I dag gælder det. FCK skal forsøge at kvalificere sig til Champions League-gruppespillet - noget der kun er lykkedes for en dansk klub to gange tidligere (Brøndby og AaB - og sidstnævnte kun fordi Dynamo Kiev trådte i korruptionsspinaten).

Det er tredje kvalifikationsrunde og dermed sidste hurdle. Så det er bare lige at bide tænderne sammen i to kampe - og vupti, så er man i det forjættede land...

Bare og bare... FCK er nemlig oppe mod en uhyre kompetent og CL-rutineret modstander i Ajax Amsterdam. Den hollandske storklub er muligvis ikke hvad den har været (blev kun nr 4 i Æresdivisionen i sidste sæson), men har stadig et godt hold (er desuden blevet forstærket med stålmand Jaap Stam og danske Kenneth Perez) og må regnes som favorit til at trække sig sejrrigt ud af de to opgør mod københavnerne.

Men lad os nu se. FCK har fået banket et rigtig godt hold sammen - med blandt andre superfløjen Jesper Grønkjær - og man kan bestemt ikke afvise, at Don Ø. og co. nu endelig får adgang til de stores legeplads efter diverse forgæves forsøg.

I aften - kl. 20:30 - gælder det hjemmekampen i Parken. Vi kan ikke tilbyde en ekspertanalyse af opgøret - men et par interessante aspirantanalyser er der dog på programmet: http://www.betxpert.com/ekspert/kval/

Og så diskuteres kampen jo også livligt i forum. Fx hér: http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=25333&ForumID=1#61