Efter onsdagens kongeetape med masser af dramatik og flot kørsel af Brødrene Schleck, er Tour de France nået til 18. og fjerdesidste etape: En enkeltstart på 40 kilometer, flad bortset fra en kategori 3-stigning.

Med andre ord en etape hvor Andy og Frank Schleck, der ikke just har deres spidskompetence i enkeltmands-kampen mod uret, risikerer at tabe de minutter de møjsommeligt vandt onsdag hvor de satte alle til vægs over fem bjerge. Undtagen Alberto Contador der sad på hjul hele vejen til målstregen (bortset fra et enkelt ryk-forsøg - der blot havde det resultat at holdkammerat Klöden måtte slippe).

Contador har fortsat den gule førertrøje og ligner én der har den på hele vejen til Paris. Andy Schleck er nr 2, 2 minutter og 26 sekunder efter. Frank Schleck er nr 3, yderligere 59 sekunder bagved.

Mont Ventoux truer i horisonten
Lance Armstrong måtte overraskende se sig sat på onsdagens etape og er nu 3:55 efter Contador. Det indhenter amerikaneren næppe på enkeltstarten. Men Schleck-brødrene er indenfor rækkevidde. Og det er de også for Klöden og Wiggins der har henholdsvis 2:18 og 2:27 op til Andy Schleck.

Men måske kan de to Luxembourg-brødre der kører for danske Team Saxo Bank, overraske på enkeltstarten; det er før set at en podie-udsigt har givet vinger. Og ellers har de lørdagens Mont Ventoux-etape at se frem til. For een gangs skyld en etape der slutter oppe på et bjerg...

Fredag sker der næppe det store. Ruten fra Bourgoin Jallieu til Aubenas har skam nogle stigninger, men den bedste/værste er kategori 2 - og etapen slutter ligeud/nedad.


Stor succes for BetXperts cykelmand

Vores cykelekspert Mikkel Condé har fulgt hele turen og har løbende lagt tip ud. Med stor succes: Han har ramt 11 ud af 14 tip og har en Tour-tilbagebetaling på 139%.

Han har også lagt et tip ud til torsdagens enkeltstart. Læs analysen her.

Og hold også øje med forum (se forsiden af BetXpert.com) hvor kompetente brugere ivrigt diskuterer spilforslag. Fx her.

Enkeltstarten går i gang kl. 11:10 - men derefter er der livebetting-muligheder hos diverse bookmakere.