Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 17-24-59%
- Betvalue
- 1103,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,69
- Rigtig/forkert
Spil-form: Jeg har valgt blot at tage Pachuca ”lige på”, altså til bare at vinde (i ordinær spilletid), og det er der to årsager til. Den primære er, at 1X2-oddsene for en gangs skyld er mere attraktive end Asian Handicap-oddsene, hvor højeste odds for Pachuca -0,5 lige nu er 1,66 (hvilket peger klart i retning af værdi for spil på Pachuca-sejr). Det andet argument er, at selvom Pachucas fokus lige nu nok er på denne kamp mod TP Mazembe, så er hoved-formået med deres tur til Emiraterne det forestående semifinale-møde med Internacional. Derfor skal man, hvis kampen er under kontrol, næppe forvente at se Pachuca jagte en stor-sejr.
Dårlig start: Det lykkedes mig i går på VM for klubhold-turneringens åbningskamp mellem mellem Al Wahda og Hekari United at smide skillinger i havnen (jeg var på Hekari +1,75, men Al Wahda fik efter en eller fin start på kampen fra Hekaris side vendt opgøret og endte med, ganske fortjent i øvrigt omend noget à 3-1 vel havde været mere passende, at vinde 3-0). Ingen undskyldinger for den kamp, jeg havde simpelthen bedømt styrkeforholdet forkert.
Men, er et slag tabt, er det tid at vinde et nyt, og intet er bedre end at komme op på hesten igen med det samme. Til det er VM-turrneringens næste kamp, kvartfinalen mellem TP Mazembe fra Den Demokratiske Republik Congo og mexicanske Pachuca et oplagt valg.
Uden at ville postulere, at Pachuca er et storhold, så er jeg klart på mexicanernes side i dette opgør.
Derfor Pachuca: Årsagen til det er, at jeg, efter at have vurderet og vejet de forskellige pejlemærker, ser Pachuca som havende højere klasse, og ganske væsentlig højere klasse endda, end TP Mazembe, hvilket i min bog berettiger mexicanerne til en relativ klar favorit-status.
However, der ér skam også argumenter imod...: Med det sagt dog også to advarsler: Det kan, før man har set holdene i kamp i Abu Dhabi, være vanskeligt at vurdere de indbyrdes styrkeforhold, og det er altid en risiko. I betting-sammenhæng er det imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at dette ikke kun er gamblernes problem, men også odds-sætternes.
Den anden advarsel går på, at de mexicanske klubber som regel altid underpræsterer ved klub-VM, hvor de har de med at skuffe og ofte viser sig ikke at være stærkere end den asiatiske og afrikanske deltager.
Den generelle klasse: På papiret burde Pachuca være en en klasse for sig selv ved dette klub-VM, forstået på den måde, at holdet skal være et godt stykke efter Inter og Internacional Porto Alegre, men også klart foran de øvrige deltagere.
Resultaterne fra tidligere skræmmer, men omvendt så gør de mexicanske klubber det som regel meget godt i den sydamerikanske Copa Libertadores-turnering (Chivas Guadalajara var i finalen i år mod Internacional), og det viser, at niveau’et er til stede.
Derfor rater jeg Pachuca højere end f.eks. TZ Mazembe, og derfor gør jeg indskud på mexicansk sejr.
Man kan se mere omtale af de to klubber og deres vej til VM-turnerinen i artiklen ”VM for klubhold: Optakt og tips” andetsteds her på BetXpert:
http://www.betxpert.com/artikel/vm-for-klubhold-optakt-og-tips
Men lidt ekstra omtale kan jeg godt byde på.
Mazembes optakt til klub-VM: TP Mazembe excellerede for en måned siden på den hjemlige congolesiske scene med helt uhørt i at smide DR Congo-mesterskabet på gulvet. I sidste spillerunde skulle Mazembe blot vinde udekampen mod Saint Elloi Lupopo, som ikke havde gjort det særligt godt, men det kiksede med 0-0, og så lukkede konkurrenten Vita Club to point-hullet samt gik med en 5-0-sejr hjemme over Elima på en præcist bedre målscore forbi Mazembe.
Ikke godt, men katastrofen begrænses dog af, at TP Mazembe med sejren i forårets Afrika-Champions League alligevel er kvalificeret til næste udgave af kontinentets fornemste turnering.
Pachucas optakt til klub-VM: Pachucas seneste turneringskamp daterer sig godt toenhalv uge tilbage, hvor det i kvartfinalen i slutspillet om det mexicanske mesterskab blev til først til 1-1 hjemme mod Monterrey og derefter 3-3 på udebane, men da ikke udebane-mål, men flest opnåede point i grundspillet, så talte, blev det til exit.
Både TP Mazembe og Pachuca har opholdt sig i De Forenede Arabiske Emirater i nu en uges tid, hvor begge har forberedt sig på opgøret, så situationen på den front må siges at være lige.
Ikke første gang, de er med...: Mazembe og Pachuca har været med i FIFA’s VM for klubhold før, og adskillige spillere i de to trupper er gengangene fra tidligere klub-VM-turneringer.
TP Mazembe deltog sidste år, hvor de i kvartfinalen tabte 1-2 til sydkoreanske Pohang Steelers og i kampen om femtepladsen måtte ned 2-3 til Auckland City fra New Zealand.
Sidste år var Mexico (undskyld, den Nord- og mellemamerikanske CONCACAF-region, men det kommer i praksis an på én og samme ting) repræsenteret af Atlante Cancun, men Pachuca var med i både 2008 og 2007. Ikke at det gik særligt godt for ”Los Tuzos” ved de lejligheder. I 2008 måtte Pachuca gennem forlænget spilletid mod det afrikanske kontinents største klub, Egyptens Al Ahly, for at fremtvinge en 4-2-afgørelse, men derefter blev det i semifinalen til et 0-2-nederlag til den sydamerikanske Copa Libertadores-vinder LDU Quito. I kampen om tredjepladsen måtte Pachuca så oven i købet neje sig 0-1 til japanske Gamba Osaska. Det var dog en turnerings-mæssig fremgang for Pachuca fra året før, hvor de allerede røg ud i kvartfinalen med et 0-1-nederlag til tunesieske Etoile Sportive du Sahel.
I alt 32 spillere har prøvet det før: Selvom Pachuca og TP Mazembe har rigelig med forudgående klub-VM-erfaring – 17 spillere fra Mazembes trup var med i klub-VM sidste år, mens 14 fra Pachucas trup var med holdet til turneringen i 2008 (og derudover var Pachuca-forwarden Daniel Arreola med for Atlante Cancun sidste år) – så er det således ikke gode erfaringer.
Mere ydmyg end sidste år - trods alt: TP Mazembes ”rekord” fra klub-VM er indtil nu to nederlag af to mulige, og det håber de naturligvis på at gøre bedre denne gang. Mazembe-træner Lamine N’Diaye udtaler til FIFA’s hjemmeside:
”Mange af mine spillere var i Abu Dhabi sidste år, og de er desperat opsatte på at forbedre resultaterne fra da. De viste ikke deres rette potentiale sidste år, og de skuffede dem selv, det congolesiske folk, og hele Afrika. Hver eneste en af dem brænder for at vise verden, hvor begavede og gode fodbold-spillere, de i virkeligheden er. Vi satser på at vinde i det mindste én kamp denne gang.”
Fint nok, og at beramme ønsket til én sejr er nok også smart alt den stund, at i semifinalen venter der videren af kampen mellem Mazembe og Pachuca et møde med stærke Internacional Porto Alegre.
I det mindste har Lamine N’Doye vist sig lidt mere mådeholden end Mazembes træner sidste år, Diego Garzetti, som udtalte, at selvom bl.a. FC Barcelona var blandt konkurrenterne, så villle Mazembe vinde turneringen!
Dårlig afrikansk statistisk: TP Mazembe kæmper dog med flere ting, bl.a. at de afrikanske deltagere har en notorisk dårlig statistik ved disse verdensmesterskaber. Historisk har afrikanske hold spillet 15 kampe ved klub-VM og kun være i stand til at vinde tre.
TP Mazembes vigtigste spillere er midtbane-manden Dioko Kaluyituka, som scorede syv mål af Mazembes mål i den afrikanske Champions League, samt den zambianske angriber Given Singuluma.
Hos Pachuca er holdets stjerne den farlige paraguayanske landsholds-angriber Edgar Benitez, og denne skribent har ved selvsyn tidligere konstateret, at han har vitterlig høj international klasse.
For egen rulle har jeg kastet to af fem mulige units efter Pachuca-sejr.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar