Læs spiltanker og spilforslag til onsdagens Champions League-kampe. Hvad sker der fx i Atletico-Juve, to hold der begge spillede elendigt i weekenden?

Læs følgende kamp- og oddsgennemgange og kommentér meget gerne. Selv hvis man er stærkt uenig i skribentens vurdering, behøver man dog ikke spørge om han er på svampe. Det er han.

(Læs i øvrigt også vores store CL-optakt hvor der ses nærmere på hvert hold, samt dette kig på tirsdagens otte kampe)

Onsdagens kampe


Gruppe A
 

Club Brügge - Galatasaray

Onsdag kl 18:55. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanker: Over 2,5 mål til odds 1,97 hos 888Sport

Club Brügge virker angrebsivrig under den nye træner Clément (der vandt det belgiske mesterskab med Genk) – belgierne havde 17 aflslutninger i kval-hjemmekampen (2-1) mod LASK i et opgør hvor sejr var unødvendig efter gevinst i Østrig. Hjemmeholdet sagde i sommer farvel til topscorer Wesley, men har hentet angriberne Okereke og Tau der begge har fået en god start. Senest er også sidste års topscorer i den tyrkiske liga kommet til: Diagne. Han har dog kun een ultrakort indskiftning under bæltet, og i øvrigt er han lejesvend fra Galatasarary. Jeg har ikke kunnet finde noget om en gentleman-aftale der betyder at han ikke spiller, men vil ikke blive overrasket hvis det er tilfældet. Ud over Diagne har Galatasaray  sagt farvel til Henry, dvs holdets to topscorere, men til er kommet endnu bedre offensivfolk i erfarne Babel og Falcao. Den colombianske målræv har kun nået at spille een kamp for tyrkerne – i fredags – men scorede. Det skal med at Galatasaray også har forstærket sig på defensiv-midtbanen, men på hjemmebane bør belgierne kunne nette mindst 1. Odds 1,97 for kamp over 2,5 mål frister.

PSG - Real Madrid

Onsdag kl 21. Match Center (med odds, statistik etc)

X til odds 3,75 hos NordicBet

Markante fravær på begge hold kan betyde en rodet kamp mellem to storklubber der nok vil være pænt tilfredse med eet point. I begge ender er der klassespillere der pludselig kan afgøre skidtet, men de kan evt også udvirke comebacks hvis bagud.
Læs hele analysen 


Gruppe B
 

Olympiakos - Tottenham

Onsdag kl 18:55. Match Center (med odds, statistik etc)

Over 2,5 mål til odds 1,97 hos NordicBet

To højtpressende og målsøgende hold bør give en underholdende affære, forhåbentligt med mange mål. Begge holdt lagener rene i weekenden, men det var første gang i 19/20 for Spurs, og det græske forsvar er ikke vant til folk som Kane og Son.
Læs hele analysen

Bayern München - Crvena Zvezda

Onsdag kl 21. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanker: Værdi i stor hjemmesejr?

Hvad taler imod stor hjemmesejr? Ikke ret meget. Røde Stjerne led to store og eet klart nederlag i tre udekampe i sidste sæsons CL-gruppespil. I forhold til dengang er det serbiske mandskab styrket offensivt (må dog undvære den karantæneramte angriber Tomané), men der er stadig diverse længder op til Bayerns klasse. Sydtyskerne fik kun uafgjort i weekenden, men det var på udebane mod stærke Leipzig. Seneste hjemmekamp vandt Bayern (efter en usikker sæsonstart med 2-2 mod Hertha) med 6-1 over Mainz. Hjemmeholdet må undvære venstreback Alaba og midtbanemand Goretzka, men kan i stedet stille med verdensmester Hernandez på backen og den dygtige brasilianske kreatør Coutinho på midtbanen. Stærke sommertilgange, lige som venstrefløj Perisic er det. Stor hjemmesejr virker sandsynligt. Problemet er at oddsene er faldet temmelig markant. Bayern -3 asian har kunnet fås til cirka 2,4 og er nu nede i cirka 2,0. Så er værdien vel væk?


Gruppe C
 

Shakhtar - Manchester City

Onsdag kl 18:55. Match Center (med odds, statistik etc)

Over 2,5 mål til odds 1,53 hos Bet365

3 mål scorede Man City hos Shakhatar sidste år, og Sterling & Co finder nok også nettet nu. Dengang drog englænderne hjem med rene lagener, men der ser sværere ud nu hvor forsvaret er svækket (ind i mellem hullet som en si) uden Laporte.
Læs hele analysen

Dinamo Zagreb - Atalanta

Onsdag kl 21. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanker: Målrige Atalanta. I Serie A, ja, men i Europa?

Atalanta har scoret og indkasseret flittigt i den italienske sæsonstart, og den sene midterforsvars-tilkommer Simon Kjær er næppe klar til at starte endnu. Skadestvivl om angriber Muriel (scorede på straffe i weekenden hvor han blev skiftet ind), men holdet har diverse andre der kan score. Med andre ord, tager La Dea vel den underholdende målrigdom med sig over i Europa? Eller hvad? Tjah. Den italienske klub er CL-debutant, og benovelsen kan måske lægge en dæmper på løjerne. Hvis Atalanta altså er benovet i Zagreb der ikke just er blandt de mest prominente CL-destinationer. Hvorom alting er: Dinamo har spillet målfattigt i fire kampe i træk, inkl de to kval-kampe mod Rosenborg, så kroaterne lægger næppe op til målfest. Hvor er værdien?


Gruppe D
 

Atlético - Juventus

Onsdag kl 21. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanker: To dårlige generalprøver giver – ja, hvad?

Der var for varmt, klynkede Juve-træner Sarri efter lørdagens elendigt spillede 0-0 i Firenze. Tsss, sagde alle andre. Den Gamle Dame var simpelthen blottet for inspiration, og Ronaldo og Higuain fik ingenting at arbejde med. Ikke desto mindre blev Dybala, holdets nok mest kreative spiller, siddende på bænken i hele kampen. Han er kun noteret for 14 minutter efter de første 3 Serie A-runder. Nu har Juve nyt fravær i fløjlyn Costa (erstattes nok af knapt så hurtige, men finurlige, Bernardeschi) og tvivl om midtbanemand Pjanic (kan betyde start til mindre erfarne Bentancur). Midterforsvarer Chiellini er stadig skadet. Til gengæld skulle Danilo være klar efter tvivl. Heldigt nok, for truppens anden højreback De Sciglio er fortsat skadet. Heldigvis for Juve imponerede Atlético heller ikke just i weekenden hvor madrilenerne fortjent tabte 0-2 i Sociedad. Tidlig udskiftning af det portugisiske stortalent Felix (så det var ikke kun Ronaldo der havde en dårlig weekend). Angriber Morata, der sad over pga skade, er tvivlsom til Juve-kampen. Derimod skulle def-midtbanemand Partey kunne vende tilbage efter sin skade. I sidste sæsons 1/8-finale vandt Atlético 2-0 hjemme for så at tabe med tre i Torino. Hvad bliver det denne gang?

Leverkusen - Lokomotiv Moskva

Onsdag kl 21. Match Center (med odds, statistik etc)

Spiltanker: Værdi lavt odds for tysk sejr?

Efter at have spillet med tre midterforsvarere (og alligevel fået store tæv) mod Dortmund, skifter Leverkusen nok til en mere offensiv 4-3-3 for at prøve at overmande de forventeligt defensive russere. I forhold til weekendens lussing forstærkes Die Werkself, der drog til Dortmund med en nydelig sæsonstart i ryggen, af kreative Dermirbay på midtbanen. Er det nok til at slå Lokomotiv? Det bør det være. Det russiske hold (der tabte 3/3 udekampe i sidste års CL-gruppespil) må undvære tre markante spillere i offensivmand Farfan samt midtbane-brødrene Miranchuk. Og truppen imponerer bestemt ikke, med en række udlændinge der nok er over-the-hill. Men odds cirka 1,4 for hjemmesejren? Hmm. Er det nok? Jeg tvivler.