Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 39-31-30%
- Betvalue
- 2106,1%
- Spilbar ned til odds
- 2,56
- Rigtig/forkert
1/8 finale VM.
USA har spillet sig i form i gruppespillet, hvor holdet var to minutter fra ikke at gå videre, men i overtiden i sidste kamp slog Algeriet og dermed skubbede Slovenien ud af 1/8 finalen. Spillet har været lidt op og ned for amerikanerne, der fik en iskold dukkert i første kamp mod England, der scorede efter blot fire minutter, men symptomatisk for viljen på holdet, fik man spillet sig tilbage i kampen og fik fortjent 1-1. I anden kamp blev man spillet ganske meget ned af Slovenien i første halvleg og gik til pause med granatchok og nede 2-0, men igen viste holdet stor moral og fik sig kæmpet på 2-2. Man fik endda scoret til 2-3, men målet blev fejlagtigt underkendt. Især i denne kamp viste holdet, at når man trykker på med offensiven, hvor især de to kanter Clint Dempsey og Landon Donovan har vist stor klasse og power, så er man et meget svært hold at holde nede for modstanderen. I sidste kamp mod Algeriet vandt må så 1-0 i overtiden, men det var en helt fortjent sejr i en ovild kamp, hvor Algeriet gik helhjertet efter sejren. Mod et hold, der netop havde spillet 0-0 mod selveste England, var det en fantastisk forløsning, at Donovan kom først på en løs bold og kunne brage sit land videre i verdensmesterskabet i Soccer, som de kalder det på de kanter.
Jeg ser tre store fordele for USA i forhold til modstanderne fra Ghana i denne kamp. For det første har holdet især i de sidste tre halvlege i gruppespillet spillet sig mere og mere op i form. Holdet har virket som det lige skulle helt op i omdrejninger, men især anden halvleg mod Slovenien, hvor USA bankede slovenerne gule og blå og så kampen mod Algeriet har vist et angrebslystent og meget potent amerikansk mandskab. Det er netop fordel nummer to, at USA for alvor har fået kørt de offensive kanoner i stilling og lige nu har, især en midtbane, der er toptunet og med masser af våben at benytte sig af. Fordel nummer tre ser jeg i, at USA er et uhyre rutineret mandskab ved slutrunder. USA deltager ved VM for syvende gang i streg, hvilket alt andet lige må give holdet en vis slutrunderutine og en god slutrundementalitet. Desuden har holdet blandt andet ved CONCACAF Gold Cup, som USA har vundet tre ud af de sidste fem gange, dog med et forsmædeligt 5-0 nederlag til Mexico i finalen i 2009, og ved Confederations Cup, hvor man havde selveste Brasilien helt nede i sækken, men tabte, opnået værdifuld slutrundeefaring.
Ghana har ikke imponeret det helt store, men har listet sig fornuftigt videre med fire point og 2-2 i målscore. Det var vel i virkeligheden i første kamp mod Serbien, at Ghana for alvor viste klassen ved at besejre de højtsungne Balkan-drenge med 1-0 på et straffespark fem minutter før tid. Et overraskende resultat, som slog Serbien omkuld. Mange havde nok forventet, at serberne skulle sikre sig en ganske komfortabel sejr, men Ghana viste de evner, som kan være deres store fordel i kampen mod USA, nemlig den store fysiske styrke, der er fuld power i alle 90 minutter og så, at holdet defensivt er ganske godt organiseret, hvilket normalt ikke er det man forbinder med afrikanske mandskaber. Men på den anden side spiller kun seks ud af truppen på 23 i Afrikansk fodbold. Det ser ud til, at holdets serbiske træner Milovan Rajevac har fået organiseret sit hold meget godt, og det kostede hans hjemland tre point i første kamp. I anden kamp skuffede man en del ved kun at spille 1-1 mod Australien, der kom med en 4-0 lussing i bagagen. Det trækker også ned, at målet mod Australien kom på endnu et straffespark. Dermed har begge Ghanas mål været scoret på straffespark og man kan som Ghaneser måske være bekymret for om holdet selv kan skabe målene. Der mangler lidt offensiv power på Ghanas hold, hvor Asamoah Gyan i angrebet og Muntari på midtbanen er bedste offensive kort. Gyan har været solid, men ikke imponeret voldsomt og Muntari har skuffet lidt. I sidste kamp tabte man så med 1-0 mod Tyskland, men spillede en god kamp. Man kom frem til fem afslutninger indenfor målrammen, men manglede igen effektivitet.
Nu er der ikke længere tale om et gruppespil, hvor man kan "fedte" sig igennem og være meget taktisk og kynisk. Nu er det knald eller fald og USA er både rutine- og spillemæssigt en tand bedre end Ghana, der har scoringsproblemer og som skal forlade sig meget på defensiven og fysikken. Man kan få det svært mod et meget dominerende som USA, der gerne vil styre begivenhederne. Hvis ikke Ghana får sat sig igennem og får pasningerne igang kan de godt ende med at blive presset langt tilbage på banen i perioder af kampen. Omvendt har Ghana fysikken, der kan gør ondt på amerikanerne. Det ligner en ganske lige kamp, der kan gå alle tre veje (1-X-2), men hvor USA virker en tand skarpere og hvor oddset er attraktivt.
Forventede startopstillinger og trupnyt:
USA
Tim Howard
Steve Cherundolo - Jay DeMerit - Carlos Bocanegra - Jonathan Bornstein
Clint Dempsey - Maurice Edu - Michael Bradley - Landon Donovan
Jozy Altidore - Robbie Findley
Trupnyt: Kan stille i stærkeste opstilling.
Ghana
Kingson
Pantsil - Mensah - Addy - Sarpei
Annan - KP Boateng - Tagoe - Asamoah - Ayew
Gyan
Trupnyt: Alle mand forventes fit.
Indbyrdes:
Ghana - USA VM 2006 2-1
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar