er blevet bakket op af spillerne. Man vil så gerne tilbage på tronen på den internationale scene efter flere års skuffelser. Det bør dog stadig være en stærk startopstilling her i det naboregionale derby mod Villarreal.

Dembele, Rafinha og Cillesen forventes at være eneste tvungne fravær.

Athetic Bilbao - Levante

 Kampen spilles onsdag den 3. april klokken 19.30. Se mere info i vores matchcenter

Bilbao fortsætter opturen under træner Garitano, og hvad der tidligere var en nedrykningskamp er nu blevet til en reel drøm om Europa League. Med sidste weekends sejr over Girona har baskerne nu kun tre point op til Europa League-zonen og seks point op til Champions League-pladserne. Bilbao har dermed alt at spille for, og man fornemmer virkelig motivationen og gnisten.

Garitano har ingen nye skader eller karantæner og skal overveje, om han vil give genvalg til den unge defensiv Unai Núñez, som spillede en fantastisk kamp i sidste weekend som erstatning for Yeray, der nu vender tilbage fra karantæne. Den faste centrale midt Dani García kæmper for at blive sin skade kvit. 

Levante fik ikke den sejr, de havde håbet på, da det i sidste weekend kun blev til 2-2 hjemme mod Eibar. Et enormt slag for Paco Lopez’ tropper, der som altid præsterer stabile stimer på godt og ondt. Man er enten inde i en lang depressiv sejrstørke, eller også er man uslåelige. Det er lang tid siden, at Levante har været i sidstnævntes stime, og der skal findes noget frem nu, eftersom nedrykningen igen er blevet en reel trussel. Der er kun tre point ned inden midtugens runde.

Eneste nye fravær i Levante er den lille dødboldsspecialist på den offensive midt, Enis Bardhi.

Athletic Bilbao -0,75 til odds 1,77 hos Betsafe

Bilbao virker flyvende og øjner Europa League-pladser nu efter sejren over Girona. Levante kæmper indædt for at holde sig væk fra nedrykningszonen, men er fortsat alt for ustabile.

Eibar - Rayo Vallecano

Kampen spilles onsdag den 3. april klokken 20.30. Se mere info i vores matchcenter

Det ligner en sæson, der efterhånden er ved at munde ud i leverpostej for Eibar. Og det er udelukkende positivt for en klub af Eibars beskedne størrelse. Målet hvert år er at undgå nedrykning, så alene det, at man efter snart 30 runder ligger lunt placeret i midten af tabellen er en enorm succes for den lille baskerklub. Modsat tidligere sæsoner har træner Mendilibar dog formået at banke meget mere kontinuitet ind i holdet, og der hersker nu en større holdånd og en større stamina rent moralsk.

Bundniveauet er hævet, og man leverer fornuftigt i stor set alle kampe. Det er det, der i denne sæson har fået Eibar til at præstere stabilt uden større og længere perioder med umotiverende kampe med nederlag til følge.

Kampen mod Rayo er forholdsvis risikofri, så der kan spilles uden tanke på nedrykning eller større ambition om Europa League. Defensivt er man uden den faste centerforsvarer, Arbilla, mens den lille, teknisk stærke offensive back og kant, Cucurella, er i karantæne.

Hvor Eibar kan spille uden bekymringer, har Rayo kniven for struben. Den nye træner Paco Jemez debuterede med 1-1 hjemme mod Betis i weekenden i en kamp, hvor man kunne og skulle have vundet.

Mod Eibar har Rayo igen kun sejren for øje, så det bør være et topmotiveret og topfokuseret hold, der går på banen på Ipurua. Angrebsindskifteren Di Santo er ude med karantæne, og den faste defensive midt Imbula sidder over med skade sammen med den langtidsskadede defensiv Elustondo.

Paco Jemez plejer ikke at gå på kompromis med sin boldspillende, offensive stil, så man skal forvente endnu en frisk kamp af Rayo i bestræbelserne på at hive de tre vitale point hjem. Den gejst er super vigtig, eftersom slaget endnu ikke er tabt. Trods pointtabet mod Betis, åd Rayo sig alligevel et point ind på rivalerne over stregen, da Villarreal tabte til Celta. Så en sejr her krydret med gode resultater i Celta og Villarreals kampe kan meget vel betyde, at redningen kun er to til tre point væk inden weekendens runde.

Rayo Vallecano +1,00 til odds 1,76 hos Betsafe

Oddset virker en anelse for voldsomt på Rayo Vallecano her. Madrilenerne slås for overlevelse og virker alt for undervurderet af markedet mod et Eibar-hold, der fortsat holder et fint niveau, men som reelt ikke har meget tilbage at spille for.

Huesca - Celta Vigo

Kampen spilles onsdag den 3. april klokken 20.30. Se mere info i vores matchcenter

Bundbrag på El Alcoraz hvor Huesca formodentlig spiller sin sidste chance for overlevelse efter at have tabt med støvlerne på i weekendens fine præstation ude mod Real Madrid. Der skal ikke forventes store ændringer i startopstillingen hos Huesca. Man er stadig ramt af fravær defensivt, så træner Francisco har de samme problemer til midtugen som i weekenden.

Mod Real Madrid fik sidste sæsons topscorer Cucho Hernandez chancen fra start på bekostning af tank-centerforwarden Enric Gallego, og han kvitterede med en god kamp og mål og bør derfor få genvalg. Det skaber mere speed i Huescas offensiv og giver plads til hurtige omstillinger, fremfor når den høje, fysisk stærke Enric Gallego, hvis force er at skabe mere styrke, når man har bolden.
Under alle omstændigheder er der tale om en must win kamp for Huesca her. Kun de tre point tæller - et enkelt er ikke nok.

Celta møder op med fornyet tro på tilværelsen efter den voldsomt vigtige 3-2 sejr i weekenden over den direkte rival, Villarreal. Det betød som ventet alt, at lederen Iago Aspas vendte tilbage fra skade. Han var den altoverskyggende leder i en flot anden halvleg, hvor man vendte 0-2 til 3-2. Sejren bør have givet Celta et enormt boost og en ny tro på, at overlevelse er en reel mulighed. Det sidste, man har brug for, er så at snuble her mod den anden direkte bundrival. Alle sejl sættes igen ind for en sejr, og træner Fran Escribá kan give genvalg til alle. Eneste fravær er pt. den faste back Juncá, som fortsat sidder over med skade.

Valencia - Real Madrid

Kampen spilles onsdag den 3. april klokken 21.30. Se mere info i vores matchcenter

Valencia fortsætter stimen og ser sig ikke tilbage. Copa del Rey, Europa League og nu også ligaen kører på skinner. Valencianerne kronede en flot stime med endnu en skalp i weekenden, da man slog Sevilla på udebane. Marcelinos mandskab snuser nu kraftigt ikke blot til Europa League, men også Champions League.

Der er nu kun tre point op til Getafe på 4. pladsen. Der er altså alt at spille for i midtugens brag mod Real Madrid, som tilmed altid motiverer kraftigt i sig selv. En utrolig vigtig kamp, hvor man tilmed forventer enorm opbakning fra et pakket La Cerámica.

Marcelino har ingen nye skader eller karantæner til midtugen. Coquelin og Sobrino forventes at sidde over med skader på ny.

Real Madrid snublede sig næsten til en smal 3-2-sejr over et stærkt kæmpende Huesca-hold i weekenden. Træner Zidane roterede en del og sendte blandt andre sin egen søn, Luca Zidane i målet. Det var nær endt i en lille katastrofe, men i den anden ende kom især Benzema til undsætning.

Real kunne sagtens have smidt point dér. Det gode ved opgøret var, at flere spillere fik pause, så man møder op til det langt vigtigere klassiske brag mod Valencia med friske ben. En vigtig kamp for Zidane, fordi man her for alvor bliver målt på sin aktuelle styrke. Zidane har kun mødt bundhold indtil videre og står nu for første gang overfor en større rival af en helt anden kaliber.
 
Nacho er eneste nye fravær grundet karantæne, mens Vinicius og Carvajal sidder over med skader.

Sevilla - Alavés

 Kampen spilles torsdag den 4. april klokken 19.30. Se mere info i vores matchcenter

Nordicbet: Vind en fodboldrejse til Sevilla og optjen ugentlig freebet NordicBet

  • Klik her og gå til Nordicbet

  • Tilmeld dig kampagnen. Den gælder til og med 28. april, og det er kun nødvendigt at tilmelde sig en gang i de fire uger.
  • Placer væddemål hos Nordicbet. Hver uge kan du optjene op til fem lodder til lodtrækningen om to billetter til kampen mellem Sevilla og Athletic Bilbao i maj.
  • Du skal mindst spille til odds 1,30, for at det tæller med i kampagnen.
  • Jo mere du omsætter for, jo flere lodder får du. Dog maksimalt fem lodder om ugen. Samtidig modtager du også et freebet, som stiger i værdi, alt efter hvor meget du omsætter for. Dog maksimalt 1.000 kroner.
  • Kampagnen udløber den 28. april.
  • Regler og vilkår gælder.

Spil hos Nordicbet og vind freebet og en fodboldrejse

Sevilla-træner Caparrós & co. har noget at råde bod på her mod Alavés. Nederlaget senest mod Valencia var ikke en del af den store master plan, og man er nu skudt tilbage i kampen om EL og CL-pladser.

Alavés skal betale regningen for nederlaget mod Valencia, og man bør forvente at se et toptændt og fokuseret sevillansk mandskab præcis som mod Valencia. Man kan håbe for hjemmeholdet, at de udviser mere skarphed på den sidste tredjedel af banen her mod baskerne.

Selvom Alavés er klart mere ydmyge end Sevilla, så er Alavés stadig holdet, der skal slås, eftersom baskerne lige nu sidder på 5. pladsen - et point over Sevilla på 7. pladsen.

Den stærke midt, Banega, kan ikke tage del i opgøret grundet karantæne,  mens Wöber er skadet. Det er ikke umuligt, at der kommer ændringer. Måske vender André Silva tilbage til angrebet, efter at Munir og Ben Yedder ikke formåede at få Sevilla på tavlen i weekenden. Den offensive midt Sarabia og keeper Vaclik forventes også tilbage i startopstillingen, ligesom også Simon Kjær bør vende tilbage. Alt i alt ligner det, trods Banegas fravær, en stærkere startopstilling hos Sevilla.

Alavés fik ørerne i maskinen mod et klart stærkere og skarpere Atletico Madrid-mandskab i weekenden. 0-4 lød cifrene, og Abelardo måtte igen strække våben mod sit store træner-idol Simeone.

Torsdag venter endnu en svær opgave, når man gæster Sanchez Pizjuán og et sultent Sevilla-hold, så Abelardo får brug for alle mand i bestræbelserne på at holde fast i Europa League-pladserne. Desværre glider den faste centrale midtbaneslider Manu García ud med karantæne, mens den faste centerforsvarer Maripán er skadet. 

Sevilla -1,00 til odds 1,89 hos Bet365

Sevilla ser styrket ud i startopstillingen trods fraværet af Banega. Hjemmeholdet er opsatte på at vaske tavlen ren fra weekendens nederlag mod Valencia og møder her en direkte rival i kampen om europæiske pladser. Gæsterne møder op med et 0-4-nederlag og kan måske vise tegn på lidt træthed, da truppen er smal, og man har trukket store veksler på forholdsvis få spillere gennem sæsonen.

Leganés - Real Valladolid

Kampen spilles torsdag den 4. april klokken 20.30. Se mere info i vores matchenter

Leganés hentede noget nær sæsonens mest balsamerende sejr, da man slog ærkerivalen Getafe på selveste Coliseum i weekenden. En enormt fin skalp, som Leganés-spillerne såvel som supporterne kan leve længe på. Om det eventuelt kan have en negativ indflydelse på torsdagens hjemmekamp mod Valladolid er svært at sige.

En ting er dog sikkert: man har haft armene over hovedet hele ugen, og der er ingen tvivl om, at en kamp mod bundholdet Valladolid på ingen måde kan tænde samme gnist og motivation som weekendens kamp. Så måske kan sejren blive en sovepude her for træner Pellegrinos mandskab.

Faren forstærkes måske også af, at Leganés nu næsten er sikret endnu en sæson i rækken. Madrilenerne har 36 point og er nu blot 6 point fra det, man antager er den matematiske point-redningsgrænse i la liga (42 point).
Pellegrino har dog  problemer i offensiven. Danske Braithwaite er i karantæne, og den formstærke topscorer En-Nesyri er skadet.

Valladolid var tæt på at hive alle tre point i hus i weekendens vigtige hjemmekamp mod Real Sociedad, men en VAR-dom fratog dem dog sejrsmålet i de døende minutter. Der er stor forskel på et og tre point, når man frister en tilværelse lige over nedrykningsstregen, så der er ingen tvivl om, at Valladolid vil forsøge at hive det tabte hjem her mod Leganés. Der er tale om et nabo-regionalt derby i Castilla, så der kan komme en del medrejsende Valladolid-fans. Opgøret har ualmindeligt meget større betydning for gæsterne, som på dagen må se bort fra den faste centrale midt Anuar og angriberen Enes Ünal, som begge har karantæne. Begge fravær lever man med, da den tyrkiske offensiv ikke er fast mand i startopstillingen, mens Anuar også kan erstattes på midtbanen.
Valladolid er ubesejret i de seneste to kampe og bør især satse på sit til tider ganske udmærkede kontrabold. En disciplin, som Leganés ellers plejer at mestre, men som hjemmeholdet ikke kan praktisere her, da de forventes at skulle frem og præstere foran eget publikum.

Real Valladolid +0,50 til odds 1,96 hos Bet365

Leganés møder op med en super vigtig sejr over ærkerivalen Getafe, men dette kan måske fungere som lidt af en sovepude. Sker det, bør Valladolid have muligheden for point. Gæsterne kæmper for livet, mens hjemmeholdet stort set ikke har meget tilbage at spille for. Chancefordelingen virker en anelse for skæv her.

Real Sociedad - Real Betis

Kampen spilles torsdag den 4. april klokken 21.30. Se mere info i vores matchcenter

Sociedad var heldige med at hive 1-1 med hjem fra weekendens udekamp mod Valladolid og er nødt til at tage skeen i den anden hånd, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at slå Betis torsdag aften. Træner Imanol lod topscorer Willian José starte på bænken ovenpå en skadesperiode, så det blev lidt for lidt i offensiven, hvor kun den unge Oyarzabal rørte på sig.

Sociedads største fare er, at man er ved at konsolidere sig som et midterhold uden chancer for europæiske pladser eller uden risiko for nedrykning inden de sidste ni runder. Baskerne har seks point op til Europa League-zonen, så kampen mod den direkte rival Betis ligner noget nær sidste udkald. Taber Sociedad her, så er løbet formentlig kørt.

Træner Imanol bør smide Willian José ind fra start i torsdagens potentielt afgørende kamp, for man skal have gang i offensiven igen. 

Real Betis var næsten lige så heldige med at få point i weekenden som Sociedad. Rayo leverede lidt for god modstand og havde næsten Betis nede i sækken inden Tello udlignede 10 minutter før tid. Ufortjent point til sevillanerne og generelt en skidt kamp i alle kæder.

Der skal helt andre toner til mod Sociedad i anden udekamp i træk. Træner Setién er fortsat under pres og har været det, siden man røg ud af først Europa League og siden Copa del Rey. Man forsøger at redde stumperne her til sidst ved at spille sig ind i Europa League-feltet. Kun en billet til næste sæsons Europa League kan redde sæsonen for Betis og bevare træner Setién ved roret.

Setién har kun backen Francis ude med skade, men forventes at ændre i startopstillingen. Han har notorisk holdt fast i den nye offensiv Jesé, men han bør snart droppe idéen om den tidligere Real-spiller. 
Jesé har endnu til gode at indfri sit talent, og det ville ikke være mærkeligt at se enten Loren eller Sergio León tilbage i aktion fra start. Noget skal der i hvert fald ske i Betis.

Sidste rundes regnskab                     

Spiltip i sidste uge:                      
Antal og indsats: 0                                       
Overskud:  0
Tb%: 0

Spilovervejelser i sidste uge:
Antal og indsats: 4
Overskud: +0,75
Tb%: 118,75

Samlet regnskab

Spiltip i alt:  
Antal og indsats: 4
Overskud: -2,10
Tb%: 52,5

Spilovervejelser i alt:
Antal og indsats: 45
Overskud: +2,53
Tb%: 105,62

Den komplette 30. spillerunde

Tirsdag
Atlético Madrid - Girona (19.30)
Espanyol - Getafe (20.30)
Villarreal - Barcelona (21.30)

Onsdag
Athetic Bilbao - Levante (19.30)
Eibar - Rayo Vallecano (20.30)
Huesca - Celta Vigo (20.30)
Valencia - Real Madrid (21.30)

Torsdag
Sevilla - Alavés (19.30)
Leganés - Real Valladolid (20.30)
Real Sociedad - Real Betis (21.30)