Vitali Klitschko - Odlanier Solis,: Klitschko w/ KO, TKO, TD el. disq, omgang 7-12
3,00Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 35%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 2,86
- Rigtig/forkert
Vitali Klitschko er stor favorit overalt på markedet. Unibet er helt nede i 1,07 på den rene sejr, bwin giver 1,10, Bet365 og Sportingbet 1,14, mens man kan skrabe 1,15 sammen på Betfair, hvis man er heldig... Her finder jeg naturligvis ikke værdi i et spil. Der er nogen uenighed omkring 'method of victory', for bookmakerne er ved at få øjnene op for, at Vitalis kampe er gået længere og længere på det sidste. Jeg overvejede oprindeligt et spil på pointsejren, her er Sportingbet helt oppe i 3,25, hvilket er betydeligt højere end det øvrige marked. Her finder jeg dog kun smal værdi i forhold til det anbefalede spil efter at have kigget nærmere på Solis' seneste par optrædener... Få tror på, at Klitschko kan stoppe Solis tidligt. Paddy Power tilbyder til sammenligning blot 2,21 på dette spil mens Sportingbet er oppe i 2,50, som stadig er noget under min chancevurdering.
Spilforklaring
Der skal kombineres odds på rundeintervallerne 7-9 og 10-12 hos Bet365 på følgende måde:
50,00 % af indskuddet placeres på 7-9 til odds 6,00 og
50,00 % af indskuddet placeres på 10-12 til odds 6,00.
Jeg vedlægger link til halvgarderingsværktøjet, hvis linien skulle ændre sig, eller hvis andre bookmakere skulle tilbyde højere odds:
http://betxpert.com/odds-tools/halvgardering
Vitali Klitschko
Ukraine
39 år (19. juli 1971)
41-2, 38 KO
Ortodoks
Højde: 202 cm.
Rækkevidde: 203 cm.
Vitali ”Dr. Ironfist” Klitschko er indehaver af WBC-bæltet i sværvægt og er rangeret som nummer et i divisionen hos The Ring. Hans lillebror, den ubestridte mester i divisionen Wladimir Klitschko, ses som den eneste mand, der kan måle sig med Vitali, men de to vil af indlysende grunde ikke møde hinanden i ringen. Han har bl.a. besejret Corrie Sanders, Larry Donald, Samuel Peter, Juan Carlos Gomez, Danny Williams, Christobal Arreola på knockout, mens det er blevet til decisions i to af hans tre seneste kampe mod Kevin Johnson og Shannon Briggs. Nederlag er kun kommet pga. skader mens han var foran på point imod Chris Byrd og Lennox Lewis.
Odlanier Solis
Cuba
30 år (5. april 1980)
19-0, 12 KO
Ortodoks
Højde: 187 cm.
Rækkevidde: 201 cm.
Odlanier ”La Sombra” Solis er rangeret som nummer ti i sværvægtsdivisionen hos The Ring. Han har bl.a. besejret Monte Barrett, Carl Davis Drummond og Ray Austin. Derudover har han stoppet David Haye i amatørrækkerne.
Matchup
Der hviler en form for uovervindelig aura over Klitschko-brødrene. Men selvom denne kamp på forhånd virker afgjort, så ser jeg faktisk frem til den med spænding. Udfordreren, Solis, har nemlig en stor rækkevidde, og det er typisk her Vitali har haft en smule problemer i løbet af karrieren. Solis er ganske eksplosiv, men dette aftager som kampen skrider frem, da han simpelthen ikke har været i god nok form hidtil. Han var meget skuffende i sin seneste kamp mod Ray Austin, der ligner ukraineren fysisk. Begge fightere kom til kamp velpolstrede omkring livet og var løbet tør for energi før kampen var halvvejs. Det endte med en bizar sejr til cubaneren via diskvalifikation, da Austin forsøgte at skubbe ham ud af ringen, men ellers havde der været tale om en ganske lige kamp.
I bokseverdenen er der en fælles forståelse af de to brødre, som lyder på, at Wladimir er den teknisk dygtigste af dem, mens Vitali er den hårdføre. Jeg er ikke helt sikker på, om Wladimir ligefrem har den glaskæbe, som mange beskylder ham for; til gengæld er det et faktum, at Vitali aldrig har været i gulvet, selvom han har taget bomber fra punchere som Corrie Sanders og Lennox Lewis. Jeg tvivler stærkt på, at Solis kan have forbedret sin kondition så drastisk, så han ikke skulle sætte tempoet ned som runderne skrider frem. Det er netop derfor, at sandsynligheden for overraskelsen er så svindende lille. Toptunede atleter har bukket under før de tolv omgange var ovre, mens Solis altså har rigeligt tilovers på sidebenene...
Det som gør dette spil interessant er, at bookmakerne med alle Klitschko-kampe ser for meget på de imponerende knockoutrater frem for deres stil. Som sagt; Klitschkoerne tager ikke chancer, hvilket sjældent giver tidlige knockouts. De er safety-first fightere, så de foretrækker at jabbe et par runder ekstra og blødgøre deres modstander, hvorefter faren for selv at blive fanget er mindre.
Et kig i statistikerne viser, at siden Vitali brød igennem på den internationale scene med sejren over Herbie Hide i 1999, der har han kun taget fire ud af sine 19 modstandere ud i første halvdel af kampen. Af disse var kun Kirk Johnson og Hide rigtig dygtige, men Hide er altså naturlig cruiservægter. Siden hans brors kamp imod Ibragimov i 2007, der har brødrene bokset sammenlagt elleve gange. I ni af tilfældene er det endt med en knockoutsejr i anden halvdel af kampen. Kun Kevin Johnson og Shannon Briggs overlevede, og det var imod Vitali. Jeg har tidligere været efter ham, fordi han måske er ved at blive indhentet en smule af alderen. Han kan dog stadig tage enhver modstander ud med et velplaceret hug og han er i forrygende form, hvilket hans høje arbejdsrate vidner om. Her vender jeg igen tilbage til forskellen på de to fighteres kroppe, hvilket kan vise sig at blive udslagsgivende, som runderne går... Nogle vil måske mene, at elleve kampe ikke er meget at lægge statistik over, men vi taler alligevel blot om en periode på lidt over to år. Jeg mener, hvis det virker, hvorfor så ændre det?
Johnson var indstillet på at overleve, da han mødte Vitali, mens Briggs forsøgte til den bitre ende. Det er ikke til at sige, hvem Solis vil ligne mest af de to, men sikkert er det, at kamplederen ikke vil lade cubaneren tage den samme mængde afstraffelse som Briggs fik over de tolv omgange. Ian John Lewis har været i modvind i sporten lige siden, da hans vurdering i kampens hede syntes uforsvarlige, for amerikaneren brækkede både kindben, næse og øjenhuler i deres kampen. Dette større fokus på sikkerhed i denne kamp gør chancerne for, at Solis overlever de tolv runder betydeligt mindre. Han er skam dygtig nok til at hænge med alle i divisionen, men hvis det bliver for ensidigt, så hælder jeg stadig til, at kamplederen skrider ind og vifter kampen af.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar