Bookmakeren Tipico har anmeldt et mistænkeligt spillemønster på FC Roskildes kampe i flere tyske kiosker i et begrænset geografisk område. Læs mere i ugens industrinyheder.

En bombe blev smidt i den næstbedste danske fodboldrække, da Roskilde-manager Christian Lønstrup anklagede flere spillere i truppen for at have matchfixet egne kampe. Siden blev en undersøgelse sat i gang både hos DIF og Danske Spil, men nu har sagen taget en ny drejning.

Bookmakeren Tipico har nemlig ifølge Politiken slået alarm efter at have registreret mistænkelige spillemønstre i flere tyske kiosker i et snævert geografisk område på flere af Roskildes kampe - herunder 4-1-nederlaget til Næstved den 8. maj. Angiveligt blev der spillet store summer på, at der skulle falde over 2,5 mål i kampene.

DIF, der i forvejen er i gang med en undersøgelse internt i Danmark, overvejer at starte en større undersøgelse på baggrund af de nye oplysninger i sagen. Spillerforeningen fik i øvrigt adgang til spillernes spillekonti tidligere på ugen mod Spillerforeningens ønske. Det kan du læse mere om her.

Læs Politikens betalingshistorie om Tipicos anmeldelse her

Læs Ritzaus kortere og mindre detaljerede citathistorie her.

Øvrige nyheder fra Spillebranchen

20/05 Irsk fodboldforbund undersøger kampe for mistænkeligt spilmønster

Det irske fodboldforbund, FAI, har igangsat en undersøgelse af Limericks sejr på 3-2 over favoritten Cobh Ramblers. Flere bookmakere suspenderede alle væddemål tidligt i kampen. En anden Limerick-kamp fra tidligere i sæsonen bliver også undersøgt.
Læs mere

20/05 Affiliates i Storbrittanien i samarbejde

Flere af de største affiliates på det britiske marked er gået sammen i organisationen Responsible Affiliates in Gambling (RAIG) herunder Better Collective og Oddschecker.
Læs mere

20/05 Spansk Ombudsmand vil have indført forbud mod spilreklamer

I Italien er der indført et totalforbud mod spilreklamer, og står det til Ombudsmanden i Spanien, skal de spanske myndigheder følge i samme fodspor - bortset fra spil, der udbydes af den spanske stat, der stadig skal være lovligt.
Læs mere

20/05 Britiske udbydere former ny forening

De største spiludbydere og bookmakere på det britiske marked er gået sammen i en ny forening, som erstatter de nuværende Association of British Bookmakers (ABB) og the Remote Gambling Association (RGA).
Læs mere

20/05 Bliv klippet, mens du lærer om ansvarligt spil

Den britiske organisation GambleAware, der har fået kritik for sine BetRegret-reklamer, fortsætter ufortrødent med at sætte fokus på ansvarligt spil. Seneste initiativ er en barbershop på hjul, som tilbyder gratis klipning sammen med information om ansvarligt spil.
Læs mere

20/05 Danske EU-politikere kritiserer matchfixing-lov i EU

Danske delegerede i EU har rettet kritik af flere elementer i en bestemt konvention, som blandt andet har til formål at sikre, at medlemslandene kan udveksle oplysninger på tværs af landegrænser.
Læs mere

23/05 Svær start i Sverige rammer Kindred i første kvartal

Liberaliseringen af det svenske marked har også betydet hård regulering fra myndighedernes side, og det har blandt andet ramt Kindred på indtjeningen i første kvartal.
Læs mere 

23/05 Brexit sender dele af Bet365 fra Gibraltar til Malta

Den politiske usikkerhed i Storbritannien som følge af Brexit har fået Bet365 til at flytte dele af forretningen fra Gibraltar til Malta.
Læs mere

23/05 Danske Spil betaler penge tilbage efter stemmekaos i Eurovision

Norge blev i første omgang udråbt som bedst i Norden tæt foran Sverige, men det skete som følge af en teknisk fejl, der tillod stemmer fra diskvalificeret hviderussisk jury. Danske Spil har valgt at tilbagebetale alle indskud på Sverige til at slutte foran Norge og Sverige til at være bedst i Norden. 
Læs mere

24/05 EGBA opfordrer EU til at lave et fælles betting-regelsæt på tværs af landegrænserne

Sammenslutningen af spiludbydere i EU, EGBA, har officielt opfordret EU-parlamentet og - kommissionen til at lave et ensrettet regelsæt på tværs af landegrænser, der skal give større forbrugerbeskyttelse.
Læs mere