BetXpert giver dig de bedste odds til FC Midtjyllands Champions League-kamp mod Ajax Amsterdam. Se også de seneste trupnyheder og bud på startopstillinger.

OBS: Ajax er hårdt ramt af corona og møder derfor stærkt svækket op til kampen. Se kommentartråden for mere info. 
 

Endnu en uge med Champions League står for døren. I sidste uge leverede FC Midtjylland en god præstation mod de engelske mestre fra Liverpool. Det rakte dog ikke til point, men et hæderligt 0-2-nederlag. Denne gang skal de danske mestre fra FC Midtjylland op imod de hollandske "mestre" fra Ajax Amsterdam. Skal ”Ulvene” have muligheden for at spille europæisk fodbold efter nytår, så skal der død og pine point på kontoen i denne kamp – og helst gerne tre af slagsen. 

Opgørene mod Ajax har fra begyndelsen været dem, som FCM har kunnet nære størst håb om at få point ud af. Nu gælder det så to kampe i træk mod hollænderne. 

Odds på FC Midtjylland – Ajax Amsterdam

Herunder finder du de bedste odds til Champions League-kampen mellem FC Midtjylland og Ajax Amsterdam. Opgøret fløjtes i gang tirsdag den 3. november klokken 21.00 og kan følges på TV3+ og Viaplay. 

Hvem vinder kampen? Højeste odds Bookmaker
Uafgjort 4,35
Ajax Amsterdam 1,91
Hvor mange mål scores der? Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 1,52
Under 2,5 mål 2,67
Scorer begge hold i kampen? Højeste odds Bookmaker
Ja 1,51
Nej 2,67
Hvor mange hjørnespark kommer der? Højeste odds Bookmaker
Over 9,5 hjørnespark 1,80
Under 9,5 hjørnespark 2,10
Målscorer- og specialspil Højeste odds Bookmaker
Sory Kaba scorer 3,25
Sory Kaba scorer på hovedstød 12,00
Anders Dreyer scorer 4,55
Anders Dreyer scorer fra en position udenfor feltet 14,00
Pione Sisto scorer 4,80
Erik Sviatchenko scorer 14,00
Lassina Traoré scorer 2,63
Lassina Traoré scorer mindst to mål 11,00
Antony scorer 3,80
Antony scorer og laver assist 16,00

OBS: Odds er fra tirsdag den 3. november klokken 09.57.

FC Midtjylland - nu skal det være

Brian Priskes tropper er en smule svingende for tiden i Superligaen. Det står dog ikke værre til, end at holdet ligger på 3.-pladsen a point med SønderjyskE og Vejle. Fire sejre, én uafgjort og to nederlag er det blevet til. De to nederlag er ikke vanlig stil for FC Midtjylland, som kun tabte tre gange i sidste sæsons 26 grundspilskampe. 

De lidt svingende præstationer er formentlig et resultat af to ting: Træner Brian Priske har roteret en del i sin startopstilling i Superliga-kampene. Dette fordi holdet også har skullet spille Champions League. 

Udskiftningerne på holdet samt et muligvis manglende fokus på Superliga-kampene har dermed ikke kunnet bære FCM godt nok. I hvert fald ikke hvis man sammenligner med sidste sæsons flotte resultater. Her skulle vi frem til 11. spillerunde for at finde de sortklædtes første nederlag. 

I weekenden sparede Brian Prise fire-fem idealstartere, og herudover var han tvunget til at bruge Mikkel Andersen i mål. Ergo manglede holdet i hvert fald fem faste startere, hvilket et toptændt FC Nordsjælland-hold udnyttede ved at vinde med 4-1 i Farum.

I Champions League har midtjyderne leveret udmærket. I første kamp mod Atalanta var der imidlertid ikke nogen tvivl om, hvilket hold der var det bedste. Det var Atalanta, som vandt med 4-0 i Herning. Lidt mere skarphed fra den ellers altid så kyniske Anders Dreyer kunne dog have bragt FCM på 1-1, hvilket muligvis ville have givet kampen et andet udfald.

I kampen på udebane mod et reservepræget Liverpool-hold leverede FC Midtjylland en endnu bedre præstation. Igen var det dog Anders Dreyer, der manglede den træfsikkerhed, som vi er så vant til at se ham udfolde sig med i Superligaen. Efter få minutter skulle han have gjort det til 1-0, og i de sidste minutter driblede han sig fri til en kæmpechance, hvor han kunne have scoret til 1-1.

De chancer har den tidligere Brighton-spiller uden tvivl gennemtænkt oppe i hovedet et væld af gange siden. Han må være topmotiveret for endelig at få hul på Champions League-målkontoen. 

Det samme skal FC Midtjylland som hold også være. Skal det blive til point i dette gruppespil, er de to kampe mod Ajax de bedste bud herpå. Det er nu, at Herning- og Ikast-klubben skal vise, at den ikke kun er med for at lære, men at den faktisk også kan gøre sig gældende. Et nederlag mod Ajax i denne kamp vil med største sandsynlighed betyde et europæisk exit for det danske hold. 

Ajax Amsterdam - stor spillerudskiftning

Træner Erik ten Hag har henover det seneste år mistet flere store profiler såsom Matthijs de Ligt, Frenkie de Jong, Daley Sinkgraven, Lasse Schöne, Joël Veltman, Sergiño Dest, Donny van de Beek og ikke mindst Hakim Ziyech. Heldigvis er der også kommet nye spillere til, men det er nok ikke helt forkert at sige, at Ajax er midt i noget, der kunne minde om en genopbygningsfase. 

Ind er kommet spillere som Mohammed Kudus, der nu er langtidsskadet efter en forrygende start i klubben, og Quincy Promes samt en række spillere, der – i hvert fald inden de kom til Ajax – var ukendte for den gængse, danske fodboldfan. 

Én af de helt nye tilgange er den 20-årige offensivspiller Antony. Han er hentet i brasilianske São Paulo for lidt under 120 millioner kroner. Den nye mand på holdet er kommet godt fra start med fire mål og to assists i syv Æresdivision-kampe. 

Til den enlige plads i centerangrebet har Ajax 19-årige Lassina Traoré og den 37-årige Klaas-Jan Huntelaar. Førstnævnte scorede fem gange i Ajax’ 13-0-massakre mod VVV Venlo. Det er til gengæld den eneste Æresdivision-kamp, hvor han er kommet på måltavlen i denne sæson. Herudover er det blevet til et mål og en assist i 2-2-kampen mod Atalanta. 

Ældste hollandske målscorer nogensinde i turneringen

Klaas-Jan Huntelaar har heller ikke for vane at score hele tiden. Han scorede to gange mod Venlo, men har ellers ikke fundet vej til netmaskerne. Scorer angriberen mod FCM, bliver han med sine 37 år og 83 dage den ældste hollandske målscorer nogensinde i Champions League. I dag hedder rekordholderen Dennis Bergkamp. Han var 36 år og 127 dage gammel, da han scorede for Arsenal mod schweiziske FC Thun. 

Huntelaar har dog som nævnt ikke vist den helt store skarphed i sæsonen. Derfor er det nok nærmere den rutinerede anfører Dušan Tadić, som FCM skal holde mest øje med. Den serbiske wing-angriber har scoret fem ligamål fordelt jævnt ud over hele sæsonen. Det blev desuden også til et mål mod Atalanta.  

Det ser fint ud for Ajax i Æresdivisionen. De fører ligaen efter syv spillerunder, hvor det er blevet til seks sejre og ét nederlag. I weekenden blev det til en 5-2-sejr hjemme mod bundholdet Fortuna Sittard.

Selvom Ajax stadig har nogle gode og erfarne spillere tilbage på holdet, så er det nok tvivlsomt, hvorvidt de i denne sæson har potentialet til at nå op på niveauet fra 18/19-sæsonen. Det år vandt klubben det nationale mesterskab og henrykte hele fodboldeuropa, da de med flot spil nåede til semifinalerne i Champions League.

Trupnyt og startopstillinger

FC Midtjylland sparede fire-fem spillere i weekendens kamp mod FC Nordsjælland. Her er tale om Sory Kaba, Frank Onyeka, Paulinho, Awer Mabil og Erik Sviatchenko. Disse spillere forventes alle at være med til denne kamp.

Førstemålmand Jesper Hansen har været skadet på det seneste, men han når muligvis at blive klar til Ajax-kampen

Ajax måtte undvære venstrebacken Nicolás Tagliafico til weekend kamp mod Fortuna Sittard. Ajax-træner Erik ten Hag forventer dog, at spilleren bliver klar til kampen mod FC Midtjylland

Højrebacken Noussair Mazraoui måtte udgå med en skade i weekends kamp. Det vides endnu ikke, om han bliver klar eller ej. Ajax har i skrivende stund endnu ikke offentliggjort deres trup til kampen. 

Forventede startopstillinger:

FC Midtjylland (4-2-3-1):
Hansen/Andersen; Paulinho, Scholz, Sviatchenko, J. Andersson; Onyeka, Cajuste; Mabil, Sisto, Dreyer; Kaba

Det største spørgsmål må være, om Evander skal starte inde eller ude. Starter han inde, bliver det formentlig på bekostning af Awer Mabil, Anders Dreyer eller Cajuste. 

Ajax Amsterdam (4-3-3):
Onana; Tagliafico, Blind, Schuurs, Mazraoui; Klaassen, Tadić, Gravenberch; Antony, Traoré, Neres

Dušan Tadić optræder for det meste på venstre wing, men spillede i midten i en tremandsmidtbanekæde i den seneste Champions League-kamp mod Atalanta. Det kunne han meget vel komme til igen i denne kamp. Vi må se, hvordan Erik ten Hag vælger at blande kortene. 

Spilforslag - hollænderne vinder

BetXperts fodboldekspert Weberen har fundet værdi i, at at Ajax løber med alle tre point.

FC Midtjylland - Ajax: 2-tal til odds 1,67 hos bwin*

Vores ekspert Weberen skriver blandt andet i sin analyse:

"Ajax er voldsomme offensivt og med en målscore på 29-5 efter syv kampe, så må man jo bare anerkende, at de kan lave mål. At de scorede 13 mål mod Venlo, er selvfølgelig med til at hive den op, men i min optik er de bare superstærke offensivt. Jeg er meget imponeret over unge Lassina Traoré, som er noget af en håndfuld. Hans fysisk kommer til at gøre ondt på FCM."

OBS: Vær opmærksom på, at højeste odds på markedet nu er Onsidebettings 1,68.

Ajax har på deres hjemmeside gjort en del ud af det langvarige og gode forhold, der er mellem klubben og danske spillere. De har blandt andet lavet deres top-10-bud over danske scoringer i Ajax-trøjen. Her er der rigeligt med grundlag for at lade nationalstoltheden løbe af med sig. Du kan ikke mindst se eller gense et Viktor Fischer-mål, som får modstandernes målmand til at klappe i ren anerkendelse. 

De har sågar også lavet en podcast om de danske spillere i klubben.