18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Evoke leverer moderat vækst i 2025

Evoke leverer moderat vækst i 2025

Evoke, der står bag brands som William Hill, 888 og Mr Green, forventer en omsætningsvækst på 2% for 2025. 

Samtidig fremgår det af koncernens post-close trading update, at EBITDA ventes at stemme overens med markedets forventninger.

Årets stærkeste kvartal

Omsætningen i fjerde kvartal af 2025 udgjorde ca. 464 mio. pund (4,003 milliarder kr.) og blev dermed årets stærkeste kvartal. Det svarer til en stigning på 7% sammenlignet med tredje kvartal.

Det svarer dog samtidig til et fald på 3% i forhold til samme periode året før, hvilket især skyldes de stærke sportsresultater for spiludbyderne i Q4 2024.

Udviklingen i kvartalet var primært drevet af online-aktiviteterne, som oplevede vækst på tværs af alle brands og nicher, herunder en tilbagevenden til vækst for 888casino i Storbritannien. 

Derudover så man en solid fremgang i retail-forretningen, som voksede med 10%, mens den internationale omsætning steg med 14%.

Betting-forretningen oplevede et fald på 22% grundet den stærke periode året før.

Faktaboks: Hvem er Evoke?
- Evoke PLC er en international spiludbyder og et børsnoteret holdingselskab
- Evoke blev grundlagt i 1997 og er baseret i Gibraltar
- Brands: William Hill, Mr Green Sport, Mr Green Casino, Mr Green Poker, 888casino, 888sport, 888poker

Evokes årlige resultat og fremtidige overvejelser

Som et resultat forventes Evokes omsætning for hele regnskabsåret at ende på omkring 1,786 mia. pund (15,410 milliarder kr.), hvilket svarer til en vækst på 2%.

Den justerede EBITDA ventes at lande mellem 355-360 mio. pund (3,063 - 3,106 milliarder kr.), omkring 14-15% højere end året før, hvilket afspejler sig i koncernens fokus på profitabel vækst og omkostningsbesparelser i løbet af 2025.

Selskabets bestyrelse har igangsat en gennemgang af de strategiske muligheder, som de løftede sløret for i december 2025, herunder et muligt salg af hele eller dele af koncernen.

Siden gennemgangen endnu ikke er fuldført, har Evoke valgt ikke at give økonomiske forventninger for den kommende periode.

Direktørens standpunkt

Administrerende direktør Per Widerström lægger vægt på Evokes stærke vækst i fjerde kvartal og det underliggende momentum i koncernen.

De vil fortsat fokusere på kernemarkeder for at drive den profitable vækst, herunder Italien og Danmark, som leverede rekordomsætning for perioden.

Samtidig udtrykker han sin skuffelse over de britiske skatteændringer i november 2025, der havde en større virkning på Evoke.

Widerström giver udtryk for en bekymring for, at skattestigningerne vil have negative følgevirkninger, herunder en vækst i det ulovlige marked.

Som følge heraf forsøger koncernen at tilpasse sig ved at lukke urentable butikker og foretage yderligere omkostningsbesparelser.

Hvad bringer fremtiden?

Evokes moderate udvikling peger i højere grad på effektivisering og prioritering af kernemarkeder frem for aggressiv vækst på alle fronter.

Skattestigningerne og potentielle ændringer i lovgivningen i den kommende periode, tvinger koncerner til at tilpasse og genoverveje både struktur og forretningsmodel.

Kommentarer

Tilføj kommentar