November måned bød på et BetXpert-ekspertpanel i storform. Månedens 178 spil gav en tilbagebetalingsprocent på hele 112.

17 eksperter bød ind med spil fra BetXperts ekspertpanel i november, og af disse gik 11 i plus. Ikke mindst Superligaen og 1. Division i fodbold sikrede et solidt plus, med en tilbagebetalingsprocent fra Tonni Munk Jensen på 132 efter 23 spil.

Endnu bedre gjorde Peter Byskov det med sine norske tip. Fra hans hånd kom kun tre tips i løbet af november, men de sad alle i skabet, så tilbagebetalingen var på hele 205. Det er ligeledes værd at bemærke, at kong vinter, Nicolai Kristensen, nok en gang viste sine evner i sneen, da tre af fire spilforslag gik hjem med en samlet tilbagebetalingsprocent på 149.

Månedens fine resultater pynter gevaldigt på årsregnskabet, der nu leverer en tilbagebetalingsprocent på 102. Der er stadig et stykke vej op til 2018’s 107, men december har traditionelt været en ganske fin måned på BetXpert, så der er mulighed for at lukke noget at hullet inden årets udgang.

Udskiftninger i ekspertpanelet

Ekspertpanelet er lige nu meget afhængigt af færre bidragsydere, ikke mindst efter Thomas Schyth og Jesper Carstens stop. Derfor arbejdes der i kulisserne hårdt på at tilføje nye eksperter, som både kan øge antallet af spilforslag, men også høje niveauet i ekspertpanelet yderligere.

Vigtigst er det, at nye eksperter over tid formår at slå markedet, og at BetXperts brugere dag efter dag bliver klædt bedst muligt på til at slå bookmakerne.

De første nye tilføjelser til ekspertpanelet er på plads allerede i denne uge, og målet er, at BetXpert går ind i 2020 med et historisk stærkt panel, som skal forsøge at slå rekordårene 2018, 2016 og 2010, der alle bød på tilbagebetalingsprocenter på 2017.

Vil du være ekspert?

I øjeblikket har vi flere ledige pladser i vores ekspertpanel, så hvis du har evnerne og tiden, kan der vente dig en plads i BetXperts ekspertpanel.

Vi søger især eksperter på den engelske Premier League og den tyske Bundesliga. Men ved du mere end de fleste om andre ligaer eller sportsgrene, det kan være kvindefodbold, trav, dansk håndbold eller noget fjerde, vil vi også meget gerne høre fra dig.

Hvem er du?

• Du er en nørd, der ved meget mere end de fleste andre om en sportsgren/liga - du elsker at researche

• Du bruger i forvejen en del tid på sport og tipning og har tid til at lægge lidt flere timer

• Du kan formidle din indsigt i læsbare analyser og har lyst til at deltage i debatter

• Du kan sætte en realistisk chancevurdering og ved fx hvad asian handicap er

• Du har næse for skæve odds

• Du er mindst 18 år

• Du kan læse det pågældende sprog (og dermed få nys om odds-påvirkende nyheder, før de rammer de internationale medier)

Hvad får du ud af være hos BetXpert?

• Du bliver (endnu) bedre til at skrive

• Du kommer ud til tusindevis af interesserede læsere

• Du forbedrer dine chancer for at få job i bettingbranchen

• Du får honorar for dine analyser*

* Honorarstørrelse afhænger af diverse ting, som vi kan diskutere, hvis du henvender dig. Men generelt får man mere i honorar, jo bedre man er. 

Send blot Jesper Helmin en besked her på siden, eller send en mail på [email protected].