Vi har hevet brugertipper iamrockybalboa ind i ekspertpanelet hvor han bl.a. skal komme med tip til spansk fodbold.

Se hans første eksperttip, til torsdagens Europa League-kamp mellem hollandske Ajax og spanske Celta (to danskerklubber): http://www.betxpert.com/ekspert/tips/ajax-celta-vigo-0-5-2

Sylvester Stallone

Bag brugertipper-navnet gemmet sig, ikke Sylvester Stallone, men en 22-årig studerende fra Herning: Janek Kirkegaard.

Janek har taget springet til ekspertpanelet efter en kort (et par måneder), men temmelig intens, kvalifikationsperiode med brugertip og dialog. Undervejs er vi blevet overbevist om at han er indsigtsfuld, researchflittig og lærevillig.Talforståelsen og værdifornemmelsen ser også ud til at være på plads - han er ivrig pokerspiller.

Vi stoler på at han kan bidrage med gode analyser – og tilhørende debat – af en vigtig fodboldrække som alt for længe har henslæbt en skyggetilværelse her hos BetXpert: Den spanske Primera.

Han vil desuden komme med spilforslag til Champions League, Europa League, landsholdsbold og andre fodboldligaer, fx et Serie A-tip i ny og næ.

Betting-tilgang

Janek fortæller her lidt om sin betting-tilgang:

Jeg er generelt godt opdateret med hvad der sker rundt om i klubberne, i de ligaer jeg følger tæt. Derfor kan jeg som udgangspunkt se når bookmakerne lægger odds op, om der er noget der virker til at indeholde værdi. Herefter dykker jeg så ned i analysen af de forskellige værdi-spots jeg i første omgang har fundet. Nogle gange har jeg spottet rigtigt, andre gange kan analysen resultere i at jeg finder værdi i spots jeg ikke havde fundet interessante i første omgang.