Umiddelbart kæmpes der kun om æren, når den australske kænguru og den tunesiske kamel går i in-fight tirsdag aften kl. 20:45 i Leipzig ved Confederations Cup (Mini-VM) - semifinale-muligheden ER nemlig røget.

Samtidig vil begge landshold dog bruge kampen som træningsmulighed forud for de resterende opgør i de respektive VM-kvalifikationspuljer i henholdsvis Oceanien og Afrika. Så måske vil trænerne give chancen til spillere, der endnu ikke har fået den store spilletid.

Det øger naturligvis tilfældigheden, men alligevel kan kampen være interessant som spilobjekt - hvis oddset altså er højt nok. Og det er det ifølge Mike Larsen, der peger på, at Australien dels har det bedste hold, dels har spillet bedst hidtil i turneringen.

Begge hold har tabt til Argentina og Tyskland og står derfor med nul point efter 2 kampe. Tunesien spillede ok mod argentinerne, men tabte knebent med 2-1. Mod Tyskland var spillet også udmærket, til tider, men her blev det 0-3, bl.a. fordi de tunesiske angribere ikke kendte deres besøgelsestid.

Besøgelsestiden har australierne til gengæld haft tjek på. De har scoret ikke færre end 5 mål, 3 mod Tyskland og 2 mod Argentina. Simpelthen imponerende! Desværre har forsvaret været endnu mere gavmildt og lukket 4 mål ind i hver kamp...

Mod den tunesiske ineffektivitet er det sandsynligt, at det australske forsvar slipper billigere - og med et hold, som generelt er fysisk stærkere og består af mere erfarne spillere ligner landsholdet fra Down Under et fint spil i aften. Mike Larsen udlagde sin analyse i forgårs, men det odds, han fandt, holder stadig: 2,4 hos Nordicbet*. Siden har Unibet* dog overgået det - med 2,45.

Læs Mikes analyse: http://www.betxpert.com/ekspert/lk/

Mike har i øvrigt haft en tipsmæssigt udmærket Confederations Cup. Han ramte således Argentinas sejre over aftenens kombattanter - dvs. han havde lugtet, at argentinerne kun ville vinde med ét mål over Tunesien og med mindst 2 over Australien. I forgårs fejlede han dog med Mexico-Brasilien, hvor han ikke havde forventet mexicansk sejr, selv om han havde forudset, at Brasilien ikke ville få så nem en kamp, som bookmakernes odds pegede på.