Spiltip af Jesper Møgelby
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 50-17-33%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
Betting tip
Selvom det kun var mod et Championship-hold (dog nummer 4 pt.), må det have været rart for Tottenham Hotspurs endnu engang at kunne stå med hænderne i vejret efter en kamp. Spurs vandt på forrygende vis 1-5 mod Preston, og det betød, at holdet efter to nederlag i streg igen kom på ret kurs. Peter Crouch nettede et hattrick og giver dermed manager Redknapp et luksusproblem til kampen mod Burnley.
De hvidblusede fra London har efter min mening manglet flair og kreativitet på midtbanen efter Modric's skade, og det er kommet til udtryk både mod Manchester United og Chelsea. Samtidigt er Aaron Lennon dykket en smule i form, og det har svækket midtbanen. Til gengæld er det stadig fuld tryk på kedlerne i angrebet, og trioen Robbie Keane, Peter Crouch og Jermain Defoe har til sammen nettet hele 12 gange i samtlige turneringer i den nye sæson. Det giver sig tydeligst til udtryk i de kampe, hvor holdet er spilstyrende, og eftersom jeg forventer dette scenarium mod Burnley, kan The Clarets blive udsat for et sandt bombardement fra start til slut. Chancer bør der i hvert fald komme nok af til hjemmeholdet, så spørgsmålet er bare, om disse også udmønter sig til mål. Hidtil i sæsonen har der kun været to kampe, hvor Spurs ikke har scoret to mål eller flere, så historikken afslører et mandskab, der pt. må betegnes som særdeles farlige.
Mere problematisk står deres midterforsvar, hvor både Ledley King og Woodgate sidder udenfor, mens det også ser ud til, at der kunne være en pause til Bassong. I en kamp mod et andet tophold ville dette være urovækkende, men eftersom opgøret er mod Burnley, der har skabt ualmindeligt lidt på udebane i denne sæson, er problemet mindre. Kun Nugent udgør en potentiel trussel mod Tottenhams forsvar.
Trupnyt
Som beskrevet sidder både skipper Ledley King (forsvar – fast) og Jonathan Woodgate (forsvar – fast/reserve) udenfor. De joines af Roman Pavlyuchenko (angreb – reserve), Luka Modric (midtbane – fast) og Giovani Dos Santos (angreb – reserve). Sebastian Bassong (forsvar – fast) er tvivlsom, men Michael Dawson (forsvar – reserve) er til gengæld igen klar.
Trup
Gomes, Cudicini, Walker, Hutton, Bassong, Bale, Assou-Ekotto, Corluka, Dervite, Dawson, Bentley, Huddlestone, Lennon, Jenas, Palacios, Naughton, Kranjcar, Rose, Keane, Crouch, Defoe
Forventet startopstilling (4-4-2)
Cudicini
Corluka – Dawson – Bassong – Assou-Ekotto
Lennon – Palacios – Huddlestone – Jenas
Crouch/Keane - Defoe
Burnley
David Nugent skød sig med to mål i forrige kamp mod Sunderland ind i Burnley's fans' hjerter, da han var hovedårsagen til sit holds velfortjente tre point. På bare en halv time lykkedes det ham at vende 1-1 til 3-1, der også blev kampens resultatet, og med sejren står oprykkerholdet stadig noteret for en 100% perfekt hjemmebanestatistik (3-0-0, mod Everton, United og seneste Sunderland). Men alting er alligevel ikke helt rosenrødt for Owen Coyle's mandskab, for udebanestatistikken er hjemmebanestatistikkens spejlbillede. Det er ikke så meget 0-3 og 0-4 nederlagene til Chelsea og Liverpool, der er foruroligende, men mere det spilmæssige i kampene mod Stoke og senest i Carling Cuppen mod Barnsley. Hjemmebanen Turf Moor giver fantastisk opbakning til spillerne, men på fremmede plæner virker det til, at holdet lader sig intimidere og det hele falder fra hinanden.
En anden vigtig faktor, der tæller imod Burnley, er, at kampen mod Tottenham er deres tredje opgør på en uge, og truppen er én af de smalleste i Premier League. Samtidigt er de blevet ramt af to skader på én gang, idet både Chris McCann og Martin Paterson er blevet ramt af langtidsskader. Angrebsmæssigt er det umiddelbart ikke noget problem at skifte Paterson med forrige weekends helt, Nugent, men mere problematisk står det til på den vigtige midtbane, hvor Joey Gudjonsson, der endnu ikke har startet en Premier League-kamp, sandsynligvis får nøkket. Han kommer får uden tvivl sit at se til ved siden af Alexander og Elliott.
Trupnyt
Danske Brian "the Beast" Jensen (målmand – fast) bliver sandsynligvis klar igen efter en mindre stød i kampen mod Barnsley. David Nugent (angriber – fast/reserve) var spærret i denne kamp og er også klar fra start. Til gengæld er anfører Steven Caldwell (forsvar – fast), Martin Paterson (angriber – fast) og Chris McCann (midtbane – fast) alle ude med langtidsskader.
Trup
Jensen; Mears, Eckersley, Duff, Carlisle, Bikey, Jordan, Alexander, Fletcher, Elliott, Blake, Thompson, Guerrero, Eagles, Penny, Kalvanes, McDonald, Gudjonsson, Edgar, Rodriquez, Easton, Nugent
Forventet startopstilling (4-3-3)
JensenMears – Carlisle – Bikey – Jordan
Elliott – Alexander – Gudjonsson
Blake – Fletcher – Nugent
Tottenham hjemme: 2-0-1 Målscore: 5-5
Burnley ude: 0-0-3 Målscore: 0-9
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar