Cashpoint* søger i en nyoprettet stilling en Chief Operating Officer, som har potentialet til på sigt at blive bookmakerens CEO. Stillingen vil indebære det overordnede ledelses- og Profits and Losses-ansvar for virksomheden.

Den østrigske bookmaker Cashpoint* er den næststørste bookmaker på det landbaserede marked for sportsbetting i Danmark. Det primære produkt, sportsbetting, udbydes online og via væddemålsterminaler opstillet hos mere end 400 forhandlere overalt i Danmark. I Danmark har virksomheden 50 medarbejdere, mens det tal internationalt ligger på ca. 300 medarbejdere.

Cashpoint* søger en Chief Operating Officer til en nyoprettet stilling. Den kommende COO vil primært arbejde fra Cashpoints kontor i Rødovre ved København, og det er et krav, at man bor eller er villig til at flytte til en bolig maksimalt 45 minutters kørsel fra adressen. 

Læs mere om stillingen i jobopslaget her.

Som COO får man det overordnede ledelses- og Profits and Losses-ansvar for Cashpoint* Denmark ApS, og man får ansvaret for eksekveringen af strategien og videreudviklingen af en vækstvirksomhed.

Den primære arbejdsopgave og succeskriterie bliver at nå de opstillede kommercielle mål gennem synlig ledelse, tydelig kommunikation af forventninger, tilstedeværelse, sparring med lederteamet og motivering af medarbejdere samt operationel involvering i udviklingen af key accounts. Jobbet vil kræve ca. 30 rejsedage om året.

Handlekraftig, dynamisk og vedholdende leder

Cashpoint* søger en COO, der i dag sidder  i en lederstilling i en markedsdrevet organisation og brænder efter chancen for at bevise, hvad personen kan. Kandidaten har allerede skabt bemærkelsesværdige og dokumenterbare resultater inden for salg og markedsudvikling og kan se sig selv gennemgå udviklingen til en stærk CEO i en vækstvirksomhed, hvor man vil agere på executive niveau i en koncern i et internationalt miljø.

Det forventes, at ansøgerens teoretiske ballast er minimum på diplomniveau. Engelsk beherskes på højt niveau i skrift og tale. Tysk er en fordel, men ikke et krav.

Cashpoint* søger en COO, der er en robust og handlekraftig leder. Kandidaten skal være flittig og ambitiøs og have en snert af utålmodighed, der sikrer hurtig udvikling i organisationens projekter, samtidigt med at der tænkes løsningsorienteret og handles praktisk. 

Det bør forventes, at stillingen i perioder vil strække sig væsentlig ud over 37 timer om ugen. Alle ansøgninger behandles løbende, og Cashpoint* opfordrer til, at interesserede søger stillingen hurtigst muligt. Stillingen søges ved at oploade ansøgning og CV på engelsk på linket her.