Vundet
Tips & Spilforslag
Tyskland - Frankrig: Draw no bet: 1
Spiltip af peterhansen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 48-20-32%
- Betvalue
- 2108,8%
- Spilbar ned til odds
- 1,67
- Rigtig/forkert
Betting tip
Tyskland kan på trods af en del nye spillere, stadig mønstre en rigtig god start 11´er. Her er mit forslag:
Manuel Neuer
Phillip Lahm - Per Mertesacker - Heiko Westermann - Marcell Janssen
Piotr Trochowski - Bastian Schweinsteiger - Toni Kroos - Mezut Özil
Miroslav Klose - Lukas Poldolski
Jeg er meget i tvivl om angrebet, da man med denne opstilling vil have udskiftere som Mario Gomez, Cacau, Thomas Müller og Stefan Kiessling. Dog mener jeg, at Löw fortrækker det makkerpar. Tyskerne klarede sig fint igennem kvalifikationen og med 8 sejre og 2 uafgjort, vandt de gruppen med et forspring på 4 point ned til russerne. Man spillede 2 x uafgjort imod Finnerne og vandt resten.
Traditionelt klarer tyskerne sig godt til slutrunderne. I 2002 blev man nummer 2 efter ustoppelige Brasilien med Ronaldo i front og i 2006 fik man på hjemmebane scoret sig bronzemedaljerne. I 2002 havde Oliver Kahn en stor del af æren for det flotte resultat og i dag har man faktisk tre rigtigt gode keepere, omend ikke på Kahns niveau, men alle bedre end Lehmann som stod i 2006, hvis det står til mig. Desværre mangler man Ballack som blev skadet i FA Cup-finalen og derfor skal Schweinsteiger vokse med opgaven ligesom han har gjort det for Bayern i denne sæson. Overordet set mener jeg, at Tyskland er stærkere end de var i 2006.
Frankrig derimod er meget svagere end hidtil. De var meget tæt på at genvinde guldet fra 1998, i 2006, mens de i 2002 spillede en katastrofal slutrunde og røg ud med eet point. Desværre for dem og fodbolden er Zidane stoppet, han var en af verdens allerbedste, lige siden han stoppede, har de ikke leveret resultater. Ydermere er Thierry Henry, som tidligere var en stor stjerne på klub- og landshold, røget ned i et ordentligt formdyk og hans fremtid i Barcelona er ikke fremragende.
Hvis jeg skulle byde ind med en startopstilling ville det nok se sådan ud:
Hugo Lloris
Bacary Sagna - William Gallas (*) - Sebatien Squillaci - Eric Abidal
Franck Ribery - Yoann Gourcuff - Jeremy Toulalan - Florent Malouda
Nicolas Anelka - Djibril Cissé
* = William Gallas er stadig skadet og det er uklart om han vil være fit for fight.
Frankrig kan stadig mønstre et klassemandskab, men det kunne de trods alt også i kvalifikationen og der gik det ikke ret godt. Egentligt skulle man slet ikke være kvalificeret til slutrunden, men Henry tog hånden til hjælp til sidst imod Irland og det så dommeren desværre ikke.
Begge hold er favoritter til at vinde deres respektive grupper (Tyskland: D, Frankrig: A), men Tyskland er ifl. bookmakerne bedre stillet.
Vinder Tyskland puljen, møder de nummer 2 fra gruppen bestående af England, USA, Slovakiet og Algeriet. England ville være en meget hård nød at knække, men de andre må betegnes som overkommelige modstandere i en 1/16-finale ved VM.
Vinder Frankrig deres pulje, skal de op imod 2´eren fra gruppe B, som består af Argentina, Grækenland, Sydkorea og Nigeria. Jeg vil faktisk vurdere Tysklands muligheder som de bedste her.
I kvartfinalen har de to hold faktisk mulighed for at møde hinanden allerede. Det kræver dog, at et af de to hold blev to´er i gruppen og det andet gik videre som vindere af gruppen, samt at de begge vandt 1/16-finalerne.
Resten af kampmulighederne kan ses her: http://www.fifa.com/worldcup/matches/kostage.html.
Sammenligner man vinderoddset på de to hold, har langt de fleste bookmakere Tyskland som favorit over Frankrig. Gennemsnitsoddset for Tyskland er 12.40, mens Frankrig giver 16.36 i snit.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar