BetXperts nye La Liga-ekspert, Andros, debuterer til spillerunde 19 med en ugentlig La Liga-debat, der blandt andet ser på Real Madrids dårlige stime, Barcelonas offensive målhistorik mod Eibar og den tætte kamp i bunden af ligaen. 

La liga tager hul på sidste spillerunde i første halvsæson, når holdene driver ind til weekendens runde. Barcelona har allerede sikret sig den uofficielle titel som "Campeón de invierno" (vintermester), hvilket er betegnelsen for førerholdet i ligaen, når den knækker over på midten i vintermånederne. Barcelona søger i weekenden at udbygge sin magtposition, de øvrige tophold forsøger at holde stand, og holdene i bundzonen vil igen desperat søge livsvigtige point i kampen for at overleve. Men i sidste ende er alles øjne rettet på kaosset i Real Madrid og den enorme spænding, der lurer forud for søndag aftens brag ude mod Real Betis.

Ugen op til 19. spillerunde byder på førsteopgørene i 1/8-finalerne i Copa del Rey, hvor flere af La Liga-holdene selvfølgelig er involveret. Det kan skabe ny info, som kan rokke lidt ved nedenstående spilovervejelser og spilforslag, men overordnet set bør de generelle linjer være nogenlunde på plads.

Valverdes Barcelona jagter rekorder

Barcelona nappede en vigtig sejr i en svær udekamp mod Getafe i sidste weekend og søger i den kommende runde at føje yderligere tre point til, når Eibar gæster Camp Nou. Det ligner en overkommelig opgave for katalanerne, der aldrig nogensinde har haft problemer med at besejre det ellers så stærkt kæmpende basker-hold. Siden Eibars oprykning har Barcelona rundbarberet Eibar i samtlige kampe ude og hjemme. De har ikke sat et eneste point til, og man har vundet med overbevisende cifre i alle otte opgør.

Barcelona afvikler 1/16-finaler mod Levante i cuppen henholdsvis ugen før og efter liga-kampen mod Eibar, men det bør ikke spille ind på 11'eren. Selvom Eibar-opgøret ligner en overkommelig opgave, så forventes Valverde at stille med en stærk 11'er som altid.

Valverdes Barcelona har nu ført ligaen i 50 runder, hvilket kun er fem runder fra Luis Enriques Barcelona. Holder man førerpositionen sæsonen ud, vil man runde de 70 kampe som førerhold, og dermed vil Valverdes Barcelona lægge sig på en flot tredjeplads i regnskabet - kun overgået af Frank Rijkaards 85 runder og Guardiolas 87 runder.

Selvom Barcelona ikke nødvendigvis behøver gennemtæve Eibar, så har man altid slået igennem, når baskerne har været på besøg. 6-1, 4-2 og 3-1 har været de seneste hjemmebanecifre mod Eibar. Den nuværende over 3,50-mållinje og måske også 4,50-linjen kan måske blive interessant, især fordi Mendilibars Eibar altid har for vane at angribe friskt, når chancerne byder sig. Selv på Camp Nou. Det er lykkedes Eibar at gå fra Camp Nou med scoring i sine tre af i alt fire forsøg i liga-sammenhæng.

Spilovervejelse: Over 3,50 mål @ 1,62 hos Betsafe eller over 4,50 mål @ 2,38 hos Unibet.

1X2 odds, Barcelona - Eibar, Søn. 13. jan. 2019 kl. 18:30

Barcelona

Uafgjort

Eibar

Pres og atter pres på Solari og Co

Glæden over trofæet ved VM for klubhold er for længst glemt i Madrid. Den røg i vandet med Cazorlas udligning til 2-2 ude mod Villarreal i torsdags og sank til bunds med nederlaget hjemme mod Real Sociedad i søndags.

Presset er til at få øje på for Solari og Real Madrid, inden de går ind til søndag aftens gyser på Benito Villamarín mod Betis. Og det er bestemt ikke blevet bedre af, at først Bale og siden Kroos er røget ned med skade.

Betis, der møder op med et nagende 1-2-nederlag ude mod bundproppen Huesca, vil ikke blot gøre alt for at vaske tavlen ren fra sidste weekend, man vil dø med støvlerne på i bestræbelserne på at gøre livet surt for madrilenerne. Hvis der er noget, der kan hive Betis-spillerne op, så er det kampene hjemme mod Real Madrid. Intensitet og 100 procent opofrelse plejer at være en statsgaranti i de kampe, så Real Madrid skal stå tidligt op, hvis kampen i Sevilla skal være springbræt til fornyet selvtillid.

Man må formode, at der fremfor alt skal lukkes af for Betis i den her kamp. Man kan ikke gribe den alt for offensivt an, for selvom man gerne vil levere ikke blot en sejr men også storspil og mange mål for at please supporterne, så skal man i den her krisetid først og fremmest undgå katastrofer. Mod Sociedad var Real ganske enkelt tandløse og fantasiløse i offensiven, og hvad angår Betis, så er hjemmeholdet ingen målmaskine hjemme på Benito Villamarin. Man har scoret 11 mål i ni hjemmekampe og har lukket 10 ind. Skulle Real Madrid gå stramt og organiseret til værks, så kunne det ligne en forholdsvis lavscorende kamp, der formodentlig ikke vil have noget at gøre med sidste sæsons 3-5-kamp. Faktisk har de to seneste Real Madrid-besøg været kæmpe målfester (3-5 og 1-6), men det ligner pt. alt andet end et målorgie søndag aften.

Spilovervejelse: Under 3,50 mål @ 1,57 hos Bet365

1X2 odds, Real Betis - Real Madrid, Søn. 13. jan. 2019 kl. 20:45

Real Betis

Uafgjort

Real Madrid

Bundzonen vil tages seriøst

Sidste weekends runde og de seneste par uger har set en genopstandelse hos et par af de hold, man allerede havde regnet for døde. Rayo nappede endnu en sejr, da Medráns lynscoring var nok til at sende Valladolid i gulvet. Det var Rayos anden sejr i træk. Noget, man ikke har præsteret tidligere i sæsonen, og noget, der vækker håb forud for den kommende hjemmekamp mod Celta, der blæser runden i gang fredag aften. Celta møder op uden sin absolutte leder og nøglespiller, Iago Aspas, som tydeligvis også var savnet i mandagens 1-2-nederlag hjemme mod Athletic Bilbao. Det bør vække yderligere håb i Rayo-lejren, som med en sejr vil kunne spille sig á point med Bilbao lige over stregen.

Også Huesca hev en vital og sjælden sejr i hus hjemme mod Betis, hvilket overordnet set virkede som kulminationen på den nye træner Franciscos arbejde med holdet. Huesca har oplevet klar fremgang under den unge træner og fik så endelig høstet frugten af arbejdet mod Betis. Jubelscenerne på det lille Alcoraz og spillernes intensitet vidner om, at Huesca på ingen måde føler sig døde og borte endnu. Opgaven i weekenden hedder Leganés på udebane; på ingen måde nogen uoverkommelig opgave, omend det kan ligne en stram og tæt affære, da Leganés ikke er et hold, der tromler nogen ned. Huesca møder op med sejr over Betis, et smalt nederlag mod Valencia og et remis hjemme mod Villarreal, og generelt har Franciscos Huesca været langt sværere at slå end som så. Man har i sine nederlag oftest kun tabt marginalt, så det har i flere tilfælde balanceret på remiser. Leganés-udekampen er utvivlsomt en af de kampe, hvor Huesca vil forsøge at hive et point hjem, omend det bliver svært. Der er pt, fuld gevinst på X2-udfaldet på Huesca til odds 1,91 hos Bet365 i form af det asiatiske +0,50 handicap, og det er en spilovervejelse værd.

Bilbao oplever samme fremgang, og måske endnu mere end Rayo og Huesca, og møder op til weekendens hjemmekamp mod Sevilla med en frisk sejr ude over Celta. Den sejr sendte Bilbao over stregen, og det genfødte Bilbao-hold under træner Garitano vil i den grad skyde brystet frem og fighte på ny med stor intensitet og vilje, når et traditionsrigt storhold som Sevilla kommer på besøg. Bilbao har endnu ikke tabt under træner Garitano, så tror man på, at Bilbao holder momentum, så får man som minimum pengene tilbage igen, da Bilbao udbydes i draw no bet til odds 2,04 lige nu hos Bethard.

Spilovervejelse: Athletic Bilbao DNB @ 2,04 hos Bethard

 

1X2 odds, Athletic Bilbao - Sevilla, Søn. 13. jan. 2019 kl. 16:15

Athletic Bilbao

Uafgjort

Sevilla
 ​​​

Showdown mellem to genopståede mandskaber i San Sebastián

Første runde i det nye år var som balsam for sjælen for Real Sociedad og Espanyol, der trak sig sejrrigt ud af møderne mod henholdsvis Real Madrid og Leganés. Hvis der er noget, der ligger begge hold på sinde forud for weekendens runde, så er det en gang for alle at få skabt momentum med endnu en triumf.

Problemet for Sociedad er, at de endnu ikke har fundet bare noget, der ligner en rytme hjemme på Anoeta. Kun en sølle sejr er det blevet til i otte kampe. Man har formen og statistikken imod sig mod Espanyol, men man har et nyt rygstød i form af den nye midlertidige træner Imanol, som debuterede med en flot sejr over Real Madrid, præcist som han også løftede holdet i sidste sæson, da han for en kort overgang overtog holdet efter fyringen af Eusebio. Men er Imanols blotte tilstedeværelse nok til at få løftet Sociedad ud af sumpen hjemme i baskerlandet ?

Espanyol møder op med fornyet selvtillid, men stadig med de seks nederlag i streg siddende i baghovedet fra slutningen af 2018. Man vil præcis som Sociedad gøre alt for at få skabt den livgivende positive stime med et godt resultat igen. Oddssætningen ser umiddelbart skævvredet ud på kampen, da det virker en anelse ekstremt at få hele odds 1,94 på X2 udfaldet hos Unibets asiatiske +0,50 handicap. Vi taler her om næsten dobbelt op på indskuddet på X2-udfaldet mod et hold, der kun har hevet en sejr hjem i otte hjemmekampe. Kunne et spiseligt remis ikke i sidste ende være en god handel for begge ? Det ligner klar værdi på at Sociedad igen i weekenden må gå fra hjemmebanen uden fuld gevinst.

Et argument mod Espanyol kunne være, at de afvikler cup-kamp mod Villarreal i midtugen op til den her liga-kamp, men alle nyheder frem mod cup-kampen går på, at Espanyol-træner Rubi vil mønstre op mod 10 reserver i startopstillingen. Så man må formode, at Espanyol-stammen møder forholdsvis frisk og veludhvilet op til weekendens vigtige ligakamp.

Espanyol +0,5 til odds 1,94 hos Unibet (nu odds 1,93 hos Bethard)

Espanyol vil for alt i verden forsøge at undgå nederlag ude mod Real Sociedad, der hev en flot udesejr i hus mod Real Madrid. Hjemme på Anoeta har Sociedad det dog stadig voldsomt svært.
Læs hele eksperttippet her.

 

1X2 odds, Real Sociedad - Espanyol, Man. 14. jan. 2019 kl. 21:00

Real Sociedad

Uafgjort

Espanyol

Det fulde weekend-program i 19. spillerunde i La Liga:

Fredag 11. januar:

Lørdag 12. januar:

Søndag 13. januar:

Mandag 14. januar:

Fredag

Getafe - Alavés (21.00)

 

Lørdag

Real Madrid - Sevilla (16.15)

Huesca - Atlético Madrid (18.30)

Celta Vigo - Valencia (20.45)

 

Søndag

Real Betis - Girona (12.00)

Villarreal - Athletic Bilbao (16.15)

Levante - Valladolid (18.30)

Rayo Vallecano - Real Sociedad (18.30)

Barcelona - Leganés (20.45)

 

Mandag

Eibar - Espanyol (21.00)