Ud af gårsdagens mange BetXpert-tip er det vist på sin plads at fremhæve SAS-ligaen, hvor d'herrer Rasmus Olesen og Anders Kristensen scorede en tilbagebetaling på 165% for dagens 4 kampe.

Ud af 4 singler ramte den dynamiske duo 3 styk - og var meget tæt på den fjerde, indtil Morten "Duncan" Rasmussen 3 minutter før tid scorede til AGF-sejr på 3-2 over FCK i Parken. Til gengæld var der aldrig tvivl om resultatet i Randers FC-Silkeborg. Anders havde forudset randrusiansk sejr til odds 2,75 - og såmænd: 4-0!

Ud over de 3 singler, hjemtog SAS-eksperterne en double med hjemmesejre til FCM og OB.

Den glade SAS-søndag vaskede en uheldig lørdag bort (her gik begge tip galt), og alt i alt er eksperterne på den bedste danske liga ved at komme i omdrejninger efter en længere bølgedal. Anders har en tilbagebetaling på 111% for de seneste 30 dage, mens Rasmus ligger på 102%.

Også syd for grænsen demonstrerede BetXpert stor kompetence, da vores tyske islæt Per Marxen scorede 5 ud af 7 i Bundesligaen og fik en tilbagebetaling på 125%.

BetXperts gule tip (rundens bedste i ligaen) havde derimod en blandet søndag. Vi fremhævede 3 af slagsen: Den første gik hjem, da SønderjyskE vandt over Nykøbing Falster i første division (i øvrigt ramte Jakob Tøstesen også på sit andet tip søndag og fik dermed 2 ud af 2). Det næste gule tip kom fra travekspert Nicolai Kristensen, men desværre mødte den ene hest ikke op til start, så væddemålet blev annulleret. Og det tredje stjernetip gik galt, da oprykkerne fra Getafe overraskede alt og alle ved at vinde over Valencia.

Endelig kan vi melde fra Frankrigs Le Championnat, at freakshowet fortsætter: Ud af weekendens 5 tip fik Jens Bøye lige præcis 0 rigtige. Jep, 0 rigtige. Den franske hore fortsætter med at vise sig fra sin allermest lunefulde og utro side. Således kan der kun have været utidig skæbeindblanding på spil, da Marseille kort før tid havde en kæmpe chance for at udligne mod PSG - men fra cirka 20 centimeters afstand lykkedes det at ramme forbi. Det forlyder nu, at spillefolk begiver sig på pilgrimsrejse fra nær og fjern for at beskue fænomenet: En tilbagebetaling på 46% og kun 11 rigtige ud af 37 tip... En terningspillende abe HAR lagt billet ind på tjansen som fransk ekspert, og BetXpert overvejer kraftigt tilbuddet. Imens forlyder det fra en sammenbidt (hulkende) Jens Bøye, at han fremover kun vil spille på gule tip: Her har han nemlig en tilbagebetaling på 211% (2 ud af 2).