Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 80-13-7%
- Betvalue
- 3112%
- Spilbar ned til odds
- 1,25
- Rigtig/forkert
GODT TIP TIL BETXPERTS BRUGERE HER I SIDSTE SPILLERUNDE!
Halvsæsonen slutter for Rødovre og Vigerslev lørdag, og det er med blødende Vigerslev-hjerte, at jeg må anbefale at spille på hjemmeholdet. VB kommer til kampen med to faste forsvarsspillere ude: den ene er en af de vigtigste spillere på holdet. Derudover er en af de angribere ude, som normalt kan gøre ondt på modstandernes forsvar. Flere andre skader har også gjort det svært for VB at holde kontinuiteten, og resultaterne har været derefter.
Rødovre er et stærkt kollektiv, der har markeret sig med nogle flotte resultater i sæsonen: en imponerende 5-1 sejr over stærke HB og 0-0 med rækkens nr. 2 CSC. Man er altid helt med i kampene. Ligger pt. nummer 4.
Vigerslev har det som regel svært mod Rødovre. Forrige kamp i sidste sæson tabte man 4-0, mens man dog formåede at vinde 3-2 i sidste kamp ved to scoringer til sidst. Siden da har VB dog mistet en række af de bedste spillere, og man har kun fået to sejre ud af 12 mulige og i alt 6 point, som kom i hus mod de to andre bundhold.
Tre af kampene i sæsonen har været rigtig gode for VB: 4-0 over KFB i første spillerunde, 2-0 over prügelknaben Firkanten og 2-4 nederlaget til topholdet Prespa for nylig, hvor man var godt med hele kampen. Resten af kampene har været noget skidt. Specielt sidste kamps 0-5 nederlag mod Østerbro under gastårns-sprængningen i Valby var forfærdelig. Der er altså stor forskel på top- og bundniveau. Det virker nu som om, at Vigerslev bare skal på juleferie. Moralen er langtfra i top, og man ser fremad mod næste halvsæson, hvor der er sat flere positive ting i søen.
Det største problem for Vigerslev er, at man har meget svært ved at score mål. Udover de seks mål mod bundholdene, har man kun scoret fem mål i ti kampe og lukket 34 ind, og man har tabt 3-0 et utal af gange. Med udfordringerne i forsvaret ligger det også til, at man måske flytter nogle af de bærende kræfter længere tilbage på banen, hvilket ikke forbedrer chancerne i den anden ende. Det er svært at se, hvor målene skal komme fra og endnu sværere at se, hvordan Rødovre skal holdes fra fadet.
Jeg håber, at VB kan få et godt resultat med hjem, men man må se realistisk på det. Jeg har meget svært ved at spå dem nogle særlige chancer; det bliver svært. Jeg er dog sikker på, man kommer stærkere tilbage næste år! Så vi ses igen i næste halvsæson, hvor vi nok skal finde nogle fine odds på rækken :)
Link til stillingen: http://www.dbukoebenhavn.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/position.aspx?poolid=134960
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar