EM-trupperne er på plads, og alt står klar til at sparke den store EM-fest i gang. Bookmakerne har også dækket op, og her har vi set nærmere på en god håndfuld af bookmakernes odds for EM 2020-specialspil.

Vi kan se frem til at skulle følge 24 landshold igennem de 51 EM-kampe i 11 forskellige lande på en måned med åbningskamp i Rom mellem Italien og Tyrkiet den 11. juni og finalekamp på Wembley i London den 11. juli. 

Mens vi venter på startskuddet, så kan vi se nærmere på nogle af de mange specialspil hos bookmakerne.

Jeg vil meget gerne fremhæve de glimrende tip, som Smartmoney har delt med os. Her henviser jeg til Lukaku som belgisk EM-topscorer til odds 1,90 hos bet365* og tippet på, at enten Cristiano Ronaldo eller Diogo Jota bliver Portugals EM-topscorer til odds 1,61. 

Ekspertforslag til EM 2020 - de bedste specialspil

Vores ekspertpanel har også leveret en række EM-spilforslag, så tag endelig et kig på vores ekspertanalyser. 

Højbjerg rydder op på den danske midtbane, og Eriksen rammer netmaskerne

En af de store forcer på det danske landshold er samarbejdet på den centrale midtbane mellem Thomas Delaney og Pierre-Emile Højbjerg. Rollefordelingen i det danske maskinrum er ofte, at den energiske Højbjerg spæner rundt som bolderobrer og bølgebryder, mens rutinerede Delaney er dirigent som balancespilleren med overblikket.

Danmark- flest kort: Højbjerg til odds 4 hos Danske Spil* 

Pierre-Emile Højbjerg er vant til de hårde nærkampe fra Premier League, og han har etableret sig som uundværlig hos Tottenham. Det blev da også til hele 9 gule kort i sidste sæson til Højbjerg, der udover at stå højst på listen over kortkongerne også er i top-3 over flest tacklinger i Premier League 20/21-sæsonen. 

Der skal nok komme en del debat om VAR under EM-slutrunden, og vi skal også være opmærksomme på, at vi kan være heldige, at VAR-vognen peger på pletten og tildeler et par danske straffespark i EM-kampene. Det kan give Christian Eriksen en god chance til at komme på måltavlen.

Dansk EM-topscorer: Eriksen til odds 5,25 hos Tipwin*

Der er godt med fart i støvlerne hos de danske angribere, men med 36 landsholdsmål er den erfarne Christian Eriksen suverænt den mest scorende spiller i den danske lejr. Vi kan håbe på, at playmakeren også hiver et par pletskud frem i Parken.

Eriksen scorer flere EM-mål end Yussuf Poulsen til odds 1,50 hos Danske Spil*
Yussuf Poulsen fik lidt selvtillid efter scoringen til 1-1 i venskabskampen mod Tyskland, men der er langt mellem målene fra Liepzig-angriberen, der endte med 5 sæsonmål i Bundesligaen.

Odds 1 ved lige mange EM-mål.


Mbappé og Frankrig går målamok - Holland mangler magien

Med Karim Benzema tilbage i landsholdsvarmen kommer Frankrig med en skræmmende stærk trup. Der er stjernespillere som Varane i forsvaret, Kanté på midtbanen, og i offensiven kan vi få lov til at opleve den fantastiske Paris Saint-Germain-topscorer Kylian Mbappé.

Bredden på det franske mandskab er imponerende, og det kan gøre en afgørende forskel, da der ved denne slutrunde er tilladt op til fem udskiftninger per kamp. 

Der kan blive fyrværkeri allerede i gruppekampene i dynamit-gruppen, men Frankrig har gode chancer for at gå hele vejen og endda snuppe EM-trofæet på Wembley.

Frankrig scorer over 7,5 mål til odds 2,00 hos Bet365*

Antoine Griezmann har været dominerende i den franske offensiv ved de seneste slutrunder, men der er kommet en ny målkonge hos ´Les Bleus´. Den lynhurtige Kylian Mbappé scorer mål på samlebånd, og der er enorme forventninger til Frankrig, der har overhalet England som EM-favorit efter Benzemas overraskende comeback i landsholdstrøjen. 

Fransk topscorer: Kylian Mbappé til odds 3,00 hos Nordicbet*
Benzema+Mbappé: Over 3,5 EM-mål til odds 1,60 hos Unibet* 
EM 2020's bedste spiller: Kylian Mbappé til odds 10 hos ComeOn* (oddsboost)

Den hollandske landstræner Frank de Boer kan kun se misundeligt på den franske liste af offensive stjernespillere og håbe på, at Lyon-angriber Memphis Depay finder skarpheden frem til EM-kampene.

Det kunne være spændende at se mere til Manchester Uniteds Donny van der Beek eller Feyenoord-topscoreren Steven Berghuis, som måske kan få chancen til at folde sig ud i gruppekampene.

For modsat Frankrig så er Holland havnet i en overkommelig gruppe, og de kan benytte kampene mod Ukraine, Østrig og NordMakedonien på hjemmebane i Amsterdam til at hente selvtillid til knockout-fasen.

Hvis Holland vinder Gruppe C, så er de forresten en mulig dansk kvartfinalemodstander - hvis Danmark bliver 2'er i Gruppe B, og begge går videre fra ottendedelsfinalerne.

Holland: Under 9,5 EM-mål til odds 1,50 hos Bet365*

Det hollandske mandskab er interessant, men rigtig meget skal lykkes for Frank de Boer, hvis Holland skal ramme de 10 EM-mål.

Med 20 mål var Depay det store offensive håb for Lyon i sidste sæson, og kun målmonsteret Mbappé scorede flere Ligue 1-mål end Depay.

Den hollandske midtbane virker solid med Frenkie de Jong, Davy Klaasen og Winjaldum, men Holland vælter ikke i træfsikre angrebsstjerner, og det ser ud, som om at Depays angrebsmakker bliver Luuk de Jong, der nåede op på 4 La Liga-mål i 34 kampe for Sevilla i sidste sæson. 


Hollandsk topscorer: Memphis Depay til odds 3,25 hos Bet365* og Tipwin*

Ungarn kan blive slutrundens prügelknabe

Præcis som hollænderne så har Ungarn også fordel af hjemmebane, dog kun i deres to første EM-gruppekampe. Men det vil være overraskende, hvis det lykkes ungarerne at gå videre fra gruppespillet.

Der er virkelig nogle hårde modstandere på programmet, og Ungarn skal forsøge sig som favoritdræber.

Ungarn bliver testet fra første fløjt, når de skal møde EM-favoritter fra Frankrig. Derefter skal de op imod Portugal med selveste Cristiano Ronaldo. 

Ungarn slutter deres gruppespil med endnu en af giganterne, da de tager turen til München for at møde Joachim Löws tyske mandskab.

Ungarn scorer under 2,5 EM mål: odds 1,64 hos Nordicbet*

Ungarn sluttede på 4.-pladsen i deres EM-kvalifikationsgruppe og scorede blot 8 mål i deres 8 gruppekampe. Trods fornemme resultater efterfølgende i Nations League og VM-kvalifikationen så kan profilfattige Ungarn få det svært i EM-kampene.

Ungarn scorer færrest EM-mål af alle hold: odds 6,00 hos Bet365*

OBS: Vær opmærksom på, at der gælder Dead Heat på flere af disse specialspil, hvis flere spillere/hold ender med samme antal mål/kort.

Spil på EM-specials hos bet365



Hold øje med tips fra ekspertpanelet til EM 2020, og kom gerne på banen med jeres spilforslag. Der er nok at tage af i den store bunke med EM-specials.