Danske Spil har ikke ret høje forventninger til Jakob Fuglsang i det traditionsrige løb, Vuelta a España. Se bookmakerens odds på Jakob Fuglsang i Vueltaen her.

Under en måned efter Tour de France køres Vuelta a España, og har man som dansk cykelfan høje forventninger til Jakob Fuglsang, bør man ifølge Danske Spil indstille sig på at blive skuffet.

Den danske stjerne kørte et fornuftigt Tour de France, men måtte udgå efter et styrt på 16. etape. Og selvom han bør være kommet sig helt over sine skader, har han ikke de store chancer for at ende øverst på skamlen i dette års Vuelta a España.

Odds på Jakob Fuglsang hos Danske Spil her

Det vurderer Danske Spil, der har sat odds på Jakob Fuglsangs præstation ved det spanske løb, der skydes i gang i slutningen af august.

Danske Spil: Astana satser på en anden i Spanien

"Det er altid fedt at følge danskere i Grand Tours, og det bliver også spændende at følge Fuglsang i Spanien. Det bliver dog nok i en anden rolle, end den han har haft i Tour de France. Det er ret sandsynligt, at Miguel Angel Lopez skal være kaptajn. Astana har ikke meldt noget ud officielt, men Lopez har kunnet bygge sin form rigtigt op til Vueltaen, mens Fuglsangs optakt bliver præget af noget mere usikkerhed på grund af Touren og styrtet. Så mon ikke Lopez bliver kaptajn," siger Jeppe Helbo, oddssætter hos Danske Spil. 

Jakob Fuglsang leverede et flot forår med sejre i Vuelta a Andalucía, Liége-Bastogne-Liége og Critérium du Dauphiné samt flere podiepladser i en række andre løb. Og på trods af at han lå i top 10, da han styrtede på 16. etape i Tour de France, tror Danske Spil ikke på Jakob Fuglsang som særlig sandsynlig Vuelta-vinder. Det skyldes blandt andet også den hårde konkurrence fra dygtige ryttere som Alejandro Valverde, Nairo Quintana, Primoz Roglic og Simon Yates.

"Det er hård modstand og et hårdt klassement, der bliver kørt. Og det er ikke mindst rigtig dygtige bjergryttere, han skal op imod. Og her så vi jo i Touren, at Fuglsang ikke helt kunne følge med de helt vævre bjergryttere, når det blev rigtig stejlt. Det – kombineret med at Lopez får kaptajnrollen – gør, at vi ikke regner Fuglsang for en favorit til at vinde," siger Jeppe Helbo.

Odds 35 på Vueltasejr

Inden Tour de France var oddset på en samlet sejr til Jakob Fuglsang i det franske løb det laveste for en dansk rytter nogensinde. Hos flere bookmakere var han tredje favorit til at vinde løbet efter Geraint Thomas og Egan Bernal. Men tror man, at Jakob Fuglsang tager revanche for sit exit i Frankrig og vinder i Spanien, kan man få hele odds 35 hos Danske Spil.

Man kan samtidig få odds 15,00 på, at han slutter i top 3, odds 3,50 på at han slutter i top 10, og odds 2,20 på at han slutter i top 20. Tror man på, at han vinder en etape, kan man i skrivende stund få odds 3,75, og det er det, Fuglsang bør gå efter, hvis man spørger Danske Spil.

"Han skal gå efter etapesejre, og det kommer til at gå ud over klassementet, hvor vi ikke tror på, at han kører top ti," siger Jeppe Helbo.