Champions League-gruppespillet står foran sidste spillerunde i 2020/2021-sæsonen. BetXpert giver dig her en motivationsoversigt.

Tirsdag aften begynder den sidste spillerunde af dette års Champions League-gruppespil. I den anledning har BetXpert lavet en motivationsoversigt over alle grupperne. Hvem har noget at spille for? Hvem er allerede videre? Og hvem har kun æren at spille for? Det giver vi svarene på i denne artikel. 

Vi lægger selvfølgelig ud med Gruppe A, hvor Bayern München, Atlético Madrid, RB Salzburg og Lokomotiv Moskva hører hjemme. 

Gruppe A

Bayern München: 13 point
Atlético Madrid: 6 point
RB Salzburg: 4 point
Lokomotiv Moskva: 3 point

Kampe i 6. spillerunde:
Bayern München – Lokomotiv Moskva
RB Salzburg – Atlético Madrid

Bayern München – Lokomotiv Moskva

Opgøret mellem de forsvarende Champions League-mestre fra Bayern München og russiske Lokomotiv Moskva spilles onsdag aften klokken 21.00. Du kan se kampen på Viaplay. 

Bayern München har intet andet end æren at spille for. De har vundet fire kampe og spillet én uafgjort og står nu i en situation, hvor de er helt sikre på 1.-pladsen. Det var også tilfældet, da de i sidste uge mødte Atlético Madrid på udebane. Her sparede de flere stamspillere. Blandt andre Robert Lewandowski, som slet ikke var i truppen. 

Det er nok meget sandsynligt, at vi får endnu et decimeret Bayern-hold at se. Tyskerne har dog en bred trup og vil, selv hvis de sparer en håndfuld spillere, uanset hvad kunne stille op med et slagkraftigt hold. Det måtte Atlético Madrid også sande i sidste uge, da de kun fik 1-1 mod Bayern München. 

Lokomotiv Moskva har omvendt stadig noget at spille for. Top-2 er ikke længere muligt, men 3.-pladsen er inden for rækkevidde. Sådan da. Det vil kræve, at de vinder denne kamp, samtidig med at Atlético Madrid vinder ude mod RB Salzburg. 

Ender Lokomotiv Moskva og RB Salzburg med lige mange point, er det østrigerne, som trækker det længste strå. Dette fordi de er bedste indbyrdes. 

Over/Under odds, Bayern München - Lok. Moskva, Ons. 9. dec. 2020 kl. 21:00 Linje: 3.5

RB Salzburg – Atlético Madrid

Kampen mellem RB Salzburg og Atlético Madrid sparkes i gang onsdag aften klokken 21.00. Du kan se det spændende opgør på TV3 MAX og Viaplay. 

Sagen er ganske klar for RB Salzburg: Vind eller forsvind fra Champions League. Det handler om en sejr og intet andet. Det er den eneste måde, de kan komme i top-2 på. Taber de kampen eller spiller uafgjort, kan de end ikke vide sig sikre på 3.-pladsen. Den kan Lokomotiv Moskva i så fald snuppe, hvis de får held med at besejre Bayern München. 

Ergo er alt i egne hænder for Red Bull-giganten, som så farlige ud i den seneste Champions League-kamp. Her vandt de med 3-1 ude mod Lokomotiv Moskva. 

Situationen er vist allerede ridset udmærket op for Diego Simeones spanske mandskab: Undgå at tabe, og I er videre i Champions League. Modsat RB Salzburg er Atlético Madrid sikre på minimum at slutte som nummer tre. Lokomotiv Moskva kan nå at få lige så mange point som Madrid-holdet, men spanierne er bedste indbyrdes. 

1X2 odds, FC Sulzberg - Atletico Madrid, Ons. 9. dec. 2020 kl. 21:00

Gruppe B

Borussia Münchengladbach: 8 point
Shakhtar Donetsk: 7 point
Real Madrid: 7 point
Inter: 5 point

Kampe i 6. spillerunde:
Real Madrid – Borussia Münchengladbach
Inter – Shakhtar Donetsk

Real Madrid – Borussia Münchengladbach

Den altafgørende kamp mellem Real Madrid og Borussia Münchengladbach begynder onsdag aften klokken 21.00. Du kan følge opgøret på TV3+ og Viaplay. 

Det bliver helt sikkert ikke for små børn, når Champions Leagues Gruppe B skal afgøres onsdag aften. Hvis Real Madrid vinder, er de helt sikre på at gå videre. Hvis kampen ender uafgjort, vil ”Kongeklubbens” skæbne ligge i Inters hænder. Så skal Inter nemlig vinde hjemme mod Shakhtar Donetsk, for at Real Madrid kan gå videre. 

Hvis Zinedine Zidane og kompagni taber, er de definitivt ude af Champions League. Alt efter resultatet af Inter – Shakhtar Donetsk vil de dog stadig have muligheden for at fortsætte i Europa League. Her skal Real Madrid i så fald ikke længere håbe på en Inter-sejr, men omvendt uafgjort eller ukrainsk sejr. 

Borussia Münchengladbach skal ”bare” have uafgjort, så er de videre i Champions League. Hvis de taber, er deres eneste håb, at Inter – Shakhtar Donetsk ender uafgjort. Det vil også betyde tysk avancement. 

De grønblusede kan uanset hvad hæfte sig ved, at de under ingen omstændigheder kan slutte lavere end 3.-pladsen. Dermed står den med statsgaranti også på europæisk fodbold på Borussia-Park i det nye år. Spørgsmålet er kun, om det skal være i Champions League eller Europa League. 

1X2 odds, Real Madrid - Borussia Mönchengladbach, Ons. 9. dec. 2020 kl. 21:00

Inter – Shakhtar Donetsk

Opgøret mellem Inter og Shakhtar Donetsk spilles onsdag aften klokken 21.00. Du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay.

Antonio Contes mandskab er piskede til sejr, hvis de vil spille i Europas fornemmeste liga efter nytår. Ja, faktisk kan de end ikke nå 3.-pladsen og Europa League med andet end en sejr. Dermed kan det ikke betale sig for Antonio Conte at indtale andet end ”sejr” på repeat på spillernes natbånd. 

En sejr vil betyde, at Inter er sikre på minimum 3.-pladsen. For at komme i top-2 skal kampen mellem Real Madrid og Borussia Münchengladbach ende alt andet end uafgjort. Gør den det, kan Inter vinde og sprælle nok så meget, men det vil ikke bringe dem videre i Champions League. Dette fordi Inter og Real Madrid så vil have otte point, mens det tyske hold vil have ni. Spanierne er bedre indbyrdes i forhold til italienerne. 

Shakhtar Donetsk kan nøjes med uafgjort, så længe at gruppens anden kamp ikke ender med en sejr til Real Madrid. En sejr vil være lig med stensikkert avancement. 

Taber ukrainerne, er de ude af Champions League, da de i så fald vil være a point med Inter, men dårligere indbyrdes. De vil dog stadig kunne nå 3.-pladsen, hvis Borussia Münchengladbach vinder ude mod Real Madrid. 

1X2 odds, Inter - Shakhtar Donetsk, Ons. 9. dec. 2020 kl. 21:00

Gruppe C

Manchester City: 13 point
FC Porto: 10 point
Olympiakos: 3 point
Marseille: 3 point

Kampe i 6. spillerunde:
Manchester City – Marseille
Olympiakos – FC Porto

Manchester City – Marseille 

Kampen mellem Manchester City og Marseille spilles onsdag aften klokken 21.00. Du kan følge opgøret på Viaplay. 

De lyseblå fra Manchester City er sikre på både avancement og 1.-pladsen. Dermed kan vi godt forvente at se et alternativt holdkort fra træner Josep Guardiola. Det har han da også selv bekræftet ifølge Manchester Evening News. Her forlyder det, at de spillere, som sad på bænken mod Fulham i weekenden, skal spille mod Marseille. 

Det vil sige spillere som Fernandinho, Phil Foden, Eric García, Aymeric Laporte, Bernardo Silva, Zackary Steffen og Ferrán Torres. Så må vi se, hvad den spanske træner yderligere disker op med. Det skal i den sammenhæng også nævnes, at der er lokalopgør i Manchester i weekenden. Dette kan også meget vel få indflydelse på, hvem der skal spille i opgøret mod Marseille. 

Marseille kan stadig på 3.-pladsen, men det ser svært ud. Det kræver, at de som minimum får uafgjort på Etihad. Får de uafgjort, snupper de Europa League-pladsen, hvis Olympiakos taber hjemme mod FC Porto. Portugiserne har dog intet at spille for, da de bliver nummer to i gruppen uanset hvad. 

Vinder Marseille, skal FC Porto bare have uafgjort i Grækenland, før franskmændene snupper 3.-pladsen. Selvom Manchester City ikke kommer i stærkeste opstilling, bliver det alligevel en meget svær opgave for Marseille at få point. 

Both Teams to Score odds, Manchester City - Marseille, Ons. 9. dec. 2020 kl. 21:00

Ja

Nej

Olympiakos – FC Porto

Striden mellem Olympiakos og FC Porto sparkes ligeledes i gang onsdag klokken 21.00. Den kamp kan du følge på Viaplay. 

Grækerne spiller for 3.-pladsen. De har den lige i øjeblikket qua et bedre indbyrdes regnskab mod Marseille. Ergo kan Olympiakos komme til at spille Europa League efter nytår både med en sejr, en uafgjort eller et nederlag. Det kommer helt an på, hvor meget Marseille får med hjem fra Manchester City. 

En sejr til det græske hold vil naturligvis være lig med sikkert avancement til Europas næstfineste internationale turnering. Uafgjort vil være nok, så længe Marseille ikke vinder ude mod Pep Guardiola hans udvalgte. 

Et nederlag kan også sagtens vise sig tilstrækkeligt. Så skal de dog sætte deres lid til, at Manchester Citys reserver kan og vil spille fodbold og besejrer Marseille. 

FC Porto har ikke andet end æren, prestigen og bonuspengene at spille for. De ender uanset hvad på 2.-pladsen i Gruppe C. 

1X2 odds, Olympiacos - FC Porto, Ons. 9. dec. 2020 kl. 21:00

Olympiacos

Uafgjort

FC Porto

Gruppe D

Liverpool: 12 point
Atalanta: 8 point
Ajax: 7 point
FC Midtjylland: 1 point

Kampe i 6. spillerunde:
FC Midtjylland – Liverpool
Ajax – Atalanta

FC Midtjylland – Liverpool

Kampen mellem FC Midtjylland og Liverpool spilles onsdag klokken 18.55. Opgøret kan du følge på TV3+ og Viaplay.

OBS: Du kan se vores særskilte artikel om FCM - Liverpool her.

FC Midtjylland har intet andet at spille for end æren og bonusmillionerne. Dette var imidlertid også tilfældet inden sidste uges kamp mod Atalanta. Her tog ”Ulvene” alligevel til Bergamo og fik et flot 1-1-resultat med hjem. 

De danske mestre har også ved flere tilfælde understreget, at de stadig er topmotiverede for at spille Champions League, og at de vil på pointtavlen. Det er de nu kommet, men mon ikke mere vil have mere. Særligt når selveste Liverpool FC kommer på besøg. 

Hvad der formentlig er vand på FCM’s mølle angående missionen om at få flere Champions League-point på kontoen er, at Liverpool ikke har noget at spille for. De er nemlig sikre på gruppens 1.-plads.

Jürgen Klopp vælger dermed formentlig at stille op i en meget reservepræget formation. Det kunne meget vil blive uden de frygtede offensivkræfter såsom Mohamed Salah, Sadio Mané, Roberto Firmino og Diogo Jota. Måske en enkelt af dem finder vej til startopstillingen, men næppe flere.

I det omvendte opgør, hvor Liverpool stadig have noget at spille for, stillede de således op:

Alisson; Robertson, J. Gómez, Fabinho, Alexander-Arnold; Milner, Henderson, Shaqiri; Origi, Minamino, Jota

Grundet skader bliver det med 100 procent sikkerhed ikke samme Liverpool-opstilling igen. Alisson, Joe Gómez, James Milner og Xherdan Shaqiri var alle ude til søndagens kamp mod Wolverhampton. Det ventes ikke, at nogle af dem bliver klar til denne kamp. Herudover har Liverpool også skader til Virgil van Dijk, Thiago Alcântara og Alex Oxlade-Chamberlain. 

1X2 odds, FC Midtjylland - Liverpool, Ons. 9. dec. 2020 kl. 18:55

Ajax - Atalanta

Opgøret mellem Ajax og Atalanta spilles onsdag aften klokken 18.55 og kan følges på Viaplay. 

Det er meget simpelt at opridse, hvad der er på spil her: De to hold ligge side om side, kun adskilt med ét point til Atalantas fordel. Ajax skal derfor død og pine vinde denne kamp, hvis de skal spille Champions Leauge i efterårssæsonen 2021. Ellers må de nøjes med Europa League. Dermed siger det sig selv, at italienerne kan nøjes med uafgjort. 

Det omvendt opgør endte desuden med 2-2, efter at Ajax havde været foran med 2-0. 

Over/Under odds, Ajax - Atalanta, Ons. 9. dec. 2020 kl. 18:55 Linje: 2,5

Gruppe E

Chelsea: 13 point
Sevilla: 10 point
Krasnodar: 4 point
Rennes: 1 point

Kampe i 6. spillerunde:
Chelsea – Krasnodar
Rennes – Sevilla 

Chelsea – Krasnodar

Kampen mellem Chelsea og Krasnodar spilles tirsdag aften klokken 21.00. Opgøret kan ses på Viaplay. 

Det er helt speciel situation med denne gruppe. Det forholder sig nemlig således, at ingen af holdene kan avancere fra deres nuværende plads. Gruppen ender med, at Chelsea vinder, Sevilla bliver nummer to, Krasnodar nummer tre og Rennes nummer fire. 

Sevilla har tre point op til Chelsea på 1.-pladsen, men da englænderne er bedst indbyrdes, kan de ikke hentes.

Det samme gør sig gældende mellem Krasnodar og Rennes. 

Lægger man oveni i dette, at Londonholdet har en svær udekamp på lørdag mod Everton i Premier League, så får vi nok et alternativt Chelsea-hold at se her. Bredden i truppen fejler imidlertid ikke noget, så russerne får formentlig stadig en meget svær kamp.

Krasnodar ligger i midten af tabellen hjemme i Rusland og når formentlig hverken fugl eller fisk i denne sæson. Derfor bør de, selvom de ikke har noget at spille for, være motiverede for at levere en god indsats i denne sidste Champions League-kamp. Men er det nok til at få point mod Chelseas reserver? Måske. 

Both Teams to Score odds, Chelsea - FC Krasnodar, Tir. 8. dec. 2020 kl. 21:00

Ja

Nej

Rennes – Sevilla

Kampen mellem Rennes og Sevilla spilles tirsdag aften klokken 21.00. Det opgør kan du følge på Viaplay. 

Situationen i gruppen er beskrevet oppe i den anden kamp: Ingen af holdene har andet end æren og præmiepengene at spille for.

Alligevel er det bestemt værd at nævne, at Sevilla har nok at se til med at holde sig til i toppen af den hjemlige liga. Her skal de på lørdag en tur til Madrid, hvor der venter en svær kamp mod Getafe. Dermed får vi nok et stærkt decimeret Sevilla-mandskab at se tirsdag aften. 

Det kan betyde, at Rennes får lidt bedre muligheder for at redde Champions League-æren. De ligger i midten af tabellen i Ligue 1 og får nok svært ved at avancere helt op til Europa-pladserne. I weekenden har de en udekamp mod Nice, men det er først på søndag klokken 13.00.

Med ovenstående ting in mente vil det nok ikke være så overraskende, hvis Rennes kommer til at tage denne kamp mere seriøst end Sevilla. 

1X2 odds, Rennes - Sevilla, Tir. 8. dec. 2020 kl. 21:00

Rennes

Uafgjort

Sevilla

Gruppe F

Dortmund: 10 point
Lazio: 9 point
Club Brügge: 7 point
Zenit Skt. Petersborg: 1 point

Kampe i 6. spillerunde:
Zenit Skt. Petersborg – Borussia Dortmund
Lazio – Club Brügge

Zenit Skt. Petersborg – Borussia Dortmund

Kampen mellem Zenit Skt. Petersborg og Dortmund spilles tirsdag aften klokken 18.55. Du kan følge opgøret på TV3 Sport og Viaplay.

Der er ikke så meget at komme efter for Zenit Skt. Petersborgs vedkommende. De har skrabet ét point sammen i de første fem spillerunder, hvorfor de ikke har noget at spille for her. Spørgsmålet er nu, hvor seriøst de vil tage denne sidste Champions League-kamp?

De har rigeligt at se til i den russiske Premier League. Her ligger de nummer ét a point med Startak Moskva. På lørdag har de en svær hjemmekamp mod ligaens nummer fire fra Dynamo Moskva. 

Dortmund er omvendt sikre på at skulle spille Champions League efter nytår. Det er kun er spørgsmål om, hvorvidt de skal blive etter eller toer i denne Gruppe F.

Vinder de denne kamp, vinder de gruppen. Spiller de uafgjort, vinder de også gruppen, såfremt Lazio ikke lykkes med at vinde hjemme mod Club Brügge. Taber de, skal Lazio bare have uafgjort mod belgierne for at snuppe duksepladsen. 

Over/Under odds, Zenit Petersborg - Borussia Dortmund, Tir. 8. dec. 2020 kl. 18:55 Linje: 2,5

Over

Under

Lazio – Club Brügge

Duellen mellem Lazio og Club Brügge udkæmpes tirsdag aften klokken 18.55. Du kan følge opgøret på TV3 MAX og Viaplay. 

Lazio skal bare have uafgjort for at gå videre i Champions League. Taber de, står menuen på Europa League-fodbold i forårssæsonen 2021. Lazio kan nå 1.-pladsen både mod uafgjort og sejr, men det vil uanset hvad afhænge af resultatet mellem Zenit Skt. Petersborg og Dortmund. Jo færre point, Dortmund får, desto bedre for Lazio. 

Club Brügge er som minimum sikret 3.-pladsen og dermed Europa League. Hvis de vil spille videre i Champions League, er de nødsaget til at vinde denne kamp. Så simpelt kan det gøres op.

Over/Under odds, Lazio - Club Brugge, Tir. 8. dec. 2020 kl. 18:55 Linje: 2.5

Gruppe G

FC Barcelona: 15 point
Juventus: 12 point
Dynamo Kiev: 1 point
Ferencváros: 1 point

Kampe i 6. spillerunde:
FC Barcelona – Juventus
Dynamo Kiev – Ferencváros

FC Barcelona – Juventus

Storkampen mellem FC Barcelona og Juventus fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21.00. Du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay. 

Begge hold er sikret avancement, og det er således kampen om 1.-pladsen, vi her skal have afgjort. Catalanerne er tre point foran Torino-holdet og vandt tilmed det omvendte opgør med 2-0. Dermed står Messi og kompagni med en fod og otte-ni tæer på vej ind i knockout-fasen som vindere af gruppen. Uafgjort eller et smalt nederlag er nok for FC Barcelona. 

Hvis Juventus vinder med 3-1, vinder de gruppen via reglen om flest mål scoret på udebane. Vinder de 2-0, bliver det målforskellen i hele gruppespillet, som bliver afgørende. Her er Barcelona bedst med +14 mod Juventus’ plus syv. 

Ergo skal Juventus som minimum sejre med 3-1 for at vinde Gruppe G. 

1X2 odds, Barcelona - Juventus, Tir. 8. dec. 2020 kl. 21:00

Dynamo Kiev – Ferencváros

Opgøret mellem Dynamo Kiev og Ferencváros spilles tirsdag aften klokken 21.00 og kan følges på Viaplay. 

Her har vi kampen om 3.-pladsen og retten til at spille i Europa League i begyndelsen af 2021. Begge hold har ét point via 2-2-resultatet i det omvendte opgør. 

Dermed er det nok for Dynamo Kiev bare at få uafgjort 0-0 eller 1-1. Og faktisk også 2-2, da reglen om målforskel i hele gruppespillet så vil træde i kraft. Her har ukrainerne p.t. minus ti, mens Ferencváros har minus 11. Vi skal op på 3-3 eller højere, før ungarerne kan gå videre med et remis. 

Vinder Ferencváros, er de selvsagt videre til Europa League. 

1X2 odds, Dynamo Kyiv - Ferencvaros, Tir. 8. dec. 2020 kl. 21:00

Dynamo Kyiv

Uafgjort

Ferencvaros

Gruppe H

Paris Saint-Germain: 9 point
Manchester United: 9 point
RB Salzburg: 9 point
Istanbul Başakşehir: 3 point

Kampe i 6. spillerunde:
Paris Saint-Germain – Istanbul Başakşehir
RB Leipzig – Manchester United  

Paris Saint-Germain - Istanbul Başakşehir

Kampen mellem Paris Saint-Germain og Istanbul Başakşehir spilles tirsdag aften klokken 21.00. Du kan følges opgøret på TV3 MAX.

Her kan man roligt tale om en højspændt gruppe. Hele tre hold har ni point og kan med rette gøre sig forhåbninger om at ende i top-2. Det bliver tilmed med sikkerhed ét af disse hold, som skal en tur i Europa League. 

Paris Saint-Germain topper lige nu gruppen, fordi de er bedre indbyrdes mod både RB Leipzig og Manchester United. Det betyder også, at franskmændene er sikre på at gå videre, hvis de undgår at tabe denne kamp mod Istanbul Başakşehir. En sejr vil endegyldigt sikre dem 1.-pladsen. 

Istanbul Başakşehir har ikke andet end æren at spille for. De vandt med 2-1 hjemme mod Manchester United, men har ellers ikke gjort det store væsen af sig i gruppespillet. 

Both Teams to Score odds, PSG - Istanbul Basaksehir, Ons. 9. dec. 2020 kl. 18:55

Ja

Nej

RB Leipzig – Manchester United

Dramaet mellem RB Leipzig og Manchester United udfolder sig tirsdag aften klokken 21.00. Du kan følge gyseren på TV3+. 

Som allerede skrevet og fremvist, så er der tre hold i denne gruppe med ni point. Og alle tre hold har deres skæbne i egne hænder. For RB Leipzig gælder det, at de skal vinde for at gå videre – dette hvis vi altså antager, at PSG som minimum får uafgjort hjemme mod Istanbul Başakşehir. Skulle PSG højst overraskende tabe den kamp, kan RB Leipzig nøjes med remis. 

Manchester United har knap så meget pres på sig. De kan – uanset resultatet i Frankrigs hovedstand – nøjes med uafgjort for at sikre sig Champions League-fodbold i det nye år. Taber de, er de definitivt ude. Selv hvis PSG skulle tabe hjemme mod Istanbul Başakşehir. Pariserne er nemlig bedst indbyrdes. 

Uafgjort er som nævnt nok for ”De Røde Djævle” til at gå videre. Det er ydermere også nok til at vinde gruppen, hvis Paris Saint-Germain taber til tyrkerne. 

1X2 odds, RB Leipzig - Manchester United, Tir. 8. dec. 2020 kl. 21:00