18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Sassuolo - Roma: x

Match center
20. maj 2018 kl. 20:45 - Fodbold, Italien - Italien Serie A
Stadio Citta del Tricolore    Eugenio Abbattista
Opdateret
410
12
0
Profession: Journalist. Uddannelse: cand.oecon og skolelærer.
Har de seneste 17 år beskæftiget sig professionelt med sports-betting med plus på kontoen.
Været spilekspert og spilredaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. samt de seneste syv år TIPS-bladet.
Indstiftede ved årsskiftet 2004/05 på TIPS-bladet det såkaldte Hitrate-regnskab, som løbende monitorerede tilbagebetalingen af væddemåls-anbefalinger.
Resultat 2005: 108,0 %.
Resultat 2006: 113,1 %.
Resultat 2007 (første halvår, indtil start på BetXpert): 129,5 %

Har de seneste fem år været bosiddende fifty/fifty på bookmaker-øen Malta, bl.a. som konsulent for bookmakerfirmaer, og i den italienske fodbold-metropol Milano.
Sprog: Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Speciale-område: Fodbold.
Med baggrund i de foregående års regnskaber må det ultimative "jagt-område" beskrives som Europa Cup’en. De seneste syv år har med én sæsons undtagelse givet solidt overskud i Champions League, UEFA Cup og Intertoto Cup. Specielt sommeren/det tidlige efterår er traditionelt overskudsgivende, hvilket vil sige Intertoto Cup’en, kvalifikationen til Champions League samt kvalifikationen og hovedturneringens 1. runde i UEFA Cup’en.
Andre fodbold-områder med traditionelt godt afkast: Landskampe, Italien, Østeuropa, Latinamerika.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (12)

Sidste spillerunde

Chance (1-X-2): 20-27-53%
Betvalue: 105,30%
Spilbar ned til odds: 3,70
Rigtig/forkert:
Betfair Sportsbook Spil nu hos Betfair Sportsbook
Roma kan med ét point kan sikre sig tredjepladsen foran lokalrival Lazio. Sejr sikrer naturligvis også bronze, men markedets uafgjort-betaling virker voldsomt god i en kamp der næppe er høj-intensiv.
Det taler for
  • Teknisk set kan det vel være lige meget, om man slutter treer eller firer? Næppe i Roma, da rivalen til tredjepladsen er ærkefjenden Lazio.
  • Er stillingen midtvejs i anden halvleg uafgjort, vil Roma næppe risikere noget.
  • Bortset fra tredje-/fjerdepladsen er kampen uden betydning. Og da ét point er nok for Roma, kan begge muligvis stille sig tilfreds med pointdeling.
  • Der var ikke megen intensitet over Roma senest, da de skulle bruge et point mod Juventus (resultat 0-0).
  • Sassuolo vandt senest 2-1 ude over Inter, men var heldig. Nul pres fra Sassuolos side, blot et godt forsvar og noget nær 100% chance-udnyttelse.
  • Mandag står den på sommerferie hos begge hold. Det er blot en mavefornemmelse, men det trækker næppe ned i uafgjort-chancerne.
  • Odds 3,80-3,90, som man kan få på det europæiske 1X2-marked, er bedre betalt, end hvad Asian-markedet tilbyder.
Hold øje med
  • At der ikke står det store på spil kan afføde allehånde reaktioner hos spillerne og deraf stor usikkerhed omkring kamp og resultat.
  • Ovenstående punkt fortsat: Det kan tænkes, at Sassuolo for en gangs skyld vil give los for at give hjemme-publikken en god oplevelse.
  • Men(!) – Roma er det bedre hold af disse to, og det kan også tænkes, at de kan have afgjort tingene allerede ved halvleg
  • Objektivt er det vel ikke 100 procent klart, hvorvidt omstændigheden af manglende motivation og intensitet skal forøge chancen for uafgjort.

Spil-form: Det burde jo være ligetil, bare spil på X’et, ikke sandt? Jo, og det, mener jeg da også, indeholder værdi. Med det sagt, vil jeg imidlertid gerne gøre opmærksom på, at den værdi, jeg mener at hente i et X-spil, den er ikke taget fra 2-tallet. Jeg mener nemlig, at de ca. 51 procent sejrschance, markedet gennemsnitligt vurderer Roma-sejren til at skulle have, måske er en lille smule i underkanten (hvilket teknisk set betyder, at der er basis for et lav-oddset X2-indskud). Minus-værdien i denne kamp er for mig at se på Sassuolo-sejren, som jeg personligt ikke vil vurdere til mere end 20 procent.

Bedste betaling for X’et på uafgjort: Odds 3,90 hos Betfair Sportsbook. 3,80 hos Bet365 og bwin, og 3,76 hos førende licenløs international bookmaker.

Odd
Asian-bookierne åbnede helt oppe omkring 4,00 for X’et, men siden har markedet sneget sig langsomt nedad. Som det ligger nu, betaler flere europæiske 1X2-bookier uafgjort bedre, end hvad Asian-bookierne gør, og det er altid et godt værdi-tegn. Kommende odds-udvikling og mit gæt derom: Der kommer næppe til at ske det store frem til kampstart søndag aften.  Med det sagt, så dog nok et lille slash i de højeste X-odds hos euro-bookierne. 

Kejserens skæg...?: Hm... det er en lidt en smule om kejserens skæg, denne her... og så ikke helt alligevel. Sassuolo kan miste 11.pladsen i Serie A-tabellen til Genoa, som kan gå fordi med sejr hjemme over Torino, men det er der ikke nogen i hele verden, som giver en høstblomst’ opmærksomhed. Lidt mere prekært er det med Roma, som lige nu er på Serie A-tabellens tredjeplads to point foran bysbørnene og ærkerivalerne Lazio.

Hovedstads-prestige: Mens denne sidste spillerunde har enorm betydning for Lazio, der kæmper med Inter om Italiens fjerde og sidste Champions League-billet, så vil det ret beset for Roma være ligegyldigt, om de slutter på tredje- eller fjerdepladsen... måske... man skal nemlig ikke undervurdere den interne prestige, der er på spil i Italiens hovedstad. At slutte foran Lazio vil have betydning.

Lige nu her før sidste spillerunde er Roma to point foran Lazio, men bedst indbyrdes, så ét point mod Sassuolo vil sikre Roma håneretten i den evige stad.

Betydning & kamp-analyse: Med det in mente, tror jeg, at Roma vil hade at tabe og risikere at se Lazio gå forbi i tabellen. Omvendt, så ér der tale om sæsonens sidste kamp, mange spillere har mange kampe i benene i denne sæson og kan formentlig næsten ikke vente til mandag, hvor der bliver meldt sommerpause.

Med et kig over på Sassuolo, som uden europæiske kampe på programmet har været lidt mindre kalender-presset, så ligner det også her, at sæsonen gerne må slutte. Sassuolo vandt seneste weekend lettere chokerende 2-1 ude over Champions League-jagtende Inter, men det var en ekstrem heldig sejr, og den seneste uge har der været lidt skinger tale mellem klubledelsen og træner Giuseppe Iachini (se for nærmere om det nede under ”Trupnyt – Sassuolo”). Jeg tror ikke, i en kamp uden betydning, men dog for at slutte hædeligt af foran egne fans, at Sassuolo vil have det store imod en point-deling heller...

Mine tanker, mavefornemmelser, og vurdering: Det er altid vanskeligt at spå om kampe af denne slags uden det helt store på spil, og meget af det følgende i dette afsnit er primært baseret på min mavefornemmelse, bare så man er advaret.

Jeg tror ikke, vi vil få en høj-intensiv kamp at se. Romas seneste 0-0’er mod Juventus var alt andet end intensiv, og bortset fra at forsvare sig godt og være oppe på en noget nær 100 procent chance-udnyttelse, så var der heller noget super-intensivt præg over Sassuolos seneste indsats mod Inter. Og bliver dette et lav-intensivt møde, så vil det ikke forringe X-chancen...

Ellers er der ikke så meget at sige. Man kan ikke komme udenom, at Roma trods udebane skal være en relativ klar favorit i dette møde (også fordi den motivation, der måtte være, vil være på deres side), men da Roma formentligt primært vil være fokuseret på ikke at tabe – hvilket ikke(!) betyder, at Roma vil gå defensivt ind til kampen eller fra start spille på det ene point, men det vil betyde noget, hvis stillingen halvvejs ind i anden halvleg er uafgjort – så synes jeg, at spil på uafgjort begynder at kunne ligne en tanke. Og når validiteten i sådan en tanke skal researches, så begynder man med oddsene... og da odds på uafgjort er bedre, end jeg frygtede, så er det, at interessen for alvor melder sig.

Uafgjort betales med odds 3,90 hos Betfair Sportsboook og odds 3,80 hos Bet365 og bwin, hvilket med et hurtigt sammenlignings-blik på Asian-markedet afslører, at det er en smule over, hvad prof-compilerne og -markedet vurderer uafgjort-chancen til (til sammenligning: Odds 3,76 hos, licensløs i Danmark, men ellers internationalt førende bookmaker med gennemsnitlig højere tilbagebetalings-procent end euro-bookierne). Så nogle af de europæiske 1X2-bookier stikker en anelse ud på markedet, ikke med meget, men lidt har også ret. Og med denne sidste, men for mig ikke helt ligegyldige, odds-omstændighed på plads, ja så finder jeg, i hvad der ellers er en vanskelig kamp at procent-vurdere, værdi i indskud på X’et.

Situation – Sassuolo: En midterplacering som nummer 11 med 43 point af 43 kampe... tjae, man kan vel ikke rigtigt kræve det bedre af den lille Modena-klub. Sassuolo er en af succes-oplevelserne de seneste år i Italien. Et økonomisk sundt grundlag, en sundt tænkende ledelse, og ikke slående større brød op, end man kan bage, har siden oprykningen fra Serie B i 2013 skaffet Sassuolo en stabil tilværelse i den bedste række. Den første sæson i Serie A måtte Sassuolo ikke overraskende slås hårdt imod nedrykning, men siden har holdet indtaget en solid plads i Serie A’s midterfelt.

Sassuolos statistik for sæsonen er 11-10-16 med 4-7-7 hjemme på MAPEI stadium, eller Citta del Tricolore, om man vil, i Reggio Emilia (som flere andre klubber i denne sæsons Serie A har Sassuolo gjort det bedst på fremmed græs).

Form & seneste resultater –  Sassuolo: Den seneste godt en måned har Sassuolo (i kronologisk rækkefølge) præsteret følgende: 1-0 ude over Verona, 1-0 hjemme over Fiorentina, 1-4 ude til Crotone, 1-0 hjemme over Sampdoria, og så i seneste weekend en 2-1-sejr ude over Champions League-jagtende Inter.

Det er en meget fin stime af gode resultater. Uden at påstå Sassuolo har været heldige (dog var det et mindre tyveri mod Inter), så har de generelt profiteret af stor træfsikkerhed på de målchancer, de måtte få, men den slags er selvfølgelig også kvalitet.

Situation – Roma: Jeg har personligt godt kunnet lide Roma denne sæson. Bevares, det kniber tit og ofte lidt med stabiliteten, men til lejligheden har Roma i min bog et af de mest seværdige og taktisk fleksible mandskaber ikke kun i Italien, men faktisk i hele Europa. Det kunne man også konstatere i Champions League, hvor Roma efter at have slået Sjakhtar Donetsk ud i ottendedelsfinalen minsanten derefter eleminerede FC Barcelona i kvart’en, og var uhyre tæt på i semi’en også at gøre det onde ved Liverpool.

I Serie A har Roma også spillet generelt fint, men har i forhold til især Juventus slået for mange skæverter. Overordnet kan man dog stille sig tilfreds med, at søndagens 0-0-pointdeling hjemme mod Juventus sikrede Roma et nyt skud på Champions League også næste sæson.

Og nu står sidste spillerunde så for døren. Champions League-deltagelsen er sikret, og det eneste resterende, der står på spil, er, om Roma slutter treer eller firer i tabellen. Den slags kan næpp få moderne højt betalte fodboldspilleres pis i kog her på tærsklen til sommerpausen, kan man tænke, men der er lige dén pikante omstændighed, at konkurrenten til tredjepladsen er ærkefjenden Lazio, og derfor forholder det sig muligvis anderledes.

Situationen i Serie A er den, at Roma med 74 point for 37 kampe p.t. er to point foran Lazio, hvilket gør, at Roma med blot ét point mod Sassuolo til noget slutter som treer uanset at Lazio samtidigt måtte vinde sidste spillerunde-hjemmekampen mod Inter. Det fordi de to indbyrdes kampe mellem de to Rom-klubber er endt med henholdsvis Roma-sejr 2-1 og uafgjort 0-0.

Roma har hentet 74 point for 27 kampe i denne Serie A-sæson, hvor statistikken fortæller om 22-8-7 med 11-6-1 på udebane (atter en italiensk klub, der har været bedre ude end hjemme denne sæson).  

Form & seneste resultater – Roma: Resultaterne den seneste måneds tid fortæller om: 2-1 hjemme over Genoa, 3-0 ude over SPAL, 2-5 ude til Liverpool (CL), 4-1 hjemme over Chievo, 4-2 hjemme over Liverpool (CL), 1-0 ude over Cagliari, og i den forgangne weekend 0-0 hjemme med Juventus.

Der er ikke det store at sige til det uafgjorte resultat mod Juventus. Begge hold havde interesse i en pointdeling, og der var tale om en kamp med Roma som det svagt dominerende hold på banen, men uden at skabe det store, og når vi taler om deciderede målschancer, var de 90 minutter fattig på underholdning.

Trupnyt – Sassuolo: Der har via pressen været noget knudder mellem klubledelsen og træner Giuseppe Iachini på det seneste – ledelsen mener angiveligt ikke, at Iachini får det bedste ud af spillerne – noget, der forekommer at være en lidt urimelig anklage. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvor dybt, det går. Mener ledelsen det anvorligt, risikerer den efter min beskedne mening efter mange års stabilitet og fremgang i Sassuolo at være på tærsklen til at lave en ”Stoke” (pludseligt var ledelsen ikke længere tilfreds med midter-placeringer og den måde, der blev spillet fodbold på, og nu er Stoke så at finde i den næstbedste række...).

Det uanset, Iachini må til sæsonens sidste kamp se bort fra den karantæneramte ellers faste forsvarer Federico Peluso, og derudover også de to skadede forsvars-reserver Edoardo Goldaniga og Pol Lirola Kosok.

Ifølge de italienske medier er endvidere en række spillere tvivlsomme. Det drejer sig om Francesco Acerbi i forsvaret og de fire midtbanefolk Francesco Magnanelli, Simone Missiroli, Joseph Alfred Duncan og Luca Mazzitelli.

De første fire af de fem er naturlige startere, og da jeg ikke har andre oplysninger, end det mest sandsynlige trods alt er, at de bliver spilleklar, figurerer de i mit nedenstående bud på Sassuolos sandsynlige start-11’er. Det sagt, kan man imidlertid ikke se bort fra en pæn portion usikkerhed omkring dem.

Trupnyt – Roma: Hos Roma må træner Eusebio Di Francesco (som har en fortid i Sassuolo) se bort fra den karantænespærrede midtbane-stridsmand Radja Nainggolan.

Derudover holder skader forsvareren Kostas Manolas, som vel må anses som værende part i Romas ideal-11’er, de to forsvars-reserver Bruno Peres og Rick Karsdorp samt angrebs-reserven Gregoire Defrel ude.

Endeligt skal vi have med, at centerforsvareren Juan Jesus og midtbanemanden Kevin Strootman et par steder er kategoriseret som tvivlsomme, men det meste tyder på, at de bliver klar.

Holdene: Mit bud på de sandsynlige startopstillinger:

Sassuolo (3-5-2): Andrea Consigli; Mauricio Lemos Merladet, Francesco Acerbi, Christian Dell’Orco, Claud Adjapong, Simone Missiroli, Francesco Magnanelli, Joseph Alfred Duncan, Rogerio Oliveira da Silva, Domenico Berardi og Matteo Politano.

Roma (4-3-3): Alisson; Alessandro Florenzi, Federico Fazio, Juan Jesus, Aleksandar Kolarov, Lorenzo Pellegrini, Daniele De Rossi, Kevin Strootman, Cengiz Ünder, Edin Dzeko og Stephan El Shaarawy.

Kilder

Gazzetta dello Sport, Corriere dello Sport, SoccerWay og klubbernes hjemmesider.

  • Høje odds på 2-vejs spil
  • Hyppige promotions til kunder
  • Stort livebetting-udbud

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Onsdag 8. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Real Madrid - Bayern München: Under 1,5 Mål i 1. halveg (1H)
1,58
Placer Bet
Torsdag 9. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision kombi: Estland nej, San Marino ja
17,00
Placer Bet
21:00 Olympiacos - Aston Villa: 2
1,98
Placer Bet
21:00 Atalanta - Marseille: 1
1,80
Placer Bet
Fredag 10. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
20:30 Augsburg - VfB Stuttgart: 2
1,91
Placer Bet
Lørdag 11. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
16:00 West Ham - Luton: Over 0,5 Elijah Adebayo skud på mål
1,89
Placer Bet
16:00 Everton - Sheffield U.: Over 0,5 Ben Brereton Díaz skud på mål
2,25
Placer Bet
21:00 Eurovision each way (odds 6 top 4): Frankrig
26,00
Placer Bet
Søndag 26. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
11:00 Carlos Alcaraz Grand Slam titler 2024: : O Grand Slam titler
3,25
Placer Bet
11:00 Antal Grand Slams Novak Djokovic: : 0 sejre
2,70
Placer Bet
Fredag 14. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Kommer med i den engelske EM-trup: Kalvin Phillips
2,00
Placer Bet
21:00 EM 24 - når finalen: ☆ Skotland ☆
101,00
Placer Bet
21:00 Gruppe C-special: Danmark går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 Gruppe D-special: Holland går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 EM24: går videre fra gruppen: Slo, Slk, Kro, Sch, Ser, Hol, Rum, Tyr
1,70
Placer Bet
21:00 Går videre: Italien
1,55
Placer Bet
21:00 Udtages til Englands EM-trup: Ollie Watkins
1,40
Placer Bet

Kommentarer

Feedback