Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Talentfulde G-Men kan overraske i NFC East
Udskældte Dave Gettleman har måttet lægge ører til meget hån, spot og latterliggørelse i sin korte tid som GM for New York Giants efter et utal af mere eller mindre kontroversielle beslutninger, men den, der ler sidst, ler som bekendt også bedst, og med et efterhånden ganske lovende roster kan Gettleman meget vel udskamme sine værste kritikere med en divisionstitel allerede i 2020.
Det taler for
- Giants besidder – sidste års 4-12 record til trods – et ungt og spændende roster med masser af talent på både angreb og forsvar. En fornuftig offseason med en veloverstået draft samt tilføjelse af adskillige potentielle nøglespillere i free agency giver fornyet optimisme og tro på, at holdet fra ”The Big Apple” kan genfinde noget af dén magi, der sikrede Super Bowl-triumf i både 2007 og 2011.
- QB Daniel Jones havde en mere end godkendt rookie-sæson i 2019, hvor det unge førsterundevalg (#6 overall) trods sine op- og nedture leverede masser af prøver på sit enorme potentiale.
En completion percentage på 61,9 og blot 6,6 yards/att lyder ikke umiddelbart prangende, men det er aldeles svært med rimelighed at klandre en rookie for disse stats – især velvidende, at Jones i dén grad blev kastet for løverne bag en generelt storskuffende og underpræsterende offensiv linje.
Selv med et minimum af hjælp fra sin O-line og fra playcalling af sine nu forhenværende coaches, præsterede den talentfulde QB 24 TDs, 12 INTs samt en fin Total QBR på 53.6, hvilket faktisk var 18. bedst i ligaen foran etablerede QB-profiler som Aaron Rodgers (50.4), Philip Rivers (48.6) og Jared Goff (48.5). - Jones kommer også i kommende sæson til at nyde godt af masser af talent på de forskellige skill positions – først og fremmest fra en af ligaens absolut stærkeste runningbacks, Saquon Barkley. Barkley, der i sin ganske korte karriere over lange stræk har udgjort en decideret enmandshær, er en af de mest alsidige backs’ i ligaen, og hans stats efter to sæsoner bag en O-line under middel (3469 scrimmage yards, 23 total touchdowns og 4,8 yards/carry) taler da også sit tydelige sprog.
QB’ens bolde vil primært blive grebet af en farlig receiver-trio med en god blanding af erfaring og talent i Golden Tate, Sterling Shepard og Darius Slayton samt af den yderst atletiske tight end, Evan Engram.
Hvor Tate, Shepard og Engram allerede for længst har vist deres værd, bragede Slayton sidste år ind i NFL med en rookie-sæson, der via 14 kampe (ni som starter) bød på hele 740 yards, 8 TDs og vigtigst af alt en lovende kemi med sin rookie-kollega under center.
Evner og held til at holde skader på afstand bliver altafgørende for de fire, da de i skadesfri forfatning tilsammen vil kunne udgøre en af ligaens absolut farligste receiver-kvartetter. - Den offensive linje ser umiddelbart ud til at være godt forstærket op til den kommende sæson efter flere spændende tilføjelser i offseason.
Da sidste års startende LT, underpræsterende Nate Solder, for nyligt valgte at droppe sæsonen, ser den vigtige ”blind side” nu ud til at blive bemandet af den stærke rookie Andrew Thomas (#4 overall), der bringer både ny energi og et tilsyneladende højt bundniveau. Hvem, der får æren af at beskytte Jones på modsatte tackle-spot, tyder på at skulle afgøres i training camp i en ”battle” mellem den nytilkomne (og erfarne) Cameron Fleming, den lovende tredjerunde-rookie Matt Peart samt ligeledes unge og lovende Nick Gates, der allerede sidste år viste et fornuftigt potentiale i sine tre starter på den offensive linje – en offensiv linje, der i øvrigt også i år får glæde af de to bundsolide guards, Will Hernandez og Kevin Zeitler.
Linjens eneste umiddelbare ”weak link” er sidste års startende center, Spencer Pulley, som dog har masser af startererfaring og derfor også er en naturlig favorit forud for training camp. Her vil rookie Shane Lemieux og føromtalte Gates dog stå som plausible alternativer, der meget vel kan ende med at overhale Pulley indenom før eller siden.
Uanset udfald af diverse ”camp battles” synes Giants dog at kunne operere med en kompetent start-5’er og en aldeles fornuftig bredde blandt reserverne. - På forsvaret har Giants sørget for flere vitale opgraderinger – bl.a. på holdets to klart største svagheder i 2019, pass rush og secondary.
Hvad angår secondary, får man i 2020 endelig en ægte cover corner i noget nær sin bedste alder (27), når den tidligere Panther, James Bradberry, tropper op i Giants-uniformen. Bradberry, der netop kommer fra sin hidtil bedste sæson, har gennem sin tid i Carolina – og dermed stærke NFC South – hyppigt været udsat for ganske krævende matchups mod nogle af ligaens bedste receivere i blandt andre Julio Jones, Michael Thomas og Mike Evans – og dét endda med overbevisende resultater til følge.
Andenrundevalget Xavier McKinney, et af 2020-draftens absolut største steals, ser dertil ud til at kunne udgøre en fornuftig safety-duo i fællesskab med den alsidige Jabrill Peppers, der kom til fra Cleveland i 2019.
Pass rush’et får igen i år glæde af holdets forsvarende sack leader, Markus Golden (10 sacks – re-signet for nylig), mens tidligere Packers-linebacker, Kyler Fackrell, også er hentet ind for at forbedre en enhed, der figurerede blandt de mindst effektive i ligaen i 2019.
Med signingen af inside linebacker, Blake Martinez, har man gjort en stor investering, hvis betydning dårligt kan undervurderes. Martinez viser til tider sine alvorlige begrænsninger i pass coverage, men foruden lejlighedsvist at være en særdeles effektiv pass rusher excellerer han særligt imod løbet som en stærk og sikker tackle-”maskine” (fører ligaen i tackles siden 2017 med 441 styk). Han spås desuden en prominent rolle som holdets ”defensive quarterback,” der skal formidle koordinatorens playcalls. - Giants kunne i 2019 profitere af et af NFL’s mest effektive special teams. Gennemsnit på 23,5 return yards på kickoffs og 9,8 return yards på punts var henholdsvis tiendebedst og fjerdebedst i ligaen, mens de 18,1 return yards på kickoffs og 5,7 return yards på punts, som holdet i gennemsnit tillod modstanderne, rangerede som henholdsvis bedst og femtebedst.
På Rick Gosselin’s famøse “NFL Special Teams Rankings” - der rater alle 32 NFL-hold i hele 22 separate special teams-kategorier - sikrede Giants sig da også en fornem plads som nr. 7. Til sammenligning rangerede divisionsrivalerne fra Philadelphia Eagles og Dallas Cowboys på samme liste som henholdsvis nr. 15 og nr. 31.
Med tilføjelsen af flere nye, lovende spillere og ikke mindst en ny head coach i Joe Judge, der kommer til efter en længere periode som både special teams assistant og sidenhen special teams coordinator i New England, er der vished om, at det store fokus på enheden vil fortsætte i 2020. - Grundet en 3. plads i NFC East i 2019 får New York en mindre fordel, hvad angår modstand i de to kampe, hvor NFC East ”parres” med NFC South og NFC North.
Hvor Giants møder Chicago Bears (8-8) og Tampa Bay Buccaneers (7-9), vil Eagles rende ind i sidste års divisionsvindere fra Green Bay Packers (13-3) og New Orleans Saints (13-3), mens Minnesota Vikings (10-6) og Atlanta Falcons (7-9) venter på Cowboys. - Giants’ to største rivaler, Dallas Cowboys og Philadelphia Eagles, har begge været aldeles ujævne de seneste par sæsoner, hvor divisionstitlen ”kun” er vundet med henholdsvis 10 og ni sejre.
Sidste år sejrede Eagles med en uimponerende 9-7 record, mens Cowboys tog 2. pladsen med skuffende 8-8, så det er langtfra sikkert, at en divisionstitel i år vil kræve en decideret kraftpræstation af newyorkerne.
Hold øje med
- Efter et 2019 med store mangler både offensivt og defensivt skal Giants uden tvivl præstere en eller anden form for genrejsning, hvis divisionstitlen skal i hus. En 23. plads i total offense (338,5 yards pr. kamp) og en delt 18. plads i point scoret (21,3 pr. kamp) skal forbedres betragteligt, og det samme skal ikke mindst også forsvarets produktion, da en 25. plads i total defense (377,3 tilladte yards pr. kamp) og en 30. plads i tilladte point scoret (28,2 point pr. kamp) også var aldeles medvirkende til, at newyorkerne endte uden relevans med en horribel 4-12 record. Særligt kastespillet var her en akilleshæl, eftersom Giants’ 264,1 tilladte passing yards pr. kamp var femtedårligst i ligaen.
Det bliver dog mindst lige så vigtigt - formodentligt altafgørende - at holdet fra New York forbedrer sine statistikker på turnovers. I sidste sæson måtte man leve med konsekvenserne af en invaliderende turnover-differential på -17 (delt sidsteplads i ligaen), og mens forsvaret i 2020 også skal fremtvinge langt flere turnovers, skal specielt angrebet oppe sig og skære ned på de mange mentale fejl. Primært Daniel Jones, der stod for hele 23 af Giants’ 33 turnovers (12 INTs, 11 Fumbles lost), er her nøglen til et bedre resultat i den kommende sæson. Efter gevaldige problemer med at beskytte bolden i 19’ har han gjort netop dette til et fokuspunkt i offseason. - Den sparsomme kontinuitet, der naturligt vil være en faktor på et hold med så mange nye ansigter, kan potentielt betyde, at tingene aldrig for alvor ”falder i hak” på de forskellige enheder med manglende synergi og lavt niveau til følge. Denne faktor bliver dertil kun forstærket af, at mange spillere, hvis store bidrag holdet kommer til at afhænge af i 2020, er ganske unge og uprøvede – især i en tid, hvor den nærmest livsvigtige forberedelse i offseason er voldsomt decimeret som konsekvens af coronavirussens begrænsende væsen.
Her kan ikke mindst den vigtige O-line, der gerne skal præstere mærkbart bedre end sidste års udgave, være aldeles udsat med to nye tackles, en potentiel ny center samt en generelt uerfaren gruppe af offensive linjemænd. - Giants’ roster forud for sæsonen ser generelt rigtig lovende ud, men der kan ofte være ganske langt fra talent og lovende takter til reel og nævneværdig produktion på banen, og som helhed har holdet endnu ikke kontinuerligt præsteret noget, der bare tilnærmelsesvist afspejler en sand divisionsvinder. Altså er enhver tro på Giants-succes i år med andre ord en tro på, at 2020 bliver året, hvor det unge mandskab ”knækker koden” og derved opnår en hidtil udebleven forløsning af potentiale.
Foruden risikoen for en manglende forløsning er dog også den mulighed, at newyorkernes front office tvivler på holdets nuværende niveau og dermed blot ser kommende sæson som et ”rebuild.” - New York Giants får til den nye sæson glæde af en tiltrængt udskiftning, når head coach Joe Judge, offensive coordinator Jason Garrett og defensive coordinator Patrick Graham træder til med nye idéer og visioner for det stolte franchise. På langt sigt kan dette uden tvivl vise sig at blive en kæmpe gevinst, men på den kortere bane bringer det uundgåeligt visse udfordringer, der potentielt kan hindre succes allerede i år.
Med ny head coach og nye coordinators kommer som bekendt også nye ”schemes,” og det vil som altid sætte spillernes football-IQ og omstillingsparathed på en alvorlig prøve – både på den offensive såvel som den defensive del af holdet. En ny playbook med nye og anderledes opgaver tager således tid at mestre, og også her kan den føromtalte offseason (eller mangel på samme) ligeså komme til at spille en forstærkende, negativ rolle.
Blandt andet kan det store skridt, som Giants satser på – og ikke mindst afhænger af – at QB Daniel Jones vil tage i sit andet år i ligaen, blive gevaldigt kompromitteret af den ekstra belastning, det er (især for en ung QB) at skulle lære en helt ny playbook. - Uanset hvordan man vender og drejer det, går newyorkerne ind til kommende sæson med, hvad der på papiret i bedste fald blot er det tredjebedste mandskab i NFC East, da de to store divisionsfavoritter, Dallas Cowboys og Philadelphia Eagles, begge oser af kvalitet og store profiler både på defensiven og på offensiven. Særligt sidstnævnte vil udgøre en stor udfordring for Giants-forsvaret, der i Dak Prescott og Carson Wentz kommer til at møde to dygtige og veletablerede NFL-quarterbacks i spidsen for hvert sit aldeles giftige angreb.
Som en sidste bekymrende kendsgerning vil Joe Judge og co. ligeledes skulle se langt efter opmuntring i historiebøgerne for de seneste to sæsoner, hvor Giants i indbyrdes opgør med Cowboys og Eagles har præsteret pinlige nul sejre på otte forsøg.
Konklusion
Der kan ikke herske den store tvivl om, at New York Giants går en rigtig svær sæson i møde med masser af spørgsmålstegn, både hvad angår coaching og spillermateriale. Akkurat lige så sikkert er det også, at næsten alt skal flaske sig, hvis disse to skal gå op i en højere enhed og seneste års Cowboys/Eagles-dominans brydes.
De afgørende hovedtemaer for 2020 bliver i store træk Daniel Jones’ ”second-year leap,” DC Patrick Graham’s held med at skrue et effektivt og konkurrencedygtigt forsvar sammen samt Giants’ succes med at eliminere antallet af ødelæggende turnovers (og i den forbindelse gerne med forsvarets hjælp vende det samlede turnover-regnskab fra stort minus til plus). Lykkes dette, samtidig med at man undgår for mange og for langvarige skader til de største profiler, har newyorkerne til gengæld også ganske realistiske chancer for at levere et gedigent ”upset” og dermed for alvor vende tilbage til NFL-relevans igen.
Oddsmarked
Bookmakerne/markedet kendetegnes i skrivende stund ved en særdeles ringe tiltro til New York Giants og deres chancer for i år at krones som den endelige vinder af NFC East. Der kan derfor findes flot værdi adskillige steder, om end der også hos disse spores en relativ stor uenighed omkring Giants’ 2020-udsigter.
Foruden det valgte odds 15,25 hos tipwin tilbyder Cashpoint odds 14, Bet365 odds 13 og Danske Spil odds 11.
Ekstra noter på falderebet:
Washington Football Team er ikke nævnt i denne analyse, da jeg reelt ser NFC East som et ”three team race” med hovedstadsholdet som sorteper. Trods flere fine spillere – primært på forsvaret - besidder Washington ganske enkelt ikke et mandskab – hverken i de to start-11’ere eller fra bænken – der bør kunne kæmpe med om divisionstitlen.
Tre Giants-spillere har gjort brug af deres ret til at sidde sæsonen over grundet de efterhånden så velkendte bekymringer og risici forbundet med coronavirussen. Det drejer sig om LT, Nate Solder, CB Sam Beal samt WR/return specialist De´Mari Scott.
Beal var spået en reel chance for mere spilletid som holdets ”andenviolin” i startopstillingen modsat føromtalte James Bradberry, så hans ”opt out” må derfor ses som et mindre slag – i mindste fald for bredden på et i forvejen ret tyndt secondary.
Solder er dog den klart mest interessante historie af de tre, da hans fravær kan komme til at spille en langt mere betydende rolle både på såvel som uden for banen.
Selvom den tidligere Patriot har spillet to (i bedste fald) middelmådige sæsoner i New York, var han spået en startplads på den offensive linje, og som en erfaren veteran vil hans manglende tilstedeværelse formodentlig kunne mærkes i et eller andet omfang hos den generelt meget unge OL-gruppe – ikke mindst i omklædningsrummet.
Betydningen af Solders beslutning stopper dog ikke her, da hans valg betyder, at Giants nu vil forventes at spare i omegnen af hele 13 mio. dollars på 2020’s salary cap. Dermed er der pludselig en realistisk mulighed åben for endnu en FA-tilføjelse eller to, der kan forstærke holdets titel-chancer yderligere – formentlig en CB eller en pass rusher. Risikoen er dog, at GM Gettleman i stedet vælger at spare pengene ved at føre dem over på næste års cap, så yderligere tilgang af talent skal derfor mere ses som en forhåbning/ønsketænkning end en forventet udvikling, man kan basere en øget optimisme på.
Zwei
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
