Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 15%
- Betvalue
- 3116,3%
- Spilbar ned til odds
- 6,67
- Rigtig/forkert
Jeg skal lade det være sagt med det samme; jeg har ikke den store indsigt i el. interesse for dans, og jeg har derfor heller ikke fulgt de efterhånden mange sæsoner af Vild med dans specielt tæt. Dette spil bygger således mest på mit kendskab til Jeanette gennem min store interesse for og mangeårige engagement i dansk svømning.
De 10 deltagere til årets sæson af Vild med dans, der starter på TV2 d. 7. september, er i dag blevet offentliggjort. Der er følgende deltagere:
Skuespiller Camilla Bendix
Skuespiller Louise Mieritz
Skuespiller Thomas Bo Larsen
Golfspiller Monica Vestergaard Christiansen
Sanger Saseline Sørensen
Sanger Rasmus Nøhr
Håndboldspiller Lars Rasmussen
Håndboldspiller Louise Svalastog Spellerberg
Svømmer Jeanette Ottesen
TV-vært Joakim Ingversen
Det er noget nær en umulighed at have et indgående kendskab til alle deltagerne og særligt deres evner på et dansegulv – el. i højere grad deres evner til at udvikle evnerne på et dansegulv! At kunne udvikle sine dansefærdigheder i det tempo, der er krævet for at kunne gå hele vejen, forudsætter efter min bedste overbevisning udover selvfølgelig en dygtig lærer særligt veludviklede og naturlige rytmiske og motoriske evner. Noget jeg ved Jeanette i høj grad besidder. Mine forhåndsfavoritter i konkurrencen er på den baggrund Jeanette Ottesen Gray og Saseline Sørensen.
En anden dansk topsvømmer, Lotte Friis, deltog i konkurrencen for et par år siden, men det blev ikke nogen større succes for svømmeren (i hvert fald ikke ift. at komme langt i konkurrencen). Det ville dog være en stor fejl, at lægge Lottes præstation til grundlag for forventningerne til dette års svømmedeltagers muligheder. For hvor jeg næppe fornærmer Lotte ved at postulere, at hun nok ikke er Danmarks mest motorisk bevidste sportsudøver, så vil jeg omvendt uden tvivl forvente, at Jeanette ville ligge meget højt på en sådan liste. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at Jeanette har evnerne til at udvikle sig konstant gennem hele konkurrencen.
Dansen er desuden ikke helt uvant for Jeanette. Hun begyndte først med svømning i en for mange topsvømmere forholdsvis sen alder, og inden da var det bl.a. jazzballet og diskodans, der tog en stor del af tiden, og som bevis på de særlige evner på dansegulvet, så blev det til et danmarksmesterskab i sidstnævnte.
Hertil kommer, at der i et vist omfang også er behov for publikumstække, da SMS-stemmer fra seerne er med til at sende deltagerne videre i el. ud af konkurrencen. Det er på den front mit indtryk, at størstedelen af befolkningen i de senere år har taget Jeanette meget godt til sig på trods af (el måske netop på grund af) hendes ofte bramfri men hudløst ærlige udtalelser, og så må hendes kønne ydre jo bestemt også være et plus på den konto.
En af Jeanettes ulemper i konkurrencen og dermed farer for dette spil er nok, at hendes dansepartner, Mads Christensen, er debutant i konkurrencen. Det må alt andet lige som danser og læremester være en fordel at have været igennem hele showet før. Og ud af de 8 foregående sæsoner er det kun i sæson 2 (ud den første selvfølgelig), at en debutantdanser, Vickie Jo Ringgaard, er gået hele vejen.
Samlet set ser jeg dog Jeanette stå med pæne chancer for at gå rigtig langt i konkurrencen og klart have potentialet til at kunne vinde. Men om hun er den største favorit, det synes jeg er lidt sværere at vurdere, da jeg som nævnt bestemt også ser Saseline som en seriøs bejler til sejren. Jeg er i sidste ende endt med en chancevurdering på omkring de 15 %, men det er med en vis usikkerhed. Bookmakerne er noget uenige, og både Unibet og Nordicbet har Jeanette som den største favorit til hhv. odds 3,00 og 4,10, mens Betsafe og Betsson vurdere Saseline til at have de største chancer (de varierer dog lidt i odds, og Betsafe har kun odds 7,00 på Jeanette).
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar