Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 17%
- Betvalue
- 3119%
- Spilbar ned til odds
- 5,88
- Rigtig/forkert
Sportingbet er lidt generøse her, synes jeg. Okay, Basso har ikke været den stærkeste på de to seneste etaper, men korte etaper med eksplosive ryk og dernæst nedkørsler er ikke hans kop te.
18. etape: Pinerolo - Galibier Serre-Chevalier
Det gør 18. etape dog i den grad: I hvert fald mere end hvad oddsene angiver. Der gives odds 41 på at han vinder, hvilket i den grad er godt betalt – og en del over markedet – men med Contadors storform tør jeg ikke satse på et vinderspil (CV: 3-4 %). Et podiespil er derimod meget godt betalt.
Lad os kigge på etapen først: Først skal de passere Col Agnel (2744m højt, 23,7km langt, 6,5 %), før turen går over Col d’Izoard (2360m højt, 14,1km langt, 7,3%) før det hele eskalerer på Col du Galibier (2645m højt, 22,8km langt og 4,9%.).
Hele tre stigninger, der er langt over 2000m højt, og det drejer sig om tre, meget, meget lange stigninger. Jeg forventer, at det kommer til at gøre meget ondt på folk som Voeckler, for en ting er korte og lave stigninger som hidtil, noget helt andet er de tre giganter: Og lad dig ikke narre af en stigningsprocent på 4,9 % på Col du Galibier: Den skal nok være hård nok.
Og med en Alberto Contador, der er på vej tilbage i god form, er der næsten garanti for et festfyrværkeri. Jeg forventer, at det bliver på denne etape, at vi kan se nogle alvorlige tidsforskelle i klassementet, og nogle vil måske få det meget, meget svært
Ivan Basso
Men jeg fastholder min fidus til Ivan Basso. Denne etape passer ham altså rigtig godt. Hvis vi kigger på etapen, så er der vel realistisk set 9 mand, der kan køre med: Alberto Contador, Cadel Evans, Thomas Voeckler, Andy og Frank Schleck, Damiano Cunego, Samuel Sanchez, Ivan Basso og Jelle Vanendert. Herudover har et udbrud naturligvis også en chance, men efter to dage med udbrudssejr tror jeg, at denne etape er så hård, at favoritterne helt naturligt kommer til at kæmpe om sejren.
Ivan Basso skal dog ikke afskrives, fordi han smider tid på to etaper, der ikke passer ham. Han viste i Pyrenæerne, at han er ved at være hvor han skal være, og han satser på at formtoppe her i Alperne. Denne etape passer ham godt, og han kan rigtig godt lide disse lange stigninger, hvor han kan sætte et benhårdt tempo i forsøget på at sætte konkurrenterne. Etapen passer ham, og Sportingbet undervurderer ham i min optik, mens de overvurderer andre.
Konkurrenterne
Lad mig starte med at sige, at jeg er imponeret af Jelle Vanendert indtil videre. Han har klatret godt, men han har samtidigt også nydt godt af favoritternes passivitet, hvilket har gjort at han har kunne angribe i meget stille øjeblikke, og derved skabe sig et så stort forspring, at de ikke kunne hente ham igen. Det forventer jeg bare ikke, at han bliver tilladt. Ok, favoritterne er ærlig talt nok lidt ligeglade, men Contador og co. må simpelthen bare køre så stærkt, at der aldrig bliver muligt at angribe på det stille øjeblik. Jeg er uenig med de fleste bookmakere hvad angår hans vinderodds.
Damiano Cunego har flot siddet med indtil videre, men på Plateu de Beille måtte han dog slippe lidt, hver gang der blev givet gas. Han foretrækker at køre i sit eget tempo, og ærlig talt: det tempo burde ikke kunne matche de helt store favoritters tempo. Ham har jeg ikke stor fidus til.
Thomas Voeckler har den gule trøje, men det bør slutte på denne etape. Simpelthen. Stigningerne er længere, de er stejlere, og Voeckler må være træt. Han viste svaghedstegn på 17. etape, og jeg tvivler på ham. Og selv hvis han skulle kunne sidde med, så vil han ikke kunne kæmpe med om etapesejren – gul trøje eller ej. Absolut ingen fidus.
Så er der Cadel Evans, som jeg indtil videre har været ret imponeret af. Men hvis han skal have en dårlig dag, så er 18. etape et meget oplagt bud på den. Han har altid været god i bjergene, men helst ikke alt for hårde, lange bjerge. Han kan få en svær dag, især hvis det bliver ham, der skal lukke hvert eneste hul. Som udgangspunkt er han en outsider til en podieplads, men med en lille fare for at knække på denne etape.
Samuel Sanchez har indtil videre kørt på lidt samme måde som Vanendert: Angrebet, når det gik i stå. Der må dog være grænser, og der er næppe nogen, der har interesse i at lukke ham længere ind i klassementet. Hvis han vil køre fra de andre, så skal det være fordi han er stærkere end de andre, og ikke fordi tempoet bliver sat ned.
Brødrende Schleck har været lidt svære at analysere på. Den ene dag tager Fränk tid på alle favoritterne, men på bjergetapen efter, sidder han og bliver nærmest sat hver gang Andy rykker. Jeg tror, at de skal til at vælge side nu, og mindst én af dem ryger et stykke tilbage i klassementet efter denne etape. De er nødt til at satse hele butikken, for ellers bliver de overhalet indenom af enten (eller måske både) Cadel Evans og Alberto Contador på enkeltstarten.
Så er der til sidst Alberto Contador. Jeg havde for længst afskrevet ham, men nu har han to dage i træk kørt for fuld skrue: Han må være tilbage på sit niveau. Og så bliver han vanvittig svært at have med at gøre. Han er uden tvivl favoritten til at vinde denne etape, og det med god grund.
Udbrud tror jeg som sådan ikke på, men det kan lade sig gøre. Især hvis de rigtige folk sidder der. Jeg tror bare på, at med Contadors styrke vil der være en masse angreb på tid, og derfor vil et udbrud blive neutraliseret af favoritterne. Dog er chancen for et udbrud naturligvis taget med i chancevurderingen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar