Praktisk redskab i jagten på spilbare VM-odds: Sydamerika og Balkan indtager de syv øverste pladser på skurkelisten over hvilke landshold der får flest kort (samme lande er typisk også gode til at fremprovokere kort).

 

Listen over hvor mange gule og røde kort VM-landene normalt får i turneringskampe (se oversigten forneden), viser at Colombia, Chile og Ecuador er de mest uvorne med næsten 3 kort i snit per kamp. De får selskab i top 7 af verdensdels-kollegaerne Uruguay og Argentina der dog overgås af Balkan-landene Kroatien og Grækenland.

 

Spil-idé: Mange kort i Colombia-Grækenland

Nogen der kan finde et godt odds? Åbningskampen i Gruppe C står mellem to hold der begge befinder sig i top 5, både mht hvor mange kort de idømmes og hvor mange kort de trækker fra modstanderen. Er det bare mig, eller lugter den indbyrdes kamp af mange kort? (Afhængigt af hvem der skal dømme kampen - det er ikke offentliggjort endnu).

Og så kan vi vel ophøje fordommene om Balkan-temperament og latinamerikansk kynisme til sandhed? Så sort-hvidt er det ikke helt. For hvem er mon VM-klassens duks med blot 0,80 kort per kamp?

 

Det er såmænd Balkan-nationen Bosnien. Og latinamerikanske Mexico og Honduras (der forleden blev beskyldt for at gå alt for hårdt til de engelske Premier League-stjerner) ligger henholdsvis på 29.- og 18.-pladsen. Temmelig ydmygt.

Hvorom alting er, giver listen et godt overblik over hvor hårdtspillende de forskellige VM-hold normalt er. Et overblik man måske kan bruge når man vurderer bookmakernes odds.

 

Hårdtspillende hold trækker også mange kort fra modstanderne

Ud over at vise hvor mange kort holdene selv får, fortæller oversigten også hvor mange kort holdene fremprovokerer hos modstanderne. Her er det interessant at notere sig at Colombia, Chile og Ecuador igen ligger højest (blot med Chile som nr 1).

 

Generelt ser det altså ud til at hårdtspillende mandskaber udløser gensidigt hårdtspillede kampe.

 

Kort-statistik for alle VM-hold

Tabellen nedenfor viser holdenes statistik siden 1/1-2012, og er fordelt på den totale statistik (dvs alle turnerings- og venskabskampe), samt turneringskampe alene. Ud for hvert gennemsnit for holdets egne hhv. modstandernes kort-snit er i parantes angivet de numeriske værdier for gule, gul/røde og røde kort i nævnte rækkefølge.

I lighed med bookmakernes regler for spil på over/under kort, er direkte rødt kort indregnet i gennemsnittene som svarende til 2 kort. 

  Alle kampe Kun turneringskampe
HoldKEgneModst.KEgneModst.
 Algeriet 23 1,22 (28-0-0) 2,00 (43-1-1) 15 1,47 (22-0-0) 2,33 (32-1-1)
 Argentina 24 1,67 (34-0-3) 2,04 (43-0-3) 12 2,25 (23-0-2) 2,75 (31-0-1)
 Australien 27 1,00 (24-1-1) 1,44 (37-2-0) 12 1,00 (11-1-0) 1,75 (20-1-0)
 Belgien 23 1,04 (22-0-1) 1,74 (38-0-1) 10 1,20 (12-0-0) 2,10 (19-0-1)
 Bosnien-Herzegovina 20 1,05 (21-0-0) 1,35 (25-0-1) 10 0,80 (8-0-0) 2,20 (20-0-1)
 Brasilien 34 1,32 (43-0-1) 1,68 (51-0-3) 5 1,60 (8-0-0) 2,20 (9-0-1)
 Cameroun 17 1,24 (21-0-0) 1,18 (20-0-0) 12 1,25 (15-0-0) 1,25 (15-0-0)
 Chile 29 2,45 (60-3-4) 2,66 (72-3-1) 12 2,67 (26-2-2) 3,50 (39-1-1)
 Colombia 20 2,55 (46-3-1) 2,55 (39-2-5) 13 2,77 (32-2-1) 3,15 (31-2-4)
 Costa Rica 39 2,00 (70-2-3) 2,10 (70-2-5) 25 2,00 (50-0-0) 2,00 (45-1-2)
 Ecuador 25 2,20 (46-1-4) 2,44 (50-1-5) 13 2,54 (28-1-2) 3,00 (34-1-2)
 Elfenbenskysten 26 2,04 (51-0-1) 1,35 (33-2-0) 20 2,05 (41-0-0) 1,55 (29-2-0)
 England 29 1,21 (32-1-1) 1,59 (43-1-1) 14 1,43 (19-1-0) 1,86 (26-0-0)
 Frankrig 29 1,38 (37-1-1) 1,69 (47-2-0) 14 1,86 (23-1-1) 2,14 (28-2-0)
 Ghana 30 1,70 (47-2-1) 1,93 (51-5-1) 22 1,82 (36-2-1) 2,14 (41-4-1)
 Grækenland 24 2,17 (47-3-1) 2,63 (55-2-3) 16 2,38 (35-3-0) 2,94 (41-2-2)
 Holland 29 1,21 (33-0-1) 1,72 (47-1-1) 13 1,77 (23-0-0) 2,23 (28-1-0)
 Honduras 36 1,75 (56-1-3) 1,58 (54-1-1) 25 1,52 (36-0-1) 1,60 (39-1-0)
 Iran 20 1,55 (30-1-0) 2,15 (40-1-1) 15 1,67 (24-1-0) 2,53 (35-1-1)
 Italien 35 1,51 (49-2-1) 1,66 (56-2-0) 21 1,95 (37-2-1) 2,05 (41-2-0)
 Japan 34 0,94 (31-1-0) 1,18 (37-3-0) 15 1,13 (16-1-0) 1,87 (25-3-0)
 Kroatien 26 2,04 (49-0-2) 1,19 (28-1-1) 15 2,53 (34-0-2) 1,87 (25-1-1)
 Mexico 43 1,19 (49-0-1) 1,98 (85-0-0) 26 1,15 (30-0-0) 1,81 (47-0-0)
 Nigeria 28 1,61 (44-1-0) 1,93 (49-3-1) 21 1,52 (31-1-0) 2,14 (42-3-0)
 Portugal 28 1,79 (48-0-1) 2,32 (57-2-3) 17 1,88 (30-0-1) 2,47 (36-2-2)
 Rusland 26 1,15 (30-0-0) 1,27 (31-0-1) 13 1,23 (16-0-0) 1,77 (21-0-1)
 Schweiz 20 1,60 (31-1-0) 1,90 (37-1-0) 10 2,00 (19-1-0) 2,80 (28-0-0)
 Spanien 36 1,11 (38-0-1) 1,75 (60-1-1) 19 1,42 (25-0-1) 2,05 (38-1-0)
 Sydkorea 28 1,04 (29-0-0) 2,04 (50-5-1) 12 1,33 (16-0-0) 2,58 (29-2-0)
 Tyskland 30 1,03 (29-0-1) 1,40 (40-0-1) 15 1,33 (20-0-0) 1,93 (27-0-1)
 Uruguay 28 2,00 (55-1-0) 2,29 (58-4-1) 20 2,25 (44-1-0) 2,65 (47-4-1)
 USA 41 1,24 (49-0-1) 1,22 (49-1-0) 22 1,41 (31-0-0) 1,27 (28-0-0)