Frank Pilantra, der har næsten 3.000 eksperttips under bæltet, vender tilbage med sydamerikanske lækkerier på BetXpert.

Har du været bruger på BetXpert gennem en årrække, kan du givetvis også nikke genkendende til navnet Frank Pilantra. I hvert fald har du haft lejlighed til at se mange af hans tips, for han har lagt næsten 3.000 af slagsen ud over en periode på 15 år.

Det seneste halve års tid har der imidlertid været meget stille fra Pilantras side, men nu vender han tilbage med stærke tips fra sydamerikansk fodbold.

Præcis 2.895 spil står Pilantra noteret for, og heraf har de 1.559 givet gevinst. Det har givet en tilbagebetalingsprocent på stærke 106 og et plus på 167,28 units over 15 år.

"Det nye" BetXpert

Frank Pilantra siger til BetXpert, at budskabet i det gamle udtryk om, at forandring fryder ikke ligger ham fjernt. Og så gør det ham heller ikke noget, det indebærer nogle udfordringer. 

“Man skal ikke være bange for forandringer, også selvom det måske sker på en kedelig baggrund. Det er ingen hemmelighed, at BetXpert har været igennem en turbulent periode med mange udskiftninger på helt afgørende positioner,” lyder det. 

“Det har været frustrerende at følge med i fra sidelinjen, men BetXpert står nu overfor en chance for at bygge noget nyt op. Jeg har stor tiltro til dette nye BetXpert-team, og jeg ser både en række udfordringer og - vigtigst af alt - et enormt potentiale for at skabe en stærk platform som samlingssted for både bettore og sportsinteresserede.”

“Der er heldigvis en løbende dialog om nye tiltag og ændringer på BetXpert, og det vil jeg naturligvis meget gerne være en del af og forhåbentlig være med til at skubbe på for en positiv udvikling.”

“Når Zlatan kan gøre comeback for AC Milan, så kan jeg vel også forsøge at se, om BetXpert-trøjen stadig passer. Uden yderligere sammenligning, i øvrigt.”

Vanvittig periode venter

Frank Pilantra ser frem til igen at skulle lede efter de gode spil i sydamerikansk fodbold, som for længe siden vandt hans hjerte.

“Ved at træde ind i ekspertpanelet igen kan jeg forhåbentlig lykkes med at sprede en masse gode spilforslag, dele mine erfaringer, strategi og min generelle tilgang til sportsbetting. Samtidig ser jeg frem til at blive udfordret og til at udvikle mig via de øvrige eksperter i panelet samt de skarpe brugere.”

“Sportsbetting skal helst være sjovt, indbringende og udfordrende, og det vil jeg meget gerne være med til at bidrage med at sørge for, at BetXpert leverer på et højt niveau.”

“Og så står vi jo foran en helt vanvittig periode med masser af sydamerikansk fodboldkampe, hvor der allerede er taget hul på de brasilianske statsmesterskaber. Herudover bliver der fyret op for den brasilianske liga i maj måned, hvor der skal afvikles 38 spillerunder på syv måneder. Samtidig er der ligacup-kampe og landskampe, og så ser jeg også meget frem til igen at kaste mig over de intense Copa Libertadores-kampe.“

“Men alt dette er jo kun opvarmning, inden vi når frem til sommerens store fodboldbegivenhed; den sydamerikanske Copa America-turnering”

Du kan finde Frank Pilantras statistik som ekspert på BetXpert her.