De danske hold var ikke levnet mange chancer, men både i CL og EL blev det til point - til gruppespillet og koefficientlisten. Hvad med næste runde?

Der var næppe mange der havde forudset, at førsterunde-gruppekampene mod Standard Liege og Juventus skulle kaste fire point af sig sammenlagt - tre til Esbjerg i Europa League og et til FC København i Champions League.

Selvom point mod mægtige Juventus lyder som den sværeste opgave, var det faktisk Esbjergs sejr i Belgien, der var bedst betalt af bookmakerne. Tipico og Sportingbet lukkede nemlig i 6,50 for 2-tallet mens samme bookies plus Ladbrokes lå højest med 4,50 for X'et i Parken. På den baggrund kan Esbjergs snakkesalige Kian Hansen have ret når han siger, at "vi uden diskussion er det danske hold, der har leveret bedst i Europa".

"Vi er det danske hold, der har leveret bedst i Europa"

Kian Hansen, Esbjerg

Spørger man UEFA's koefficientliste til råds, er der enighed at finde. FCK's point mod Juventus kastede også ét point af sig til listen mens Esbjergs sejr gav 2 point. Sammenlagt har FCK dog stadig hentet flest point til listen via sin CL-deltagelse; løverne står noteret for 5,4 mens vestjyderne har hentet 2,4. Det placerer Danmark på en hidtidig 28.-plads på landelisten med gennemsnitligt 2 point per deltagende hold.

Kan dampen holdes oppe?

Så er spørgsmålet hvad det betyder for de to danske holds chancer i gruppen. Esbjerg vil endnu ikke snakke om videre avancement og for FCK's vedkommende er det også for tidligt at vurdere chancerne for en eventuel tredjeplads. Først skal den nok sværeste kamp overstås i næste runde - udekampen mod Real Madrid.

Her er FCK gjort til store underdogs og vil overraske markant, hvis de får point med hjem fra Spanien.

Onsdag 2. oktober 20:45 Real Madrid - FC København - link til Match Center

Real Madrid Uafgjort FC København
1,10 12 26
NordicBet
Betsafe
Bet365

Chancerne for Esbjerg er større, men Unibet* (eneste bookie med odds på nuværende tidspunkt) vurderer alligevel, at gæsterne fra RedBull Salzburg er favoritter i det vestjyske.

Torsdag 3. oktober 21:05 Esbjerg - Salzburg - Link til Match Center

Esbjerg fB Uafgjort RedBull Salzburg
2,55 3,30 2,45
Unibet
Unibet Unibet

Nordicbet* tager bladet fra munden og anser nu Esbjerg som favorit til at tage en af de to pladser, der giver adgang til knockoutfasen.

"Esbjerg har hentet tre sejre i træk mod stærke modstandere, så nu tror vi for alvor på videre avancement. Ni point bør være nok til at gå videre fra gruppespillet, og med kun seks kampe i alt har Esbjerg sikret sig et godt udgangspunkt med tre point allerede i den første udekamp. Salzburg er nu gruppens favorit, men østrigerne er ikke stærkere, end at Esbjerg sagtens kan få point mod dem, når de lægger vejen forbi Blue Water Arena i næste spillerunde," siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen.

Hvem går videre fra Europa Leagues gruppe C?

Bedste odds Bookmaker
RedBull Salzburg 1,37 NordicBet
Esbjerg fB 1,70 NordicBet
Standard Liege 1,75 NordicBet
Elfsborg 3,70 NordicBet

Hvad mener I om danskernes chance og perspektiverne for koefficientlisten?