18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Spanien U21 - Danmark U21

Infokamp

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

EM-kvalifikation, playoff. Burgos, Spanien (returkamp i Aalborg 16. oktober)

Danmark der floppede ved U21-EM på hjemmebane i 2011 er her - i forsøget på at nå til næste sommers EM - oppe mod selveste Spanien der vandt slutrunden sidste år. Grum modstander der var suveræn i kvalgruppe 5, mens DK kun gik videre som nr 2 i gruppe 4 (men dog var ubesejret).

Men faktisk er spanierne også ret kede af dysten. Dels fordi de ville foretrække at have hjemmebane i returkampen, dels fordi danskerne fremstår høje og fysisk stærke.

Således har 2 meter-angriberne Helenius og Makienok (omend det nok kun er den ene der starter) en fordel mod et midterforsvar der kun er 1,81, og en målmand der kan være usikker i luftspillet.

Det er dog Man Uniteds de Gea - så han har andre kvaliteter (ekstrem reaktionsstyrke fx). Og selv om dagens spanske U21-hold ser meget anderledes ud end det der vandt EM i 2011, så er der altså dygtige folk. Fx angriber Rodrigo der bombede løs i kvalen. Kan det danske midterforsvar hvor Vestergaard kun er klubreserve til dagligt, holde styr på den farlige Benfica-frontløber?

Begge hold er svækket på den centrale midtbane hvilket kan gå ud over det organiserede spil, og selv om førnævnte info tyder på mål, er det ikke sikkert det bliver til mange af slagsen. Wieghorsts drenge er næppe i Spanien for at spille hovedløs angrebsbold, og den spanske træner har udtalt at hans hold skal gå efter at vinde, men også efter at holde clean sheet.

Hvad siger I - er der værdi i oddsene?

Kilde mht udtalelser fra Lopetegui og spillerne: football-espana.net samt as.com

CHANCEVURDERINGER

 1X2: 75-17-8

Over/Under: 60-40

SPANIEN

Spanien er forsvarende U21-Europamester - en titel der blev vundet i sidste års slutrunde i Danmark. Fra det hold er der dog næsten ingen med i truppen mod Danmark; faktisk kun - så vidt jeg lige kan se - målmand de Gea, højreback Montoya og kantspiller Muniain.

Væk er altså fx midtbanemand Javi Martínez og offensivmand Mata - begge med til EM for voksne i den forgangne sommer. Og væk er angriber Adrián, 2011-slutrundens topscorer, og spilfordeler Thiago, slutrundens nok bedste spiller. Samt diverse andre, herunder venstreback Dídac og midtbanemand Herrera der begge kom på Turneringens Hold sammen med Martínez, Mata, Adriàn og Thiago (og de Gea).

De nævnte fraværende EM-vindere spillede for nogles vedkommende en rolle hér og dér i EM 2013-gruppespillet der gik i gang i september sidste år og sluttede 10. september i år, men ikke en bærende rolle. Således var Thiago kun med i 2 gruppekampe, begge i efteråret 2011.

Og alligevel må man sige at Spanien har gjort det godt. Det blev til en suveræn førsteplads med 22 point for 8 kampe (dvs 7 sejre og 1 uafgjort) i gruppe med Schweiz, Georgien, Kroatien og Estland. Den spanske målscore lød på 27-2. På hjemmebane blev det til fire ud af fire sejre og en målscore på 17-0.

Spanien deltog i sommerens OL i London (27. juli - 12. august) med et U23-hold der byggede på EM-vinderne fra 2011, dvs med blandt andre de Gea, Montoya og Munian; men der var også nogle folk som missede EM, men er med i dagens trup. Nemlig forsvarer Inigo Martinez, defensiv midtbanemand Romeu, offensiv midtbanemand Isco samt angriber Rodrigo (Montoya og Rodrigo var dog mest med som reserver).

OL gik som bekendt elendigt for Spanien der trods status som turneringens næstfavorit ikke formåede at gå videre fra indledende gruppespil. Og selv om det nuværende U21-hold "kun" stod for cirka halvdelen af OL-holdets opstilling, må det alligevel svide lidt.

Der var dog ikke meget slinger i valsen da EM-kvalifikationsgruppespillet skulle afsluttes med to kampe i september - med ny træner ved roret; Luis Milla gik efter OL-fadæsen. I første september-kamp blev det kun 0-0 ude mod Schweiz, men det var et resultat (mod gruppe-2eren) der sikrede førstepladsen, og gruppespillet blev rundet af med 6-0 hjemme over Kroatien.

Ny træner

46-årige Julen Lopetegui overtog trænerposten i august da Luis Milla tog konsekvensen af et dårligt EM. Lopetegui (var målmand i sin aktive karriere) var træner for Real Madrids b-hold i 2008-09 og har siden 2010 været træner for det spanske U19-landshold og derefter U20-holdet (som han vandt EM med i 2011).

TRUPNYT FOR SPANIEN

Kilder: rfef.es og as.com

Trup:

Målmænd: de Gea, Villar

Forsvarere: Montoya, Bartra Aregal, Planas Antolinez, Jordi Amat, Iñigo Martinez, Nacho

Midtbanefolk: Asier Illarramendi, Camacho, Romeu, Sergi Roberto, Isco

Angribere: Munain, Rodrigo Moreno, Álvaro, Gerard Deulofeu, Pablo Sarabia

Fravær: Koke (midtbane), Tello (fløj), Canales (fløj), Thiago (midtbane), Bartra (højreback/midterforsvar)

Barcelona-stortalentet Thiago - turneringens nok bedste spiller ved EM i 2011 - ville nok kunne forstærke holdet mærkbart (ligesom han kunne have forstærket OL-holdet; men han blev skadet) - men han var kun med i 2 gruppekampe, og man må sige at holdet har gjort det fint uden ham.

Nye stamspiller-fravær i forhold til septembers gruppekampe er midtbanemand Koke og fløjen Tello (startede begge inde mod Schweiz; startede ude i sidste, betydningsløse kamp mod Kroatien).

Bud på opstilling:

de Gea - Montoya, Bartra, Iñigo Martínez, Planas - Romeu, Illarramendi/Camacho - Pablo Sarabia/Gerard, Isco, Muniain - Rodrigo

Noter:

Spanien kan stille med idealforsvaret fra gruppespillet. de Gea fra Man United, Montoya, Bartra og Planas fra Barcelona samt Martínez fra Sociedad. Det er dog værd at bemærke at Barcelona-folkene alle enten er førsteholdsreserver eller spiller på andetholdet til dagligt. Desuden skal det med at midterforsvarerne Bartra og Martínez begge kun er 1,81 meter høje. Og de Gea er ikke ligefrem kendt for at være dygtig til at gå ud til høje bolde i feltet (omend han i det mindste ikke har kommunikationsproblemer på landsholdet, i modsætning til når han spiller for United).

På den defensive midtbane er der Romeu der havde et skidt OL og som kun er reserve for Chelsea. Makker, i Kokes fravær, bliver nok enten Illarramendi eller Camacho, ret fast starter for henholdsvis

Sociedad og Málaga.

På den offensive midtbane er der Isco, fast mand hos Málaga, og på kanterne er der nok Muniain (fast mand hos Athletic Bilbao) og enten Pablo Sarabia eller Gerard, henholdsvis reserve hos Getafe og andetholdsspiller hos Barcelona. Tello mangler; til gengæld er Muniain med efter at have misset september-kampene.

I front er der Rodrigo der scorede 7 mål i gruppekampene, og som har nettet 4 gange i 6 kampe for Benfica i denne sæson.

DANMARK

Efter en trist EM-slutrunde på hjemmebane i 2011 (DK gik end ikke videre fra indledende gruppespil, vandt over Hviderusland, men tabte til Schweiz og Island), gik træner Bordingaard af, og Morten Wieghorst (5 år som cheftræner i FC Nordsjælland) tog over.

Med pæn succes. I hvert fald er Danmark klar til playoff efter en andenplads i kvalifikationsgruppe med Serbien, Makedonien, Nordirland og Færøerne. DK fik 4 sejre og 4 uafgjorte. Herunder 0-0 ude og 1-1 hjemme mod de serbiske gruppevindere, men også - mindre meriterende - 1-1 ude mod miniputterne fra Færøerne. Den samlede målscore lød på 19-8, men heri vejer en enkelt kamp meget tung: 6-5 hjemme over Makedonien i maj i år. Her var DK foran 6-1 før makedonerne scorede 4 mål i de sidste 25 minutter.

Gruppespillet blev rundet af i start-september med 1-1 hjemme mod Serbien og 3-0 hjemme over Nordirland.

Kvalifikationstruppen ser meget anderledes ud end 2011-sommerens EM-slutrundetrup. Stort set hele førsteholdet fra dengang er væk (fx midterforsvarer Bjelland og angriber Bille). Men de nye folk (og den nye træner) har altså gjort det glimrende. Den nye generation ser virkelig talentfuld ud. Næsten FOR talentfuld - fem U21-spilleberettigede talenter er nemlig med A-landsholdet...

TRUPNYT FOR DANMARK

Kilder: dbu.dk

Trup:

Frederik Rønnow, AC Horsens

Nicolai Oppen Larsen, AaB

Alexander Juel Andersen, AC Horsens

Daniel Høegh, OB

Jakob Ahlmann Nielsen, AaB

Jannik Vestergaard, TSG 1899 Hoffenheim

Mads Fenger Nielsen, Randers FC

Mark Gundelach, FC Nordsjælland

Mathias Jørgensen, PSV Eindhoven

Mikkel Kirkeskov, AGF

Kasper Kusk, AaB

Mads Albæk, FC Midtjylland

Thomas Delaney, FC København

Anders Christiansen, FC Nordsjælland

Andreas Laudrup, FC Nordsjælland

Emil Larsen, OB

Martin C. Braithwaite, Esbjerg

Nicklas Helenius, AaB

Simon Makienok, Brøndby IF

Victor Fischer, Ajax

Fravær: Okore (midterforsvar - 2 kvalkampe; ikke med siden efteråret 2011), Sloth (midtbane - 6 kvalkampe), Sviachenko (midterforsvar - 2 kvalkampe), Cornelius (angriber - 2 kval-kampe), Gundelach (højreback - 3 kvalkampe), Lucas Andersen (2 kval-kampe som indskifter)

Dertil kommer offensivspillerne Christian Eriksen og Nicolai Jørgensen der kunne have spillet for U-holdet, men er med A-holdet (ligesom Okore, Sloth og Cornelius). De var dog ikke med i U-holdets gruppekampe, og deres fravær er altså ikke noget der svækker dét hold (omend de kunne have styrket det...).

Cirka det samme kan siges om Okore og Cornelius der begge kun var med i 2 kval-kampe. Derimod må fraværet af midtbanemand Sloth siges at være en svækkelse - han var fast mand i kvalifikationen og var senest med mod Nordirland.

Bud på opstiling:

Rønnow - Gundelach/Fenger, Høegh, Vestergaard, Kirkeskov - Laudrup, Albæk, Delaney, Kusk, Larsen - Helenius/Makienok

Noter:

I målet kan Wieghorst vælge mellem Rønnow og Nielsen, fast starter hos henholdsvis Horsens og AaB. Førstekeeper i gruppespillet var Rønnow, og det bliver nok også ham der står mod Spanien. Han så ikke for godt ud ved serbernes mål i 1-1-hjemmekampen i start-september, men startede også inde mod Nordirland.

Pladsen som højreback går nok enten til FCN-reserven Gundelach eller den fleksible Randers-midterforsvarer Fenger - han har udfyldt pladsen i flere kvalkampe. Til venstre er AGFs Kirkeskov nok en smule foran AaBs Ahlmann, at dømme efter kvalkampene.

Men hvad med midterforsvaret? Her har man to stærke udlandslegionærer i Zanka og tårnhøje Vestergaard, men Zanka er kun reserve hos PSV og har ikke spillet for U-landsholdet siden september sidste år (hvor han blev udvist i Nordirland). Han starter næppe inde. Det gør Vestergaard derimod nok. Han er kun reserve hos Hoffenheim i denne sæson, men startede alligevel inde i begge U-landsholdets september-kampe. Og hans makker? OBs Høegh startede inde i begge september-kampe.

På midtbanen mangler der, i Sloths fravær, en makker til anfører Albæk - en plads der nok udfyldes af FCKs fleksible Delaney, omend FCNs Anders Christiansen også er et bud. Mon ikke, i øvrigt, Wieghorst i denne svære udekamp, vil stille med en slags 4-5-1-formation, med to kanter (at dømme efter kvalkampene nok Laudrup og Larsen, FCN og OB) og 3 på den centrale midtbane. Den offensive midtbanemand bliver nok AaBs Kasper Kusk (flot sæsonstart, og starter i begge september-kampe).

Helt i front står valget umiddelbart mellem AaBs Helenius og Brøndbys Makienok - begge tårnhøje, men Helenius er nok en bedre boldspiller, mens Makienok er bedre i luften og som boksspiller. Helenius er holdets topscorer (sammen med Emil Larsen) med 4 kval-mål, men det var Makienok - i Helenius' fravær - der startede inde i september-kampene.

Truppen indeholder en interessant joker (offensiv midtbane eller angreb) i Viktor Fischer der kun er 18 år, men har stor-imponeret for Ajax' talenthold. Men selv om han står noteret for 26 mål i 46 U-landsholdskampe, har han endnu ikke spillet for U21-holdet.

Fremtidige tips

Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.