Hvad skete der i bettingbranchen i uge 6? Online-kasino på vej til Svenska Spel-kunderne, Betsson* øger omsætningen, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...

2/2 Bwin*.party ramt af €15m momsregning

Bwin*.party har meddelt, at dets samlede nettoomsætning og cashflow vil blive reduceret med ca. €15 m (17 mio $) som følge af nye moms-love i EU.

Læs mere

3/2 Matchfixing-sag koster Javier Aguirre landstræner-jobbet

Det japanske fodboldforbund har valgt at fyre Javier Aguirre, da den mexicanske træner er indblandet i den store spanske matchfixing-sag fra 2011-sæsonen, hvor han var manager for Real Zaragoza.

Læs mere

3/2 Britiske myndigheder ændrer sikkerhedsdeadline

De britiske operatører skal senest 28/2 kunne fremvise en pop-up besked til eksisterende kunder med en rating for sikkerheden af deres saldo hos bookmakeren.

Læs mere (betalingssite)

3/2 Skybet tilslutter sig ESSA

Skybet er den seneste i rækken af bookmakere, der tilslutter sig ESSA i kampen mod matchfixing.

Læs mere 

3/2 Senator McCain vil have Kongressen til at se på legaliseret betting

Senator John McCain har fortalt "Capital Games"-værterne Rick Klein og Andy Kratz, at Kongressen bliver nødt til at drøfte, om betting ikke skal legaliseres i staterne.

Læs mere

3/2 Næsten $116 m spillet på Super Bowl-finalen i Nevada

Super Bowl-finalen mellem Seattle Seahawks og New England Patriots blev en stor bettingbegivenhed hos Nevada-bookmakerne. Omsætningen blev på lige knap 116 millioner dollars på Super Bowl 49, og det er det næsthøjeste nogensinde kun overgået af sidste års omsætning på 119 mio dollars.

Læs mere

3/2 Singapore blokerer for betting-sider

En ny spillelov forbyder online-betting i Singapore. Det betyder at flere hundrede online-spilleudbydere bliver blokeret af hensyn til mindreårige og ´sårbare´ spillefugle.

Læs mere

4/2 Sky får øget overskud på 45% i første halvår af regnskabsåret

Sky vil sælge ud af deres betting og gaming virksomhed til CVC Capital Partners, og de har derfor gjort deres bedste for at øge prisen ved at fremvise en forøgelse af overskuddet på 45% i første halvdel af regnskabsåret i forhold til samme periode året før. Salget fra Sky til CVC Capital Partners forventes at blive gennemført i Q3.
Læs mere (betalingsside)

4/2 NBA-kommissær anbefaler legalisering af betting

NBAs kommisær Adam Silver har haft et travlt første år som kommissær, og en af de ting han bl.a. har været involveret i, er debatten om legalisering af betting i hele USA. Det er ingen hemmelighed, at Silver går ind for legaliseringen, men nu har han også meddelt, at han har snakket med kommissærer fra de øvrige sportsgrene.

Læs mere

5/2 Fart på den spanske online-betting

De spanske spillemyndigheder kan oplyse, at der er sket en stigning på 11% på online-bettingen i 2014 i forhold til året før. Det blev til en omsætningen på 254 millioner euro.

Læs mere (betalingsside)

5/2 Bookmakere uden licens dominerer det polske marked

Den høje beskatning betyder, at der kun er 4 spiludbydere med licens i Polen. Så omkring 90% af bettingen foregår hos bookmakere uden licens.

Læs mere (betalingsside)

6/2 Svenska Spel har planer om online-kasino

Adm. direktør for Svenske Spel Lennart Käll har afsløret, at de går med planer om at tilbyde online-kasino spil til deres kunder. Det skulle ske i et forsøg på at beskytte svenske gamblere med spilleproblemer.

Læs mere

6/2 Betway bliver sponsor for West Ham

Premier League klubben West Ham har landet en sponsoraftale med bookmakeren Betway angiveligt til en værdi af 15 millioner pund. Sponsoraftalen, der løber frem til sommeren 2018, inkluderer navn på trøjerne samt rettigheder til navn på den ene tribune.

Læs mere

6/2 MLB kommissær vil diskutere sportsbetting med holdejere

Diskussionen om sportsbetting i USA har været heftig i længere tid, og nu vil kommissæren for Major League Baseball (MLB) tage diskussionen med holdejerne i ligaen for at høre deres mening om sagen. Det kommer i kølvandet på, at NBA kommissær Silver kom med sin mening om emnet.

Læs mere

6/2 Illegal online betting i Macau afsløret

I Macau har en ring af sydkoreanere drevet online betting på illegal vis. Dette har politiet i Macau dog sat en stopper for, da de fandt sykoreanernes lejlighed. Det er ikke længe siden, at en lignende sag kom frem i Vietnam.
Læs mere

6/2 Betssons omsætning steget med 23% i 2014

Efter et godt fjerde kvartal, så kan Betsson* nu meddele, at omsætningen for 2014 lød på 240 mio. £, hvilket er en stigning på 23% i forhold til året før.
Læs mere (betalingsside)

6/2 Evander Holyfield og SBTech går sammen om et nyt bettingsite

Den tidligere femdobbelte verdensmester Evander Holyfield går nu sammen med spiludbyderen SBTech om at starte en ny gaming og sportsbetting side. Holyfield var i sin karriere kendt under navnet "The Real Deal", og dette er også navnet på den nye side, der går under navnet RealDealBet.com.
Læs mere 

Online-kasino til Svenska Spel og Betsson* øger omsætningen