Hvad skete der i bettingbranchen i uge 30? Ladbrokes og Coral går sammen, GVC vil opkøbe Bwin*.Party, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...

20/7 Svenska Spel øger overskuddet

Det blev til et overskud på 819 millioner sv.kr i årets første kvartal for Svenska Spel, hvilket er en stigning på 9% i forhold til samme periode sidste år. Det er især mobil-betting, der har skabt fremgangen, men den svenske monopol-udbyder mener, at licensløse bookmakere har kostet på bundlinjen for Svenska Spel.

Læs mere (betalingsside)

20/7 Betfair* ny betting-partner for Sunderland

Bookmakerne kæmper om at få fodfæste på det britiske marked og samarbejdsaftaler med Premier League-klubber er populære her op til sæsonstart. Betfair* håber på, at de med deres partner-aftale med Sunderland kan hente en større omsætning blandt de engelske bettere.

Læs mere

21/7 Britisk dokumentar giver indblik i betting-branchen

BBC har fulgt med i kulisserne hos en Coral betting-shop og vil over tre dokumentar-udsendelser "Britain at the Bookies" vise hverdagen hos bookmakerne og afdække spillelysten hos de engelske gamblere.

Læs mere

23/7 Betsson opkøber Europe-Bet

Betsson-koncernen, der bla. står bag Betsafe og Nordicbet*, kunne i sidste uge præsentere et rekordoverskud, og de har nu valgt at udvide med opkøbet af georgiske spiludbyder Europe-Bet i en handel til 50 millioner dollars.

Læs mere

23/7 Betfair* kaster sig ud i stor reklamefremstød

Spillebørsen Betfair* vil erobre større andele på det europæiske bettingmarked og har derfor valgt, at reklamefirmaet MediaCom skal stå bag deres nye kampagne til 15 millioner pund. Betfair* har allerede brugt 28 millioner pund mere end sidste år på marketing og bonusser.

Læs mere

24/7 Ladbrokes og Gala Coral i gigantfusion

Ladbrokes og Coral har indgået en aftale om at fusionere og skabe en gigantisk spiludbyder på det britiske marked. En fusion til en værdi af 2,3 mia pund, hvor Ladbrokes får tildelt 51.75% af aktierne. Fusionen afventer nu godkendelse hos konkurrencemyndighederne.

Læs mere

24/7 Australsk Quick-call sag overdrages til Interpol

Bookmakere som Bet365*, William Hill og Ladbrokes har omgået det australske forbud mod livebeting ved at indføre en quick call-funktion. Det australske politi har valgt, at Interpol skal arbejde videre med efterforskningen af lovovertrædelserne.

Læs mere

24/7 Sportium forlænger sponsorat af La Liga

Ladbrokes-ejede Sportium har forlænget partnerskabet med den bedste spanske fodboldliga La Liga med yderligere to år.

Læs mere

25/7 Paddy Power satser på det britiske marked

Det forventes, at Ladbrokes/Coral-fusionen vil betyde frasalg af flere hundrede betting shops. Det vil den irske bookmaker Paddy Power forsøge at udnytte og skabe større gennemslagskraft på det britisk marked med opkøb af disse betting shops.

Læs mere

26/7 GVC overvejer nyt bud på Bwin*.Party

Budkrigen er ikke forbi, og GVC Holding forbereder i samarbejde med amerikanske Cerberus Capital Management et overtagelsesbud på 990 millioner pund for at få fat på Bwin*.Party for næsen af bookmakeren 888.

Læs mere