Absolut intet overskygger nyheden om, at Novak Djokovic er blevet frataget muligheden for at deltage ved Australian Open. Klaus F kigger dog alligevel efter værdi, og finder spilforslag i et stort marked.

Hele optakten til denne fantastiske turnering har været overskygget af Novak Djokovic, og hele hans sag omhandlende indrejse i Australien uden at være vaccineret. Det har resulteret i, at serberen har fået sit visum annulleret af den australske regering og derved ikke er med i Melbourne. 


Som danskere bør vi glæde os over, at vi har to spillere med i hovedturneringen, hvilket er en sjældenhed. Både Holger Rune og Clara Tauson er på deltagerlisten, når det går løs Down Under natten til mandag. 

Du kan finde diverse bonusser fra bookmakerne her.

Australian Open herrer 

Inden for de sidste 20 år har der været to overraskende vindere (Stanislas Wawrinka i 2014 og Thomas Johansson i 2002). Det taler for, at vi skal se mod de allerstørste favoritter, når vi ser på vindermarkederne. I min optik handler det om, at de bedste spillere kommer friske og skadesfri til årets første store turnering, hvilket vil give diverse underdogs svære kår i forhold til at levere overraskelsen.

Jeg tror personligt, at dette års turnering ikke bliver nogen undtagelse.

Dansk deltagelse

Holger Rune skal forsøge at finde noget af det niveau, han viste i slutningen af 2021. Danskeren har lidt attitudeproblemer, men omvendt er det også det, der gør, at han er iskold på banen og ikke bliver intimideret af den store scene. Han har været lidt uheldig og mødt en godt spillende franskmand i form af Corentin Moutet i de to første turneringer i 2022, hvor det er blevet til to nederlag. Man kunne godt have håbet på danskerens vegne, at han havde fået noget kamptræning, inden det går løs i Melbourne. 

Lodtrækningen byder på Kwon i første runde, hvilket ligner en fifty-fifty-kamp. Men så kan den hedde Denis Shapovalov, og så stopper festen nok. 

Det nye Big 3 på hard court - med frafald i sidste øjeblik

Alexander Zverev fortalte for nylig, at Medvedev, Djokovic og ham selv var det nye Big 3, og det har han ret i. Nu får han lov at kæmpe alene med Medvedev som de to største favoritter eftersom Djokovic ikke er med. 

Novak Djokovic fik først grønt lys fra Tennis Australia til at deltage på grund af en såkaldt "exemption", der tillod hans deltagelse, selvom han ikke er vaccineret. Det viste sig dog i lufthavnen, at han ikke havde nok dokumentation i forhold til denne exemption, hvorfor han endte i retten i Melbourne i mandags. Djokovic fik dog lov til at forlade retten som en fri mand, og han fik dermed også som udgangspunkt tilladelse til at spille Australian Open. 

Det blev efterfølgende annulleret af den australske regering, der dermed fratager ham hans visum. Det kan samtidig resultere i en karantæne i forhold til indrejse i landet på tre år. En nyhed, der sprænger alle rammer og fuldstændig overskygger alt spil på tennisbanen.

Daniil Medvedev er min favorit, vil jeg allerede nu godt afsløre. Russeren er bundsolid og har haft den perfekte optakt til Australian Open. Han har fået nogle gode kampe ved ATP Cup, hvor han begyndte lidt sløjt, men langsomt har fundet sit topniveau. Han har den mentale ballast i form af US Open-titlen i 2021. Han har også bevist sit værd i Melbourne og var i finalen sidste år. Medvedev skal efter min mening være favorit til at vinde Australian Open. 

Alexander Zverev har også fortjent sin plads i Big 3. Tyskeren har opbygget en uhyggelig stabilitet, og bare én gang i 2021 røg han ud før kvartfinalen i en udendørs hard court-turnering. Den stabilitet skal vi nok se i Melbourne, og jeg forventer, at han står blandt de sidste fire. Med Djokovic ude står tyskeren nærmest med den største gave i lodtrækningen, da Zverev stod til at møde ham i semifinalen. 

De skal udnytte de små åbninger

Hvis Medvedev og Zverev er under par på en given kampdag, så er dette spillerne, der har niveauet og den mentale styrke til at udnytte dette:

Rafael Nadal skal nævnes af respekt for den spanske legende. Han har lige vundet en titel på hard court, men han mødte heller ikke brutal modstand. Nadal var senest i finalen i 2019 i Australian Open, hvor han fik en lektion af bibelske dimensioner. Dette delt ud af Novak Djokovic. Nadal er begrænset på hard court, og jeg har svært ved at se ham gå hele vejen.

Jannik Sinner er i konstant udvikling. Han har det dog haft det svært med Zverev og Medvedev, hvorfor han også har brug et markant dyk i niveau hos en af de to herrer for, at Sinner kan øjne en Grand Slam-titel. Det virker tidligt til at den unge italiener kan vinde en så stor titel, men han har et udefinerbart højt niveau, der kan drille de fleste. Det er dog i min optik ikke nok til et spilforslag. 

Normalt ville Stefanos Tsitsipas nævnes tidligere i en diskussion om en Grand Slam-vinder, men grækeren har ikke været sig selv siden French Open, hvor han tabte efter at have været oppe 2-0 i sæt i finalen mod Djokovic. Han er samtidig skadet i albuen, hvilket forringer hans chancer endnu mere. Der skal mirakuløs helbredelse og en terapeut på overarbejde, for at Tsitsipas kan løfte sit første Grand Slam-trofæ om et par ugers tid. 

Spilforslag og værdispil til Australian Open herrer

Det bliver et rebelsk russisk mindset, der bliver spilforslaget til Australian Open:

Daniil Medvedev til at vinde Australian Open: Odds 3,00 hos Betfair* spillebørs** 

(odds fratrukket kommision på 5%)

De fire primære årsager til dette spil: 

Erfaring. Medvedev har igennem et par år samlet erfaring og mental styrke til at vinde denne turnering. Han viste det ved US Open for fire måneder siden, at han har troen på det - selvom hvis det er Djokovic på den anden side af nettet.

Topniveau. Ser man på hans resultater de sidste par sæsoner på hard court, så har Medvedev et topniveau, der kun kan matches af Novak Djokovic. Senest illustreret da han vandt US Open og kun tabte et sæt i hele turneringen. 

Stabilitet på hard court. Tager man et kig på Medvedev i hans tre sidste Grand Slams på hard court, så har han to finalepladser og en semifinale. Der skal noget helt specielt til at slå Medvedev over fem sæt på hard court. 

Lodtrækningen. Medvedev har sluppet for Zverev i sin halvdel, hvilket var essentielt i forhold til spillet. 

Lidt canadisk værdi skal prøves: 

Felix Auger-Aliassime til at vinde Australian Open: Odds 61,00

Et ret voldsomt odds, når man ser på canadierens potentiale. Felix har netop vundet sin første titel, da han sammen med Canada vandt ATP Cup. I en fremragende kamp mod Agut fra Spanien afgjorde Felix finalen til fordel for Canada. 

Denne sejr og præstation kan have flyttet ham mentalt. Han havde indtil den kamp tabt alle finaler. 

Lodtrækningen er grum, men svigter de andre, så kan Felix stå klar. Jeg kan godt finde et par procent chance på stjernen fra Canada. 


Australian Open kvinder

Traditionen tro har vi mange om buddet i en Grand Slam på damesiden. Hos mændene er der seks spillere, der giver under odds 20 til at vinde Australian Open. Hos kvinderne er der 11. Dog har Ashleigh Barty lagt sig i førersædet, da hun vandt en titel i sidste uge. Turneringen Down Under er dog heller ikke så uforudsigelig som de andre Grand Slams, da man den seneste håndfuld år har haft vindere som Sofia Kenin, Serena Williams, Naomi Osaka, Caroline Wozniacki og Angelique Kerber. Kenin var en stor overraskelse, men ellers vil jeg ikke definere de andre vindere som en stor sensation. 

Clara Tauson med i feltet

Clara Tauson er helt oppe som nummer 41 i verden og er ikke langt fra en seedning ved Australian Open. Det er stærkt at se, hvor meget hun er gået frem de sidste par år. Hun er ligesom Rune den uimponerede type, der lader bolden tale. Hun har dog skuffet lidt i sæsonstarten, og så har hun døjet med en skade. Hvis Tauson bliver helt fit, bliver hun spændende at følge i sin debut i Melbourne. Hun tabte som storfavorit i første kvalifikationskamp sidste år, så der vil være en del at revanchere for danskeren. 

Astra Sharma venter i første runde på Tauson, og det er en kamp, hun skal vinde. Dernæst hedder den alt andet lige Anett Kontaveit, og der skal hun hive et mindre mirakel op af hatten for at avancere. 

Kan Barty stå for presset?

Et gennemgående problem for Ashleigh Barty er presset i Melbourne. Hun har den samme problematik, som Amelie Mauresmo havde det i Paris, hvor hun heller ikke kunne få spillet til at køre på grund af det ydre pres. Det er blevet bedre, og sidste år vandt hun en titel på hjemlig grund. Barty har haft en god lang pause, og det kan ses på hendes spilleglæde. Efter en sløj start i Adelaide i sidste uge, blev hun grundigt varm og imponerede især mod Swiatek i semifinalen. Der er dog langt fra en mindre opvarmningsturnering til en Grand Slam. Derfor holder det mentale aspekt mig fra et spilforslag på den australske verdensetter. Samtidig har hun fået en brutal lodtrækning, der hedder Osaka og Sakkari inden en kvartfinale. 

Osaka har fundet spilleglæden

Motivation og glæde ved spillet er alfa og omega for Naomi Osaka. Japaneren er den i verden med det højeste topniveau på hard court. Hun viste det sidste år ved Australian Open, da hun vandt titlen. Hun fik et par sejre under bæltet i sidste uge og sagde, at hun følte, hun var på rette vej igen. Selvom hun trak sig midt i turneringen, så er jeg ikke bekymret på hendes vegne. Det har hun gjort før som en slags sikkerhed i forhold til belastning af kroppen. Spørgsmålet er, om hendes mindset er helt på plads, og hun har psyken til at præstere kontinuerligt over 14 dage. Deri har jeg min tvivl, hvorfor jeg ikke kommer til at kigge den japanske vej. 

Muguruza kan gøre det 

Hvis man kan tale om en kvinde, der har været tæt på Down Under, så er det spanske Garbine Muguruza. I 2020-finalen havde hun tre breakbolde til at komme op med break i tredje sæt, hvorefter Kenin spiller sit livs spil tennis på stort set alle boldene og vender kampen. Sidste år havde hun Osaka nede i sækken men slap grebet, og japaneren gik derefter hele vejen. Spanieren vandt det årlige slutspil i 2021 og bør været fyldt med selvtillid. Et spansk spilforslag kan lure i horisonten. 

De kan gå hele vejen

Spillere som Iga Swiatek, Elena Rybakina, Anett Kontaveit, Paula Badosa og Barbora Krejcikova viste sidste sæson, at de kan være med blandt verdenstoppen i de store turneringer.

Både Swiatek og Krejcikova har vundet en Grand Slam i Paris. De er dog mere udfordret på hard court, hvor bredden er helt enorm.

Anett Kontaveit var ustyrlig i slutningen af 2021 på hard court. Kan hun finde den form, så kan hun gå langt i Melbourne.

Paula Badosa vandt Indian Wells i flot stil. Kan hun ramme det niveau i Melbourne, bør hun nå blandt de sidste fire.  

Spilforslag og værdispil til Australian Open kvinder

Vi har haft fat i denne spiller før, og jeg kan ikke ignorere hendes topniveau på underlaget i Melbourne:

Garbine Muguruza til at vinde Australian Open: Odds 14,00

Disse faktorer vægter mest i forhold til spilforslaget:

Historikken. Muguruza er måske den spiller, der tilsammen over de sidste par sæsoner har vist det højeste niveau i Melbourne. Hun trives i de varme betingelser, og underlaget passer spanieren perfekt. 

Selvtilliden. Jeg tror, at sejren i slutspillet sidste år kan få betydning for troen på det i de afgørende momenter for Muguruza. 

Lodtrækningen. Spanieren har fået en blød start, hvor hun kan bruge et par kampe på at få momentum. Hun er samtidig i modsatte havldel af Barty og Osaka. 

Amerikansk fænomen kan få sit gennembrud:  

Cori Gauff til at vinde Australian Open: Odds 26,00 hos Bet365**

Det er måske en kende for tidligt med Gauff. Amerikaneren er kun 17 år. Det var Sharapova også kun, da hun vandt Wimbledon i 2004, så der kan være noget håb at finde der for Gauff. 

Omvendt skal man også vælge hende, inden markedet kommer til at favorisere hende i en grad, der gør, at vi aldrig ser over odds 20 på hende i en Grand Slam igen. 

Gauff har fra begyndelsen af sæsonen vist sit høje niveau, og hun burde have slået Barty i Adelaide, hvor hun var oppe med sæt og 4-2 i andet sæt og havde breakbold. Hun er dog fortsat ufortrødent i denne uge, hvor hun står i en semifinale i Adelaide 2. 

Den amerikanske komet er et skud værd til disse odds med den form, hun bringer i 2022, og hun har også vist, at hun kan spille op med de bedste i Grand Slams. Hun har blandt andet før slået Naomi Osaka ved Australian Open. 

Du kan læse alle eksperttips fra BetXperts ekspertpanel her.

Regnskab:
Spil i alt: 80
Vundne spil: 17
Tabte spil: 63
Profit: 29,56
Tilbagebetalingsprocent: 134